BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Fagchef, der kommer i centrum i den grønne omstilling
Fagchef for Erhverv, Mobilitet og Byudvikling i Fredericia Kommune
Et bredt flertal af byrådets partier er i marts måned blevet enige om en vision for kommunens udvikling over de
kommende ti år. Overskriften er: ”Fredericia – Fremtidens centrum. For den grønne omstilling. For kulturen.
For børnefamilierne”.
Dermed er den grønne omstilling en topprioriteret del af den politiske strategi i de kommende år, og
kommunen stiler efter at blive CO2-negative i 2033. Det skal ske samtidigt med, at der skabes en lang række
grønne arbejdspladser i energisektoren, herunder nogle store Power2X-projekter. Udvikling og den grønne
omstilling går hånd i hånd i Fredericia.
Kanalbyen Fredericia er i øjeblikket ved at skabe en af Danmarks store bymæssige transitioner, hvor by og
Lillebælt smelter sammen i en ny, spændende bydel. Det er en enormt vigtig og prioriteret opgave, men den
gamle, attraktive fæstningsby må aldrig glemmes i de udviklinger, der – alt andet lige – ændrer på
bydynamikken. Fæstningsbyen er helt unik, og det skal fastholdes og udvikles. Byudvikling er en kerneopgave.
Du kommer tæt på en direktion og ind i en strategisk chefgruppe, der står sammen om opgaven. Ønsket om
åbenhed, troværdighed og ordentlighed er udpræget, og fornemmelsen af fremdrift og optimisme er tydelig.
Og dine afdelingsledere er klar til at tage imod dig med lige dele forventning som forhåbning til det, du kan
bidrage med.
Vores forventninger til dig er, at du er et stort ledelsestalent, hvor tyngde og kompleksitet er væsentligere end
længden på CV’et. Du brænder for Teknik og Miljø – og det skal vi kunne mærke hos dig. Hvor ”ilden” kommer
fra, er vi til gengæld ikke så dogmatiske i forhold til. Det er dog en fordel at have kendskab til kommunal
planlægning i bred forstand. Du skal have en god fornemmelse for de dynamikker, der driver den offentligt
styrede organisation, herunder politisk tæft. Du er kommunikativt stærk og evner at skabe ledelse og
følgeskab, også fra scenekanten.
Du er udpræget god til at samarbejde med andre, både ”i huset” og sammen med vores mange gode
samarbejdspartnere uden for rådhuset. Og så er du god til at bidrage i de langsigtede strategiske dagsordener.
Baggrunden for, at stillingen er blevet ledig, er, at din forgænger er blevet direktør i en af landets store
kommuner.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstvilkår efter cheflønaftalen. Du er velkommen til at kontakte direktør René
Olesen, hvis du har spørgsmål til dette.
Yderligere oplysninger
Kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414 og/eller hos direktør René Olesen, tlf. 2546 8439. Læs mere i den
Læs mere i den uddybende job- og personprofil.
Ansøgning
Ansøgningen sendes via stillingsmodulet, så den er modtaget senest den 14. august 2023 kl. 8.30.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fredericia Kommune, Gothersgade 20, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://fredericia.career.emply.com/ad/fagchef-for-erhverv-mobilitet-og-byudvikling-i-fredericia-kommune-genopslag/mvjkzv/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855936