Erfarne projektledere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at forme den offentlige gældsinddrivelse? Bliver du motiveret af at koordinere, drive og styre strategiinitiativer samtidigt med at du opbygger værdiskabende relationer? Så er rollen som projektleder i Gældsstyrelsen måske noget for dig.

Sammen om en vigtig opgave
I Gældsstyrelsen har vi ansvaret for at inddrive gæld til det offentlige. Det er en opgave, der har stor samfundsmæssig betydning, og hvor du sammen med kompetente medarbejdere og ledere kan bidrage til at opretholde retssikkerheden og den danske velfærdsmodel. Vi bestræber os altid på at kombinere den højeste faglighed med den største forståelse for menneskers situationer.

Fokus på fremdrift, kvalitet og styring
Du bliver en del af fagområdet Dataforbedring og kvalitet i Gældsstyrelsen, som har ansvaret for at eksekvere den strategiske plan for oprydning af uafklarede gældsposter.

Fagområdets ansvarsområder spænder bredt over bl.a. strategisk og taktisk styring af forskellige inddrivelsesindsatser, prioritering af behov for it-udvikling, kvalitetssikring, ministerbetjening, revisionsansvar samt proces- og driftsstyringsansvar.

Vi arbejder med flere forskellige inddrivelsesindsatser, der alle er i tråd med den strategiske plan, herunder bl.a. en fokuseret og effektiv manuel og systemteknisk oprydningsindsats samt en effektivisering af den løbende gældspleje.

Som projektleder i fagområdet skal du sikre fremdrift og kvalitet i projekter, og sikre involvering af alle relevante interne og eksterne interessenter, samt koordinering af indsatser på tværs af Gældsstyrelsens fagområder.

Som projektleder vil du blandt andet arbejde med at:

  • Igangsætte og styre projekter på tværs af fagområdet, herunder udforme projektplaner og sikre løbende risikostyring og rapportering om fremdrift
  • Facilitere møder og workshops
  • Samarbejde tæt med alle interessenter, herunder de øvrige styringskontorer og fagområder
  • Udforme beslutningsoplæg, som understøtter ledelsen i prioritering og tilpasninger af indsatsen
  • Udforme besvarelser indenfor de projekter, som du koordinerer, til fx departementet, Rigsrevisionen samt lignende samarbejdspartnere
Dine arbejdsopgaver vil være varierende og det er derfor vigtigt, at du trives i en koordinerende rolle, hvor du har tæt kontakt til mange kolleger, og hvor vi leverer produkter i en høj kadence med fokus på at sikre tilsvarende høj leverancekvalitet.

Erfaren projektleder
Du har en relevant videregående uddannelse som eksempelvis cand.scient.pol., cand.oecon., cand.merc. eller lignende, evt. gerne suppleret med en certificering som fx IPMA, PRINCE2 eller SAFe.

Derudover har du erfaringer fra lignende projektlederroller, hvor du har opnået gode resultater, og hvor du er vant til at specialisere dig.

Som person er du engageret, løsningsorienteret, og tager naturligt et ansvar for dine opgaver. Du forstår at prioritere og planlægge din tid og dine opgaver i et arbejdsmiljø, hvor vi motiveres af et højt aktivitetsniveau.

I kraft af din funktion får du en bred kontakt- og samarbejdsflade med Gældsstyrelsens ledelse, sagsbehandlere og faglige eksperter. Det er derfor afgørende, at du kan skabe gode relationer. Tilsvarende er det vigtigt, at du kan bevare overblikket og har en god strategisk og forretningsmæssig forståelse.

Du formår at formidle komplekse sager i et let og forståeligt sprog.

Og du forstår og trives med vilkårene og beslutningsprocesserne i en politisk styret organisation.

Tilmed er det en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til gældsinddrivelse.

Bliv en del af et stærkt fællesskab
Gældsstyrelsen arbejder vi tæt sammen, så du vil blive en del af et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden. Vores kultur er båret af ordentlighed, ansvarlighed og et stærkt kollegialt sammenhold.

Atmosfæren er uformel, og vi sætter stor pris på sparring, da vi mener, at det er nøglen til at lykkes.

Vi sørger for, at du vil få en velstruktureret og grundig onboarding, hvor du i opstartsfasen vil arbejde tæt sammen med en erfaren kollega.

Vi har fleksible arbejdstider og en stilling i en organisation med høj trivsel og et godt arbejdsmiljø.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter via linket ”Søg stillingen” senest den 20. december 2023.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller ansættelsesprocessen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Ole Nørgaard Olesen på telefon 72 38 87 07.
1. samtaler afholdes i uge 1.

Der kan indgå en 2. samtale samt en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet, som er planlagt i uge 3.

Forud for ansættelse foretager vi restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige, og der vil blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. ​Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Forventet tiltrædelse er 1. marts 2024 eller efter nærmere aftale.

Din arbejdsplads bliver Teglgårdsparken 103, 5500 Middelfart.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Middelfart, Teglgårdsparken 103, Teglgårdsparken, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954117

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet