Flere butiksruder smadret i Middelfart

Profilbillede
dato

Politiet melder om knuste ruder i butikslokaler 

Både den 30. maj og 31. maj har politiet modtaget anmeldelser om knuste butiksruder i Middelfart. 

Den 30. maj kl. 04.23 blev det anmeldt, at en ukendt gerningsperson havde kastet en mursten gennem en butiksrude på Østergade. Ifølge polititet er der ikke tegn på, at der er skaffet adgang til butikken, og der meldes ikke om stjålne genstande. 

Dagen efter, den 31. maj kl. 12.05, modtog politiet endnu en anmeldelse - denne gang fra Hessegade. Her er en rude i en forladt butik blevet smadret i løbet af natten, hvilket har efterladt glasskår både på gade og inde i butikken. 

Politiet har ikke oplyst, om de to hændelser kan sættes i forbindelse med hinanden. 

Kilde: Fyns Politi