Familie- & Forebyggelse søger en socialrådgiver til Forvisitationen.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Middelfart Kommunes Familieafdeling søger socialrådgiver til fast stilling i Forvisitationen.

Vi opnormerer i vores afdeling, og søger derfor en socialrådgiver til en fast stilling i vores Forvisitation i Familieafdelingen med tiltrædelse hurtigst muligt.

Forvisitationen er borgerens og vores samarbejdeskollegaers første kontakt ind til Familieafdelingen. Forvisitationen har med årene fået opbygget et solidt ry, som er kendetegnede ved: tilgængelighed, høj faglighed, fleksibilitet og en sparringspartner til samarbejdspartnere og kollegaer. Der ydes blandet andet ad hoc rådgivning til familier, skoler, daginstitutioner, krisecentre, politi mv. samt visitering til tidligt forebyggende indsatser jf. Barnets Lov § 30. Derudover afholdes der underretningsmøder, udarbejdes screening jf. Barnets Lov § 18 og § 24, behandles overgrebssager, og behandles sager til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Vi forventer, at du kan trives i et travlt miljø, hvor der kan være mange bolde i luften og at kalenderplanlægningen også kan styres af andre. Du skal have høj faglighed, etik og det skal falde dig naturligt at være serviceminded i kontakten, samt at kunne arbejde struktureret - særligt med fokus på administrative opgaver.

Familieafdelingen består endvidere af; Børneteamet med 6 socialrådgivere, Ungeteamet med 6 socialrådgivere, 2 proceskonsulenter, Handicapteamet med 7 socialrådgivere, 1 familievejleder, 1 familiekoordinator og derudover 2 familieplejekonsulenter.

Familie og Forebyggelse består udover myndighedsarbejdet af vores Ungehus, Familiehus, Brohuset, Sundhedsplejen og Tandplejen.

Som arbejdsplads er Familieafdelingen kendetegnet ved en varm, uformel og anerkendende atmosfære og et stærkt fagligt miljø, der aktivt opsøger ny viden og udvikling.

I 2020 indledte vi et samarbejde med Socialstyrelsens Task Force, der afsluttende i processen har udarbejdet en analyserapport som giver et billede af vores styrker og udfordringer på myndighedsområdet. Vi er fortsat meget optaget og inspireret af dette udviklingsarbejde.

Derudover er vi optaget af Barnets Lov og de forandringer denne har medført. Vi er allerede godt på vej, og vi er i fuld gang med at implementere nye arbejdsgange. Når vi går ind i forandringsprocesser tror vi på inddragelse og fælles dialog – også mellem medarbejdere og ledere, og derfor bliver vi også klogere hen ad vejen og justerer vores praksis til, så det giver mening i arbejdet med børnene, de unge og deres familier.

Familieafdelingen har udarbejdet et arbejdsgrundlag, så vi hele tiden er sikre på at vores visioner svarer til den virkelighed vi arbejder i.

I arbejdsgrundlaget står blandt andet at: ”Vi skaber bevægelse i børnenes, de unges og familiernes liv. Vi skal være modige og turde udfordre os selv og hinanden. Derfor er vi nødt til også selv at være i bevægelse både fagligt og personligt. Vi udvikler nye kompetencer, og udnytter det høje faglige kompetenceniveau som er til stede i afdelingen. Det er et fælles ansvar at løfte og løse komplekse opgaver.”

Det betyder, at der skal være plads til socialfaglig sparring og refleksion mellem kollegaer og mellem medarbejdere og ledere.

I arbejdsgrundlaget fremgår endvidere, at vi udover det opgaveorienterede myndighedsarbejde forventer at vores socialrådgivere arbejder tværfagligt og inddragende. I arbejdsgrundlaget har vi skrevet:

”Vi vægter at være positive kulturbærere i det tværfaglige samarbejde, så vi sikrer at alle om bordet forpligter sig til at medtage barnets perspektiv som det centrale.(…)
Vi er bevidste om os selv som aktører i barnets livshistorie, og vi har derfor et stort ansvar for at være konkrete og virkelighedsnære i vores beskrivelser af barnet og familien.”


Det vil udfordre dig fagpersonligt, og derfor lægger vi vægt på supervision og tæt ledelsesmæssig opbakning i de komplicerede sager.

Din profil
Vi lægger vægt på at:

  • Du arbejder inddragende, motiverende og anerkendende, og kan medvirke til at skabe arbejdsglæde og trivsel.
  • Du har fokus på familiens netværk og arbejder familieorienteret.
  • Du tager ansvar for dine opgaver og kan skabe bevægelse i familierne, herunder håndtere de løbende udfordringer der opstår i en kompleks hverdag, med fart på.
  • Du er glad for administrativt arbejde.
  • Du har kendskab og gerne erfaring med ICS – tragtmodel.
  • Du kan skabe forandring i praksis og har blik for processen. Du har modet til at tænke kreativt.
  • Du lægger vægt på samarbejde både internt og eksternt samt har lyst til at arbejde med udvikling.
  • Du udviser engagement og motivation både fagligt og socialt og har en kreativ tilgang til det sociale arbejde.
  • Du bidrager til egen læring og til både din egen faglige og personlige udvikling.
Du skal desuden være glad for at arbejde tværfagligt, og med fokus på inklusion, da vi i det daglige samarbejder med mange forskellige og engagerede faggrupper.

Vi kan tilbyde:
  • Selvstændigt arbejde med kompetence.
  • Et godt arbejdsmiljø med gode kolleger.
  • En travl hverdag.
  • En arbejdsplads hvor der satses på faglig og personlig udvikling.
  • Tværfaglighed.
  • Vi arbejder ud fra en faglig metode ICS, som sætter barnet/den unge i centrum og som afdækker barnet/den unge og familiens ressourcer.
  • Vi benytter journal og registreringssystemet DUBU.
  • Fokus på en helhedsorienteret og forebyggende indsats i tråd med vores arbejdsgrundlag.
  • Supervision.
  • Bærbar computer og mobiltelefon.
  • Løn ifølge overenskomst og aftale om ny løn.

Du kan finde ud af mere om stillingerne ved at kontakte Teamleder Karen Gerdes (88885326/ 20180127) eller faglig koordinator Christina Glitrup (61140616).

Ansøgningsfrist: Ansøgningen skal være Familieafdelingen i hænde senest fredag d. 19. april 2024. Ansættelsessamtalerne vil finde sted torsdag d. 25. april 2024.

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Familie og forebyggelse, Nytorv, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018498

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet