Vi vil så gerne finde den rette makker til vores lærer i c-sporet!
Så: Hvis du går og drømmer om at blive en del af et team i vores specialklasserække, har du nu mulighed for at søge en stilling, hvor det kan realiseres.
Østre Skole er en stor, alsidig byskole beliggende centralt i Middelfart. Vi er afdelingsopdelt og har 370 elever fordelt på almenklasser (0.-9.klasse), specialklasserække (0.-9.klasse), heldagsklasser (0.-9.klasse beliggende i Aulby) og SFO. Der er ca. 70 medarbejdere.
Vi søger en kompetent og engageret pædagog, der sætter fællesskaber, læring og progression højt.
Vi er stolte af vores elever og af vores arbejde med dem og vi søger en uddannet pædagog, der gennem opbygningen af en tryg og forudsigelig hverdag sammen med klassens lærer vil konsolidere og videreudvikle klassefællesskabet, så hver elev får optimale muligheder for at udvikle sit potentiale, både fagligt, socialt og personligt.
C-sporet har eksisteret i mange år og er Middelfart Kommunes folkeskoletilbud til elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne kommer fra hele kommunen og er inddelt i 7 klasser med 6-10 elever i hver, med hver deres faste lærer/pædagog-team, som har langt de fleste lektioner sammen i klassen.
Teamets opgave er at skabe et trygt fællesskab, som kan forstærke elevens oplevelse af at være kompetent og give dem mod og kompetencer til at kunne indgå i og bidrage til det almene fællesskab.
Vi arbejder ud fra nedenstående børnesyn:
- Børn er mere ens end forskellige
- Børn lærer og trives i fællesskaber
- Børn er ikke problemet – de viser problemet
- Børn gør, hvad de kan. Det er de voksne, der kan gøre noget andet
Hvem søger vi?
- Du er uddannet pædagog og har et fagligt og pædagogisk stærkt grundlag
- Du har erfaring med elever, der har særlige behov
- Du glædes ved arbejdet med eleverne, deres udvikling, læring og trivsel
- Du er bevidst om dine egne styrker og bringer dem gerne i spil - både i teamsammenhæng og i samværet med eleverne
- Du skaber en struktureret og forudsigelig ramme for eleverne
- Du er fortrolig med skriftlig dokumentation
- Du har god sans for både helheden og detaljen og kan bringe det i spil i teamsamarbejdet
- Du ser kvaliteter og muligheder i det tværfaglige samarbejde
- Du bidrager og er reflekterende over praksis med henblik på at udnytte den enkeltes fulde potentiale
- og så forventer vi, at du bidrager aktivt og positivt til et godt arbejdsmiljø og i udviklingen af såvel cspor som folkeskole.
Hvad vi kan tilbyde dig?
- En spændende arbejdsplads i udvikling – i år bl.a. med et fælles uddannelsesforløb ”Mentalisering i skolen”
- Tæt teamsamarbejde, hvor såvel elevernes personlige og faglige udvikling samt læring vægtes højt
- Ledelse tæt på i dagligdagen. Dialog og følgeskab er kernebegreber i vores samarbejde
- En god blanding af nye og erfarne medarbejdere, kompetente og med stort engagement i arbejdet med elevgruppen og i det professionelle samarbejde
- Et forpligtende fællesskab til glæde og gavn for børn og voksne
- En arbejdsplads med positiv stemning og plads til begejstring
- Gode værdier for arbejdet med elevernes læring og trivsel
- Et værdibaseret og engageret ledelsesteam, der vægter høj kvalitet og samarbejde
Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes børneattest og straffeattest.
Ansøgningsfrist søndag d.14. december 2025, kl. 24.00.
Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag den 18. december 2025 fra kl. 14.00 – 17.00
Tiltrædelse gerne i januar, ellers pr. 1. februar 2026.
Ønsker du at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte skoleleder Helle Futtrup på mobil 2323 3099 eller viceskoleleder Jens Hedegaard på mobil 4029 6106, send gerne en sms, så ringer vi dig op.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Østre Skole, Viaduktvej, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/eec4d552-d2b7-4b79-8d11-b436feb865cc