Entreprisestyrer med fokus på belægningsentrepriser - Sikre en god køreoplevelse på statsvejene

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med belægningsentrepriser og have ansvaret for drift og vedligeholdelse af kontrakter? Så har vi brug for dig til at sikre trafikanterne en god køreoplevelse på statsvejene.

Ansvarsområder
Som entreprisestyrer i Vejdirektoratet vil du indgå i et team, der arbejder på tværs af hele landet, men med ansvaret for belægningsentrepriser i den sydlige del af Danmark.

Dit primære arbejdsområde vil være asfaltreparationer og kørebaneafmærkning, herunder løbende at sikre økonomi, tid og kvalitet i gennemførelsen af drifts- og vedligeholdelseskontrakter.

Du kommer til at få en bred kontaktflade, da du både skal håndtere kontakten med entreprenørerne, besvare henvendelser fra borgere og samarbejde med dine kollegaer i driftsorganisationen.

Der er stor handlefrihed i jobbet, og vi ser gerne, at du løbende hjælper med at optimere opgaveudførelsen. Har du nogle gode ideer til, hvordan vi gør tingene bedre eller smartere, så lytter vi gerne.

Du kommer til at have et alsidigt job, hvor ingen dage er ens – det, synes jeg, er et stort plus. Nogle gange skal du i bilen for at besigtige en vejstrækning, og andre gange vil du være på kontoret eller hjemmekontoret og tale med en af vores faste samarbejdspartnere. Generelt skal du trives med at kommunikere med mange forskellige mennesker,” fortæller din kommende kollega, Jesper Stokholm.

Vu ser gerne, at du:

  • har en relevant teknisk uddannelse f.eks. som konstruktør, ingeniør, og/eller et rigtigt godt kendskab til asfalt og/eller kørebaneafmærkning
  • trives med at arbejde med drift, og har forståelse for, at en del af jobbet er at servicere og hjælpe med f.eks. borgerkontakt
  • byder gerne ind med din faglighed - også i forhold til andre opgaver i vores afdeling
  • har gode samarbejdsevner og kommunikerer respektfuldt både i skrift og tale
  • har engagement, overblik og du giver ikke op, hvis tingene ikke lige går som planlagt
Velkommen til Myndighed, Drift og Belægninger i vest

Vi er lige nu 30 engagerede medarbejdere, der arbejder med entreprisestyring, trafikafvikling og myndighedsbehandling af opgaver indenfor drift og vedligeholdelse af statens veje vest for Storebælt. Vi er fordelt på tre tjenestesteder i Aalborg, Skanderborg og Middelfart.

Vi trives i en uformel atmosfære, hvor vi godt kan have det sjovt, mens vi udfører vores arbejde professionelt. Du er derfor - ligesom os - meget gerne humørfyldt og har en positiv tilgang til andre mennesker.

Du kan være nyuddannet eller have flere års erfaring med dig i bagagen, uanset hvad, så skal jeg og dine andre kollegaer nok sørge for, at du bliver sat grundig ind i dine opgaver. Og efterfølgende vil vi løbende sparre med hinanden,” fortæller ingeniør Jesper Stokholm.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. Afhængig af kvalifikationer og erfaring kan der være mulighed for ansættelse som specialkonsulent.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Ansættelsen vil være i Vejdirektoratets afdeling for Myndighed, Drift og Belægninger Vest. Dit tjenestested vil være på adressen, Teglgårdsparken 102, 5500 Middelfart.

Du skal være klar på transporttid til Vejdirektoratets andre tjenestesteder og opgaver, og at ansættelsen er betinget af, at du har et gyldigt kørekort (kategori B).

Vejdirektoratet prioriterer en god balance mellem arbejdsliv og fritid, hvor der også er plads til ugentlige hjemmearbejde.

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Bent Nielsen på mobil 23496577 eller mail bnie@vd.dk.

Er du interesseret?

Send din ansøgning og CV onsdag den 4. september kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler sidst i uge 36 eller i uge 37.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejdirektoratet - Middelfart, Teglgårdsparken, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6100560

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet