BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Middelfart Kommune står i de kommende år over for mange byggeopgaver, og derfor søger vi en ny kollega til vores anlægsteam, som varetager de mange spændende byggeprojekter.
I jobbet skal du kunne agere som både bygherrerådgiver og projektleder, og din byggetekniske baggrund skal gerne være én af følgende:
- Ingeniør
- Arkitekt
- Konstruktør
Hvad skal du blandt andet lave?
Ved større projekter benytter vi eksterne rådgivere. Her varetager du rollen som bygherrerådgiver, og du har ansvaret for at projekterne bliver leveret til den aftalte pris, tid og kvalitet.
På mindre projekter har vi egen-projektering i afdelingen og her står du for hele processen inkl. håndværkerudbud, byggeledelse og tilsyn.
I din dagligdag vil du have kontakt til mange interessenter på projekterne, og du skal koordinere bruger-, projekt- og styregrupper i samarbejde med den forvaltning du arbejder for.
I den indledende fase udarbejder du dagsordener til politisk behandling, for frigivelse af projektøkonomi, i samarbejde med konsulenten fra den aktuelle forvaltning.
Hvem er du?
Vi stiller krav om at du:
- Har en teknisk uddannelsesbaggrund, helst som ingeniør, arkitekt eller konstruktør og gerne med erfaring fra rådgiverbranchen, entreprenørbranchen og/eller den kommunale verden
- Har erfaring med udbudsregler, kontrahering og forhandlinger med eksterne parter
- Er erfaren bruger af MS Office programmerne
- Er god til at kommunikere på dansk – både mundtligt og skriftligt
- Har B-kørekort
Udover ovenstående krav, ser vi også gerne at du har erfaring med flere af følgende punkter:
- Projektering af byggeprojekter, såvel som tilsyn og byggeledelse
- Bæredygtigt byggeri og cirkulær økonomi
- Kalkulation og overslag
- Tegningsprogrammerne Revit og/eller AutoCAD
- Er struktureret og kan arbejde selvstændigt
- Er serviceminded, positiv og udadvendt
Hvem er vi?
I Middelfart Kommune har vi samlet drift, administration, vedligeholdelse samt ny-og ombygning af alle kommunens bygninger i Ejendomscentret.
Ejendomscentret består af 140 medarbejdere fordelt på de forskellige funktioner.
Du bliver en del af anlægsteamet hvor der, udover dig, i dag er 3 kollegaer. Anlægsteamet varetager alle om- og nybygningsopgaver i kommunen.
Hvad kan vi tilbyde?
- Et godt uformelt arbejdsmiljø med god stemning og respekt for hinanden
- Gode kollegaer der brænder for deres arbejde, som vil sætte dig ind i opgaverne og som du vil kunne sparre med
- Et varieret arbejde med en stor kontaktflade og mulighed for at følge projekterne fra start til slut
- En stærkt udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor vi har fokus på tværfagligt samarbejde og hvor vi ikke er bange for at udfordre os selv og prøve nyt
- Selvstændigt ansvar
- Base i Middelfart på Rådhuset, med mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale
Hvad så nu?
Vi håber at ovenstående har vakt din interesse, og har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Ejendomschef Jane Haugaard Bruun på 2145 1157 eller projektleder Jens Søgaard Nielsen på 2179 8184. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Og ellers glæder vi os bare til at modtage din ansøgning, hvor vi gerne vil høre om hvad du er dygtig til og hvad der er din drivkraft i arbejdet, senest torsdag d. 16. november.
Vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 23 og fredag d. 24. november.
Det med småt
Vi tilbyder en fuldtidsstilling. Din løn og andre vilkår forhandles i henhold til overenskomst med baggrund i din uddannelse og erfaring. Tiltrædelse er d. 1. januar 2024, men gerne før hvis det er muligt.
Din arbejdsplads bliver i et af Danmarks mest bæredygtige rådhuse på Nytorv i Middelfart. Huset er indviet i 2017 og designet til tværgående samarbejde i åbne og lyse rammer.
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, med et sundt arbejdsmiljø og mulighed for faglig og personlig udvikling. Derfor har vi fokus på god ledelse, fleksible rammer og der er ikke langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på http://tilflytter.middelfart.dk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ejendomscentret, Nytorv, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929207