BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vores driftsleder har søgt nye udfordringer. Vi har derfor brug for nye lederkræfter til vores driftsområde. Da vi står overfor en stor opgave med implementering af en ny genbrugspladsstruktur og en selskabsgørelse pr. 1. september 2024, har vi valgt at omorganisere vores drift. Vi søger derfor to nye ledere til vores driftsområde:
- en ny leder til vores kørselsteam og
- en ny leder til at stå i spidsen for driften af vores genbrugspladser.
Leder til kørselsteam
Har du erfaring med logistik kombineret med stærke samarbejds- og kommunikationsevner, og kan du strukturere og motivere, så er det lige dig, vi har brug for.
Vi søger en erfaren og handlekraftig driftsleder til at stå i spidsen for vores kørselsteam. Teamets primære opgaver er at:
- indsamle dagrenovation, farligt affald og genanvendelige materialer ved kommunens ca. 20.000 husstande
- vedligeholde og servicere vores fælles affaldspladser i Middelfart Midtby og i vores sommerhusområder
- udbringe, ombytte og vedligeholde beholdere
- omlaste husstandsindsamlet affald
- drive et nedlukket deponi, hvor der p.t. også er et mindre affaldsbehandlingsanlæg
Dine hovedopgaver:
- Ledelse og arbejdsplanlægning af kørselsteamet på ca. 20 driftsmedarbejdere, så den daglige drift fungerer sikkert og effektivt
- Planlægning og optimering af ruter og logistik
- Indkøb, drift og vedligehold af virksomhedens bilpark og maskiner
- Drift af omlastehaller
- Sikre dataindsamling og følge op på kontrakter med stærk fokus på rationale og økonomi
- Opfølgning på projekter, økonomi og arbejdsmiljø mm indenfor dit område
Som driftsleder skal du kunne tage stilling til principielle spørgsmål, prioritere opgaver og ressourcer, give dine medarbejdere kvalificeret sparring og kunne vurdere politiske aspekter i sagerne.
Udover at være driftsleder for kørselsteamet skal du deltage i afdelingens generelle ledelsesopgaver, i udviklingsprojekter, generelle koordineringsopgaver samt den nuværende og fremtidige strategi for Affald & Genbrug.
Du skal have mod på og lyst til at være med til at udvikle og drive vores nye affaldsselskab, så vi udvikler os i retning af de politisk fastlagte mål og retningslinjer.
Din profil:
Du har en solid ledelseserfaring inden for logistik, transport og affaldssektoren, og du har viden om arbejdsmiljømæssige aspekter af affaldshåndtering.
Du har stærke kommunikationsevner og evner at samarbejde på tværs af teams.
Som leder er du motiverende og har en synlig og anerkendende ledelsesstil. Du har gennemslagskraft, er handlingsorienteret, og du arbejder gerne selvstændigt og struktureret.
Du er vant til at arbejde med forskellige IT-værktøjer og programmer og at anvende data i dit daglige arbejde til optimering og udvikling.
Fagligt kan du arbejde på et højt niveau, og du formår at tænke strategisk, tage nye initiativer og at drive forandringer. Du er engageret i dine omgivelser, i mennesker og i at arbejde for et godt miljø og arbejdsmiljø.
Vi tilbyder dig:
- Et selvstændigt og varieret job
- En arbejdsplads, hvor vi er vant til at samarbejde på tværs
- Mulighed for at præge forretningsudviklingen af Affald & Genbrug og kommunens udvikling på affaldsområdet
- Stor fleksibilitet i dagligdagen
- Engagerede kolleger og et fagligt kvalificeret miljø
Affald & Genbrug:
Vi er en afdeling med 47 medarbejdere – 12 administrative medarbejdere samt 35 driftsmedarbejdere. Vi hører p.t. under Teknik og Miljøafdelingen, der som hele Middelfart Kommune er arbejdsmiljøcertificeret. Vi er en arbejdsplads med ambitioner på affaldsområdet, og ser os selv som positive og kompetente med en høj faglig profil. Vi har en uformel omgangstone, og vi lægger vægt på gensidig respekt, engagement, humor og samarbejde. Vi vil være en attraktiv arbejdsplads, hvor selvledelse og værdibaseret organisation er en del af dagligdagen.
Vi ønsker vi at sætte en høj standard for den grønne omstilling med fokus på bæredygtighed, optimal ressourceanvendelse og affaldssortering og god service overfor borgere og virksomheder. Byrådet arbejder efter en plan- og bæredygtighedsstrategi, som Affald & Genbrug er i fuld gang med at understøtte med en bæredygtig udvikling, sikring af øget udsortering til genbrug og genanvendelse og øget indsats for Cirkulær Økonomi.
Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte Affaldschef Karen Lübben på tlf. 8888 4849 eller mail: karen.lubben@middelfart.dk
Ansøgningsfrist er d. 10. april 2024.
1. samtale afholdes d. 16. april 2024. For ansøgere, der går videre efter 1. samtale, gennemføres en personprofilanalyse.
2. samtale afholdes d. 24. april 2024. Ansøgere får en tilbagemelding på profilanalysen inden 2. samtale.
Stillingen ønskes besat d. 1. juni 2024.
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Affald og Genbrug, Fynsvej, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6015643