Fællesskabskoordinator til Medborgerskab & Brobygning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger dig, der har solid erfaring med frivilligt socialt arbejde, som kan arbejde relationelt og netværksbaseret og stå stærkt i spændingsfeltet mellem kommune og civilsamfund - med Fredericia Kommunes nye vision som vejviser. 

Medborgerskab & Brobygning
Medborgerskab & Brobygning er funderet i Senior- og Sundhed i Fredericia Kommune. Her arbejder vi bredt med sundhedsfremmende, forebyggende, samskabende og understøttende indsatser omkring den enkelte seniorborger samt med foreningsliv og fællesskaber for målgruppen og andre aktører. Vi arbejder ud fra tre matrikler, som findes i Taulov, Erritsø og i Fredericia midtby.

Dit fokus vil være vores matrikel ”Seniorhuset” samt samarbejdspartnere i Fredericia by. Her vil du også have din faste kontorplads og primære kolleger. Da vi er en lille enhed, skal du dog forvente at træde til og hjælpe dine kolleger på alle lokationer efter behov.

Om stillingen
Som Fællesskabskoordinator skal du understøtte udvikling og samskabelse af eksisterende og nye aktiviteter. Det skal skabes i et ligeværdigt samarbejde med frivillige nøglepersoner, foreningslivet og andre relevante interessenter fx andre afdelinger i kommunen. Din rolle vil variere afhængigt af dine samarbejdspartnere. Nogle gange skal du være katalysator, idé-mager og procesleder, andre gange en sparringspartner. Fælles for rollerne er, at indsatserne typisk skal forankres i civilsamfundet, og at de skal bidrage til et meningsfuldt fællesskab for borgerne. Derfor er det vigtigt, at du ikke kun begrænser dit fokus til de aktiviteter, som Seniorhuset pt. danner rammen om. Frem for alt skal du være verdensmester i netværksdannelse, skabe holdbare sociale relationer og se det potentiale, der findes i ethvert menneske.

Det er vigtigt for os, at du evner vekselvirkningen mellem at have pædagogisk tæft, kunne drive mindre udviklingsprocesser og samtidig være en super struktureret praktiker! Du skal have fokus på at levere god, understøttende administration, kunne kommunikere skriftligt og tage fat på lavpraktiske opgaver, når det er nødvendigt.

Din uddannelsesmæssige baggrund og erfaring kan komme mange steder fra. Det afgørende er, at du kan begå dig i tværfaglige arenaer og på mange niveauer såvel inden som uden for organisationen.

Vi har et højt aktivitetsniveau med større og mindre indsatser, og vi forventer, at du fagligt

  • har erfaring med og indsigt i foreningsarbejde og forskellige organiseringsformer
  • har indgående kendskab til frivilligt socialt arbejde, herunder ledelse og motivation af frivillige
  • har erfaring i at facilitere små og store møder og processer med fokus på deltagerinddragelse
  • er en dygtig kommunikator i både skrift og tale samt på sociale medier
  • har en reflekteret og analyserende tilgang til udvikling af nye fællesskaber 
  • har erfaring med og hjerteblod i at arbejde for og med mennesker, der befinder sig et skrøbeligt sted i livet.

Aktuelle arbejdsopgaver, som du skal varetage er at

  • Opspore potentialer for nye samarbejder i og uden for Seniorhuset
  • Arbejde med frivilligkulturen i Seniorhuset – herunder tiltrækning og tilknytning
  • Bidrage til og implementere arbejdet med en ny kommunikationsstrategi for Seniorhuset
  • Understøtte forenings- og bestyrelsesarbejdet i Seniorhuset, herunder rådgivning og vejledning
  • Understøtte booking og praktisk administration i Seniorhuset
  • Kommunikere om vores indsatser ved fx oplæg, sociale medier, nyhedsbreve eller lignende.

Dine personlige kvalifikationer omfatter, at du

  • kan arbejde selvstændigt samt prioritere og strukturere din tid med fokus på at inddrage andre, når der er behov for det
  • kan møde udfordringer, barrierer og interessekonflikter med et åbent sind og gå-på-mod
  • er tålmodig og vedholdende
  • kan tænke utraditionelt og være risikovillig
  • har gode samarbejdsevner i forhold til både borgeren, civilsamfundet og professionelle indsatser
  • kan give slip på initiativer og forankre dem, når muligheden byder sig.

Vi tilbyder

  • En tværfaglig arbejdsplads med en dygtig, engageret og meget forskelligartet kollegagruppe
  • En høj grad af metodefrihed 
  • Mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdstiden.
  • En arbejdsplads i udvikling
  • Et uformelt og humørfyldt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden i enhver henseende.

Vil du vide mere
Kontakt leder af Medborgerskab & Brobygning Sussie Enghøj Bruun, 2211 3254.

Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Der er tale om en fast stilling som i udgangspunktet er 37 timer ugentligt. Aften og weekendarbejde kan forekomme, da der vil være et udbredt samarbejde med de frivillige, sociale tilbud i kommunen. 

Tiltrædelse 1. oktober 2023 – eller snarest muligt.

Ansættelsessamtaler
Afholdes i uge 34/35.

Ansøgningsfrist 
13. august 2023.

Send ansøgning online - benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis samt øvrige relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fredericia Kommune, Vendersgade 4, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://fredericia.career.emply.com/ad/faellesskabskoordinator-til-medborgerskab-brobygning/j35zoa/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855489

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet