BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at skabe fundamentet for finansiering af det danske velfærdssamfund? Motiveres du af at arbejde i et dynamisk miljø, hvor dine opgaver skifter mellem udgående kontrol af den illegale handel på afgiftsområdet og sagsbehandling på kontoret? Og trives du med arbejde som kan indeholde komplekse problemstillinger? Så er du måske vores nye kollega i Afgifter.
Dine arbejdsopgaver
Vi tilbyder dig en fleksibel stilling, hvor du har stor indflydelse på planlægningen af dine opgaver og din arbejdsdag. Din dagligdag bliver præget af frihed under ansvar, med til tider korte deadlines og mange berøringsflader i og uden for Skattestyrelsen. Herudover skal du indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer i Afgifter.
Som medarbejder i Afgifter har du en vigtig rolle i kontrollen af de forskellige afgifter, som årligt udgør 85 mia. kr. i samfundsøkonomien. Kontrolarbejdet er organiseret i projekter, hvor vi udfører vejledning- og kontrol i alt fra den lille enkeltmandsvirksomhed til de største selskaber i Danmark. Du bliver tilknyttet et projekt, som varetager kontrol med illegalt importerede afgiftspligtige varer på tværs af Danmark og ved grænsen.
Dit arbejde er derfor en kombination af dage på kontoret og dage med udgående kontroller, som i noget omfang udføres udenfor normale arbejdstider. I perioder skal du desuden samarbejde tæt med eksterne samarbejdspartnere, som fx politi og Fødevarestyrelsens Rejsehold. Du vil ofte stå overfor udfordrende og komplekse sager og afgørelser.
Over tid er der mulighed for, at du kan arbejde i andre projekter inden for Afgiftsområdet. Det betyder naturligvis også, at du får lejlighed til at samarbejde med mange af Skattestyrelsens dygtige medarbejdere.
Hvad vi forventer af dig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx professionsbachelor i skat, skatterevisor, anden relevant intern uddannelse i Skatteforvaltningen, anden revisions- eller regnskabsmæssig uddannelse eller tilsvarende. Du kan have opnået tilsvarende faglighed, kvalifikationer og kompetencer gennem din erhvervserfaring, men du kan også være nyuddannet.
Din erhvervsmæssige baggrund kan være kombineret med en teoretisk uddannelse. Det er desuden en fordel med et godt kendskab til sagsbehandling, skatte-, afgifts- og momsret samt forvaltningsret.
På de områder, hvor du evt. mangler viden, vil du blive oplært af kompetente kollegaer. Det er et krav, at du har kørekort.
For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du har en positiv indstilling, samt at du:
- træffer fagligt funderede beslutninger på et gennemarbejdet grundlag
- arbejder struktureret med dine opgaver
- kan bevare overblikket i stressede situationer og i sager med langt forløb
- trives i et miljø, hvor gode samarbejdsevner og vidensdeling vægtes højt
- har en professionel adfærd i mødet med virksomheder og deres rådgivere
- har lyst til at fordybe dig i afgiftsområdet og bidrage til opfyldelse af projektmålene.
Din nye arbejdsplads
Vi sørger for en grundig onboarding, der omfatter såvel enheden som hele Skatteforvaltningen. Du ansættes i enheden Afgifter 7 i Fredericia, der hører under afdelingen Afgifter. Her indgår du i en enhed med 24 gode kollegaer med en humoristisk og uhøjtidelig omgangstone.
Afdelingen Afgifter består af i alt 7 enheder, fordelt i hele landet, med fokus på kontrol, vejledning, sagsbehandling mv. inden for illegal indførsel af afgiftspligtige varer, varebaserede punktafgifter samt energi- og miljøafgifter. Afdelingen sorterer under Skattestyrelsens fagområde Erhverv, hvor vi arbejder målrettet for at sikre, at virksomhederne betaler de korrekte skatter og afgifter til tiden.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning sammen med CV og eventuelt andet relevant materiale via linket “Søg stillingen” senest den 6. juni 2023.
Vi indkalder til samtaler løbende, og de vil finde sted den 12. juni 2023 fysisk på adressen.
Tiltrædelse 1. september 2023 eller efter aftale.
Du er velkommen til at kontakte fagkonsulent Anja Storgaard på telefon 72 38 15 56, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsesforløbet.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Dit arbejdssted bliver Skattestyrelsen i Vendersgade 74, 7000 Fredericia.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Fredericia, Vendersgade 74, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=168902&DepartmentId=9408&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833113