Brænder du for at arbejde med elever, der har brug for noget særligt – og vil du være med til at videreudvikle et stærkt specialpædagogisk læringsmiljø med fokus på tryghed, handling, omsorg og respekt?
Så kan det være dig, vi søger til Heldagsklasserne.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor vi arbejder målrettet for at skabe en tryg, udviklende og meningsfuld skolehverdag for nogle af de elever, der har allermest brug for det.
Om Heldagsklasserne
Heldagsklasserne er Middelfart Kommunes tilbud til alment begavede børn med socio-emotionelle vanskeligheder. Eleverne har brug for et specialpædagogisk læringsmiljø, hvor struktur, relationer og tydelig voksenstøtte er afgørende for deres trivsel og læring. For eleverne i indskolingen er der SFO.
Vi arbejder målrettet med:
- at styrke elevernes følelsesregulering
- at skabe deltagelsesmuligheder for alle
- at understøtte både faglig udvikling samt personlig og social trivsel.
Vi er samtidig i gang med at udvikle et fælles pædagogisk fundament, hvor Middelfart Kommunes børnesyn danner afsæt for vores praksis. Aktive deltagelsesmuligheder for alle, mentalisering, low arousal og co-teaching er nøgleord i vores arbejde.
Heldagsklasserne er beliggende i Vejlby tæt på Middelfart i naturskønne omgivelser, som aktivt inddrages i hverdagen og giver gode muligheder for varierede lærings- og trivselsaktiviteter.
Hver klasse har et fast team, hvor
- alle fag varetages i samarbejde
- der arbejdes med fælles struktur og retning
- tryghed, handling, omsorg, respekt og mentalisering er nøgleord
- teamsamarbejdet styrkes med forpligtende aftaler i teamkontrakter
- et udvidet skole-hjem-samarbejde er en værdifuld del af arbejdet.
- en udviklende arbejdsplads med høje pædagogiske ambitioner
- et tæt og velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger
- en skole i udvikling med fokus på fælles retning og pædagogisk kvalitet
- mulighed for personlig og faglig udvikling i et stærkt arbejdsfællesskab
- en engageret medarbejdergruppe med fokus på trivsel og læring.
Om stillingerne
Vi søger 1-2 pædagoger, som:
- har mod på og lyst til at arbejde i et specialpædagogisk tilbud
- vil være med til at videreudvikle læringsmiljøer med fokus på tryghed, handlingsorienteret tilgang, omsorg, respekt og mentalisering
- kan indgå i et tæt og forpligtende samarbejde i et lærer-/pædagogteam
- er uddannet pædagog og har et fagligt og pædagogisk stærkt grundlag.
- er fortrolig med skriftlig dokumentation – og forstår vigtigheden heraf.
- ser kvaliteter og muligheder i det tværfaglige samarbejde.
- bidrager aktivt og positivt til et godt arbejdsmiljø.
- er nysgerrig på egen praksis og forpligter dig på at udvikle dig gennem sparring og feedback
- ser stor værdi i et dialogbaseret skolehjemsamarbejde.
Vi lægger særlig vægt på, at du:
- er relationskompetent og har et anerkendende børnesyn
- kan arbejde systematisk med at understøtte elevernes trivsel og udvikling
- er fleksibel i forhold til aldersgrupper
- er resilient og stabil, da vores elever er sårbare over for skiftende voksne
- trives i en hverdag med mangeartede og omskiftelige opgaver
- har lyst til at udvikle praksis i fællesskab med kolleger.
Derudover er det en fordel, hvis du:
- har erfaring med specialpædagogik eller lignende målgrupper
- har kendskab til arbejdet med elever med socio-emotionelle udfordringer
- kan omsætte pædagogisk viden til praksis i hverdagen.
Ansættelse og kontakt
Ansættelse pr. 1. august 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Camilla Vig Frederiksen på telefon 61631533 eller mail: camilla.vigfrederiksen@middelfart.dk
Send din ansøgning med relevante bilag via linket på siden.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Heldagsklasserne, Vejlbyvej, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/82d93c40-3a1b-490d-8864-5311d1041be4