Vil du være med til at sikre god og effektiv entreprisestyring i driften af statens veje? Og har du lyst til at blive en del af en fagligt stærk organisation, hvor der er plads til dig og dine inputs? Så er du måske vores nye kollega i Myndighed, Drift og Belægninger.
Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje.
Om stillingen
Som entrepriseleder/fagprojektleder får du ansvaret for den overordnede entreprisestyring af driftsprojekter på statsvejene i Sydjylland og på Fyn.
Dit primære arbejdsområde vil bl.a. være:
- vejdrift, hvor du er ansvarlig for at sikre økonomi, tid og kvalitet i gennemførelse af driftskontrakterne
- tværgående strategiske vejdriftsopgaver, hvor målet er løbende at optimere udførelsen og vejdriften
- daglige sparring og faglig koordinering af vores 5-6 entreprisestyrere i Middelfart og Skanderborg
Din profil
Du er uddannet ingeniør, bygningskonstruktør eller lignende. Du har kendskab til styring af vejdrift, og vi ser gerne, at du har ledelsesmæssig erfaring.
Derudover ser vi gerne, at du:
- drives af at levere faglige resultater til aftalt tid, økonomi og kvalitet
- kan skabe resultater sammen med og gennem andre
- arbejder systematisk og struktureret samtidig med at du tænker kreativt og finder praktiske løsninger
- bevarer overblikket og kan styre processer og bringe dem godt i mål
- har engagement og finder nye løsninger, når tingene ikke lige går som planlagt
- evner at sige til og fra på en respektfuld måde over for entreprenører såvel som borgere
- kommunikerer godt både i skrift og tale
”Hvis der er noget, som trækker tænder ud i en opgave, så kan du altid regne med hjælp og vejledning hos os andre. Vi lykkes sammen,” fortæller afdelingsleder Bent Nielsen.
Du bliver en del af afdelingen Myndighed, Drift og Belægninger, hvor vi har ansvaret for opgaver inden for trafikafvikling på statens veje vest for Storebælt.
Vi er ca. 30 engagerede medarbejdere i afdelingen med forskellige baggrunde, som bl.a. ingeniører, teknikere og kontorfunktionærer. Vi trives i en uformel atmosfære, hvor vi godt kan have det sjovt, mens vi udfører professionelt arbejde.
Vi er fordelt på vores arbejdspladser i Aalborg, Skanderborg og Middelfart, og har et velfungerende distance- og ledelsessamarbejde med stor brug af virtuelle møder.
Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. Alt efter dine kvalifikationer og erfaring kan der være mulighed for ansættelse som specialkonsulent.
Vejdirektoratet prioriterer en god balance mellem arbejdsliv og fritid, hvor der også er plads til ugentlige hjemmearbejde.
Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil som udgangspunkt blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Teglgårdsparken 102, 5500 Middelfart.
Ansættelsen er betinget af, at du har et gyldigt kørekort (kategori B), da der vil være en vis rejseaktivitet til projekter og Vejdirektoratets andre tjenesteder.
Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Bent Nielsen på tlf. 2349 6577.
Er du interesseret?
Send din ansøgning senest den 1. december 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 50.
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter.
Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver.
Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejdirektoratet - Middelfart, Teglgårdsparken, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6143743