BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Motiveres du af at dykke ned i rå og komplekse datamængder, og er du dygtig til at formidle essensen af dem? Så er du måske vores nye Power BI-udvikler i Center for Data, Analyse og Modeller i Gældsstyrelsen.
Gældsstyrelsen har hovedsæde i Middelfart, og har ansvar for at inddrive gæld til det offentlige. Det er en opgave, der har stor betydning for samfundet og finansieringen af vores fælles velfærd. Lige nu søger vi en Power BI-udvikler, som har lysten og evnerne til at skabe transparens i de data, som Gældsstyrelsen er så afhængig af.
Samarbejdsorienteret og erfaren Power BI-udvikler
Som Power BI-udvikler vil dine primære arbejdsopgaver være at udføre opgaver, hvor du gennem din viden og analyser af data formår at visualisere komplekse data til Gældsstyrelsen.
Et af centerets opgaver er at styrke den datadrevne inddrivelse. Det er en opgave, vi alle brænder for at løse. Vi arbejder derfor konstant med at analysere og visualisere de data, vi har til rådighed, så vi får oversat og formidlet den viden, der ligger i vores inddrivelsessystemer, til gavn for Gældsstyrelsen.
I tæt samarbejde med tre kollegaer i et nyopstartet team får du bl.a. mulighed for at arbejde med udvikling og vedligeholdelse af Power BI rapporter, herunder:
-
- Dataudtræk via SQL
- Behandling af data i Excel og Power Query
- Analyser og segmenteringer af datamateriale
- Sikre en tæt dialog med teamets kunder
- Klargøring og formidling af data til et bredt publikum
- Gode arbejdsvilkår med fleksibel arbejdstilrettelæggelse
- Opgaver med stor frihed og ansvar
- Et godt fagligt og socialt miljø, både i centeret og teamet
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det forventes, at du er proaktiv, arbejder selvstændigt, og at du har lyst til at bidrage til den store arbejdsglæde og videndeling, der kendetegner kulturen i vores center.
For at lykkes i rollen er det vigtigt, at du er en erfaren Power BI-udvikler, der er god til at dele din viden med teamet, så I sammen skaber de bedste løsninger til gavn for Gældsstyrelsen. Det forventes, at du arbejder struktureret og er specialist i Power BI samt har erfaring med brugen af SQL og Excel, herunder Power Query.
Det er væsentligt, at du er en god sparringspartner og har lysten til at arbejde i et miljø, hvor vi hjælper hinanden og videndeler – både i centeret og på tværs af organisationen. En åben, ærlig og ordentlig kommunikation er således afgørende for, at både du og vi lykkes og trives i dagligdagen.
Center for Data, Analyse og Modeller – din nye arbejdsplads
Centeret består af ca. 35 medarbejdere og to kontorchefer i hhv. Middelfart og Frederiksberg og leverer data til bl.a. driften, direktion, presse, departement og minister.
Din kommende kollega Jonas anbefaler jobbet på baggrund af følgende: ”hvis du som person motiveres af at have indflydelse på dit arbejde, arbejde med en bred vifte af opgaver i et datamiljø under udvikling, indgå i en løbende kompetenceudvikling og af at bidrage til en væsentlig samfundsopgave så send en ansøgning. I Centret har vi et virkelig stærkt sammenhold mellem fantastiske kolleger med vidensdeling som en af vores primære fokusområder.
Som nyansat vil du indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, der sikrer udviklingen af dine kompetencer i forhold til arbejdsopgaverne. Ligesom du vil få en kontaktperson i kontoret, der vil kunne hjælpe dig og besvare spørgsmål i opstartsfasen.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest 7. februar 2024. Spørgsmål besvares gerne af Kontorchef Brian Berg på telefon 41 62 37 40.
Vi forventer at afholde 1. samtaler mandag den 12. februar samt 2. samtaler torsdag den 15. februar. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Forventet tiltrædelsesdato er den 1. april 2024 eller efter aftale.
Forud for ansættelse foretager vi restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige samt indhenter reference og straffeattest
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Teglgårdsparken 103, 5500 Middelfart.
Mød nogle af vores medarbejdere fra Center for Data, Analyse og Modeller;
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Middelfart, Teglgårdsparken 103, Teglgårdsparken, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979398