I Ungehuset Røjleskov søger vi lige nu engagerede og dygtige pædagoger til vores delvis lukkede døgninstitution for børn og unge i alderen 12-17 år. Hos os får du et spændende og meningsfuldt arbejde med stor faglighed og fokus på tryghed og trivsel.
Vi oplever en stigning i antallet af indskrevne unge, og derfor har vi brug for flere dygtige kolleger.
Vær med til at sætte dit præg på Ungehuset Røjleskov
Ungehuset Røjleskov er en forholdsvis ny institution og er stadig under opstart. Det giver dig en enestående mulighed for at være med til at færdigudvikle Ungehuset Røjleskov og sætte dit præg på kulturen og fagligheden.
Dine kommende kolleger har forskellige fagligheder. Vi er pædagoger, sundhedspersonale, omsorgsmedhjælpere, stab og administrative medarbejdere. Fælles for os alle er, at vi hjælper hinanden i hverdagen og samarbejder om kerneopgaven på tværs af fagligheder.
Ungehuset Røjleskov er en delvist lukket døgninstitution hvor børn og unge kan have længerevarende anbringelse i en pædagogisk ramme. Et ophold på en delvis lukket institution kan anvendes, når den unges udviste adfærd ikke i tilstrækkelig grad kan håndteres i et mindre indgribende tilbud.
Vi har 8 døgnpladser i Ungehuset Røjleskov.
Vores børn og unge
Målgruppen, du kommer til at arbejde med, er sårbare børn og unge, der kæmper med udfordringer som f.eks. udadreagerende og kriminel adfærd og misbrugs- eller psykiatrinære problemstillinger. De kan have oplevet omsorgssvigt, overgreb eller traumer og komme fra socialt belastede miljøer. Ofte har de haft en mangelfuld skolegang. De har brug for tryghed og voksne, der vil dem det godt – og ikke mindst en indgående socialpædagogisk indsats i en tryg og forudsigelig ramme.
Dine daglige arbejdsopgaver
Din hverdag på Ungehuset Røjleskov vil veksle mellem praktiske opgaver og relationelt arbejde med de unge, hvor din primære opgave er samværet med de unge.
Du kommer til at indgå i et team bestående af 3 – 4 medlemmer, hvor du i samarbejde med dine teamkollegaer har ansvaret for 2 unge. Dine opgaver i teamet bliver blandt andet at tilrettelægge den socialpædagogiske indsats med udgangspunkt i den individuelle pædagogiske plan, afholde team-ung samtaler med teamets unge samt udarbejde de skriftlige udtalelser.
Hver 14. dag er der personalemøde og ungekonference, hvor vi bruger hinanden aktivt til tværfaglig sparring, faglig dialog og feedback.
Vi søger dig, der
- Har stærke relationelle kompetencer og tager professionelt ansvar for relationen til de unge
- Er tydelig og nærværende
- Kan håndtere psykiske og fysiske udfordringer
- Yder individuel omsorg, støtter, guider og kan sætte grænser
- Kan omsætte faglig forståelse til pædagogisk praksis – og kan omsætte pædagogisk praksis til faglige vurderinger, drøftelser og skriftlige udtalelser
- Vil arbejde trivselsfremmende og konfliktnedtrappende med blandt andet LA2 som udgangspunkt
- Vil udvikle dig selv og dine kompetencer
- Kan formulere sig skriftligt.
- Er uddannet pædagog eller erfaring med målgruppen, viden om psykiske- og psykiatriske problemstillinger er en fordel
- Har kendskab til IT på brugerniveau
- Har kørekort til personbil.
- En arbejdsplads med fokus på høj faglighed og det professionelle samarbejde
- Et godt kollegaskab i en meningsfuld hverdag
- Et afvekslende job med gode udviklingsmuligheder
- Et grundigt introduktionsforløb over den første måned
- En 2-årig uddannelsesplan, der er målrettet målgruppen
- Supervision og målgruppespecifik efteruddannelse
- Løn efter gældende overenskomst + evt. kvalifikationstillæg og/eller funktionstillæg jf. forhåndsaftale.
Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger. Er du interesseret i stillingen, men foretrækker en deltidsstilling, opfordrer vi dig til at søge alligevel og angive det i ansøgningen. Din ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.
Du kan finde mere om os, og om Socialcenter Lillebælt som arbejdsplads på:
Ungehuset Røjleskov
Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at Ungehuset Røjleskov skal være din nye arbejdsplads? Så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Birthe Bjørn Pedersen Tlf. 24 60 05 88 eller konstitueret afdelingsleder, Morten Nielsen på tlf. 51 64 10 03.
Vi glæder og til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: Den 29. december 2024.
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt den 9. januar 2025.
Tiltrædelse: Den 1. marts 2025 eller efter aftale.
Arbejdssted: Socialcenter Lillebælt, Ungehuset Røjleskov, Billeshavevej 49, 5500 Middelfart.
Der vil blive indhentet reference, samt børne- og offentlig straffeattest inden ansættelse. Det er en betingelse for ansættelse, at attesterne vurderes tilfredsstillende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ungehuset Røjleskov, Billeshavevej, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6160581