BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre effektiv og korrekt inddrivelse af offentlig gæld? Og vil du bidrage til en vigtig samfundsopgave igennem sagsbehandling og administrative opgaver? Så læs videre og se, om du skal være vores nye kollega?
Tvangsopløsning er i udvikling, og vi har brug for flere kræfter på opgaven
Når du bliver sagsbehandler på tvangsopløsning, skal du først og fremmest være med til at sikre en solid, korrekt og ensartet sagsbehandling i sager, hvor Gældsstyrelsen gør egne krav gældende overfor virksomheder. Det kræver en struktureret tilgang, hvor du skal have fokus på løbende opfølgning og sikre en professionel kommunikation som repræsentant for Gældsstyrelsen.
Dine primære opgaver som sagsbehandler på tvangsopløsning vil være:
- Udarbejdelse af skriftlige anmeldelser og efteranmeldelser til Skifteretten
- Telefonisk og skriftlig kontakt med fx revisorer, likvidatorer i relation til sagsbehandlingen
Du vil opleve, at dagene i Gældsstyrelsen sjældent er ens, og at vores opgaver udvikler sig løbende, hvorfor vi gerne ser, at du er omstillingsparat; men opgaverne skifter ikke fra time til time, så det er vigtigt, at du også trives med mere ensartede opgaver.
Tvangsopløsningsopgaven er i udvikling, så hvis du kan dig se sig selv i ovenstående primære opgaver, og samtidig har en naturlig nysgerrighed og et blik for potentialer, vil der være mulighed for at bidrage aktivt til udvikling af opgaven.
Uanset om du udelukkende brænder for sagsbehandlingen eller drives af det udviklende perspektiv, vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag, der byder på både kendte og ukendte problemstillinger i varetagelsen af vores opgaver. Du skal derfor være indstillet på, at vi hjælper hinanden på tværs af opgaverne, hvis situationen kræver det; hvilket betyder, at du skal kunne håndtere dagligdagens sagsbehandlingsmæssige udfordringer og samtidig være åben for at hjælpe til på tværs.
Bliv del af et alsidigt og samarbejdende team
Tvangsopløsningsopgaven løses kun ét sted i Gældsstyrelsen, men indgår i den samlede portefølje af virksomhedsrettede opgaver. Du vil således blive en del af et fagligt og socialt fællesskab på opgaven i Middelfart, men også få kollegaer, der løser en række andre inddrivelsesopgaver både i Middelfart og på andre lokaliteter i landet.
I enheden arbejder vi mod fælles mål, og har blik for hinandens styrker og kompetencer. Vi er ambitiøse, tager ansvar for vores opgaver og søger gerne nye løsninger, hvor det giver mening. Det gør vi, samtidig med at vi dyrker arbejdsglæden.
Derudover har vi naturligvis stor interesse i, at du løser opgaven bedst muligt. Derfor giver vi dig den nødvendige onboarding og oplæring, løbende opfølgning og sparring via 1:1 samtaler samt mulighed for at vedligeholde og udvikle viden og kompetencer.
Dine kvalifikationer
Indgangene til stillingen kan være mange; Du kan fx komme med erfaring fra et advokatkontor, den finansielle sektor, revisionsbranchen eller en anden offentlig styrelse; og din uddannelsesmæssige baggrund kan fx være:
- Finansøkonom, revisorassistent eller bachelor inden for jura, økonomi
- Professionsbachelor i offentlig administration, finans, revision, skat eller tilsvarende
- Kontorassistent med intern uddannelse i Skatteforvaltningen eller anden offentlig forvaltning
- Anden erhvervsuddannelse og erfaring med sagsbehandling af forskelligartede opgaver indenfor det juridiske eller økonomiske område.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 26. februar 2024.
Spørgsmål besvares gerne af funktionsleder Lotte Haiberg på 72 37 69 29.
Vi forventer at holde 1. samtaler i starten af uge 11. Forventet tiltrædelsesdato er den 1. maj 2024 eller efter aftale.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Forud for ansættelse foretager vi restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige, og der vil blive indhentet referencer og straffeattest.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Teglgårdsparken 99, 5500 Middelfart.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Middelfart, Teglgårdsparken 99, Teglgårdsparken, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986056