Erfaren AKT-pædagog søges til Lillebæltskolen for at fremme børns trivsel og inklusion

dato

Lillebæltskolen søger erfaren AKT-pædagog med stærke relationskompetencer

Vil du være med til at styrke børns trivsel og deltagelse i fællesskabet – og har du hjertet på rette sted? Så har du nu muligheden for at blive en del af Lillebæltskolen, hvor vi søger en engageret og faglig stærk AKT-pædagog til primært arbejde med elever fra 0.–4. årgang.

Som AKT-pædagog hos os bliver du en nøgleperson i arbejdet med at understøtte inkluderende og udviklende fællesskaber. Du vil indgå i et tæt samarbejde med lærere, læringsvejledere, pædagoger og forældre omkring klasserne og de enkelte børn, og du vil få en central rolle i at sikre, at alle børn – også dem i udsatte positioner – får mulighed for at trives, udvikle sig og lære i meningsfulde fællesskaber. Det kan indebære støtte i undervisningen, korte pauser udenfor klassen eller målrettede indsatser, der styrker barnets deltagelse.

Vi leder efter en kollega, der har erfaring med AKT-arbejde og gerne relevant efteruddannelse. Du skal være fagligt nysgerrig, kunne gå forrest og have modet til at stille spørgsmål til både egen og andres praksis. Du skal kunne vejlede kolleger og indgå i et udviklende samarbejde, hvor vi sammen skaber de bedste betingelser for børns trivsel og læring.

Du har stærke relationskompetencer og blik for specialpædagogiske indsatser. Du tror på, at børn udvikler sig bedst i fællesskaber tæt på almenmiljøet – når det giver mening. Du er handlekraftig og trives i et krydspres, hvor du formår at balancere hensynet til både individ og fællesskab i samarbejdet med fagprofessionelle, ledere, forældre og tværfaglige kollegaer.

Hos Lillebæltskolen bliver du en del af et engageret og fagligt miljø, hvor vi arbejder målrettet med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi tilbyder en arbejdsplads med stærke værdier, høj faglighed og mulighed for at gøre en reel forskel – hver dag.

Stillingen er på fuld tid. Ansættelsen er fra 01.12.25.

Lillebæltskolen ligger i Middelfart og er en velfungerende skole med ca. 515 elever fra 0.-9. kl. og en SFO med ca. 180 børn.

Lillebæltskolens værdier bygger på trivsel, læring, ansvar og samarbejde. Vi er en skole, der ønsker at skabe gode rammer, plads til alle, og hvor gode inkluderende læringsfælleskaber, engagement, glæde og helhjertede dage er vigtige elementer, både i SFO’en og i skolen.

Skolen har gode fysiske rammer, store grønne udenomsarealer og ligger i naturskønne omgivelser tæt på Lillebælt, men i et bynært miljø.

På Lillebæltskolen arbejder vi ud fra vores fælleskommunale vision ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger,” hvor vi lægger vægt på chancelighed, helhjertede dage og at inkludere alle. Vores fokus er at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, og du vil blive en stor del af udviklingsprojektet FIFA (Flere med i fællesskaber på almenområdet).

Det er derfor helt essentielt, at du kan se dig selv arbejde ud fra Middelfarts fælleskommunale børnesyn, som bygger på følgende udsagn:

Børn lærer og trives i fællesskaber
Børn er mere ens end forskellige
Børn er ikke problemet – de viser problemet
Børn gør, hvad de kan; det er de voksne, der kan gøre noget anderledes

Vi tilbyder dig:

  • En skole med glade og nysgerrige børn, hvor trivsel og læring går hånd i hånd
  • Et fagligt stærkt og positivt personale, der arbejder tæt sammen i teams
  • Et arbejdsmiljø med plads til humor, energi og engagement
  • En aktiv og samarbejdende forældrekreds
  • En varieret hverdag med faglige udfordringer og mulighed for udvikling
  • Gode fysiske rammer i naturskønne omgivelser tæt på Lillebælt
  • En arbejdsplads med klare værdier og en fælles vision: Fra Middelfartbarn til Verdensborger
  • Et stærkt fokus på inklusion og deltagelse – vi arbejder ud fra fællesskabet og tror på, at alle børn har ret til at lykkes i meningsfulde læringsfællesskaber

Vi forventer, at du:
  • Er uddannet pædagog med blik for både fællesskabet og det enkelte barn
  • Har stærke relationskompetencer og arbejder anerkendende og empatisk
  • Er struktureret, fleksibel og har god situationsfornemmelse
  • Kan arbejde selvstændigt og indgå i tæt samarbejde med kolleger
  • Har stor erfaring med AKT eller specialpædagogik og lyst til at udvikle praksis
  • Hviler i din faglighed og er nysgerrig på nye løsninger
  • Ser den voksnes handlinger som afgørende for børns udvikling og trivsel
  • Tør stå i udfordringer og søger aktivt sparring og fælles læring

Ansøgningsfrist: søndag d. 26.10.25

Vi forventer at afholde tirsdag d. 28.10.25

Ansøgningen med relevante oplysninger samt dokumentation for uddannelse og eventuelle anbefalinger sendes til vedhæftede link.

I forbindelse med ansættelsen indhentes der børne- og straffeattest.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til SFO- og indskolingsleder Pia Orloff Schmidt 2173 1587.
Se desuden oplysninger på skolens hjemmeside på www.lillebaeltskolen.dk

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Lillebæltskolen, Skippervej, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e31d43df-07bc-43ab-98c0-ca9cc87ccaba

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet