Erfaren sygeplejerske søges til udfordrende rolle i lokalpsykiatrien i Middelfart

dato

Vi søger en erfaren og fagligt velfunderet sygeplejerske til en fast stilling i Lokalpsykiatrien i Middelfart. Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. maj 2025 eller efter nærmere aftale.

Baggrunden for vores stillingsopslag er en stigende kompleksitet i patientgrundlaget, herunder et øget fokus på behandlingen af dobbeltdiagnoser. Endvidere har vores målgruppe udvidet sig til at inkludere patienter fra 18 år og opefter, hvilket har medført et forøget antal patienter i teamet.

Lokalpsykiatrien varetager udredning og behandling af patienter med en bred vifte af psykiatriske lidelser i et tværfagligt og koordineret samarbejde med patienter, pårørende, almen praksis, kommunale aktører, jobcentre samt vores almenpsykiatriske døgnafsnit. Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet terapeutiske samtaleforløb, hjemmebesøg og misbrugsbehandling. Derudover bidrager du med psykopatologiske observationer som en væsentlig del af det diagnostiske og behandlingsmæssige arbejde.

Lokalpsykiatrien er en organisation i udvikling. I 2023 overgik vi til 3 F-ACT-teams, en implementering der nu er fuldt gennemført og velfungerende. Fra 1. april 2025 bliver vi en integreret del af Nærsygehus Middelfart. Den aktuelle stilling er forankret i F-ACT Team 1, som varetager behandlingen af patienter med psykoselidelser og dobbeltdiagnoser.

Kvalifikationer og kompetencer:

  • Omfattende psykiatrisk erfaring, gerne suppleret med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje og/eller en terapeutisk videreuddannelse
  • Erfaring med terapeutiske interventioner for patienter med komplekse psykiatriske problemstillinger
  • Indgående kendskab til somatiske lidelser og deres samspil med psykiske sygdomme
  • Evne til at arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet herunder også at varetage udekørende hjemmebesøg
  • Gode samarbejdsevner og en professionel, anerkendende tilgang til både kolleger og patienter
  • Interesse for og gerne erfaring med undervisning og vejledning af patienter, pårørende, tværsektorielle samarbejdspartnere og sygeplejestuderende
  • Kritisk refleksion over egen praksis samt en udviklingsorienteret og fleksibel arbejdsindstilling
  • Interesse for vejledning af studerende og gerne vejlederuddannelse, eller lyst til at erhverve denne kompetence
  • Initiativrig tilgang til at opsøge faglig viden og evne til at engagere sig i komplekse problemstillinger
  • Evne til at planlægge og strukturere egen arbejdsdag samt opsøge sparring ved behov
Vi tilbyder:

  • Et team præget af en uformel tone, hvor humor, psykologisk tryghed og kollegial tillid er centrale værdier. Vi mener, at et godt grin kan gøre en travl dag lettere!
  • En grundig introduktion til arbejdet og det lokalpsykiatriske felt
  • Mentorordning i de første seks måneder af ansættelsen
  • Et stærkt fagligt miljø med tæt sparring og samarbejde med læger, psykologer, socialrådgivere samt ergo- og fysioterapeuter
  • Et velfungerende samarbejde med kommunale aktører, herunder IPS-indsatser
  • Patientnært arbejde med fokus på mestring af hverdagslivet med en psykisk lidelse
  • Tværfagligt samarbejde med socialpsykiatrien
  • Supervision, temadage og undervisning i en struktureret onboarding-proces
  • Fleksibel arbejdstid uden weekend- og helligdagsvagter. Arbejdstiden er primært i dagtimerne, dog med én ugentlig dag til kl. 18.00 hver anden uge samt efter behov ved feriedækning og sygdom
Psykiatrisk Afdeling Middelfart omfatter, foruden Lokalpsykiatrien, et almenpsykiatrisk døgnafsnit, seks retspsykiatriske døgnafsnit samt en retspsykiatrisk distriktsfunktion. Optageområdet for almenpsykiatrien dækker borgere fra Assens og Middelfart Kommuner. Lokalpsykiatrien er organiseret i tre diagnoseopdelte F-ACT teams:

  1. Psykoselidelser
  2. Depression, angst og OCD
  3. Personlighedsforstyrrelser, ADHD/ADD og PTSD
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd. Der ydes psykiatritillæg, hvis størrelse afhænger af din anciennitet.
Psykiatrisk Afdeling Middelfart ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest 10 år tilbage i tiden med indhentet samtykke fra den, der ansættes.

Ansøgning og kontakt
For yderligere information kan oversygeplejerske Ditte Dall Skovborg kontaktes på tlf. 2165 3959.

Ansøgningsfrist er den 24 marts 2025.
Samtaler afholdes den 4. april 2025.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk afdeling Middelfart, Teglgårdsparken , 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/3561a7a6-6e25-4c37-8b88-07a678040a8a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet