BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du en indre detektiv gemt i dig, hvor du drives af at dykke ned i rå og komplekse datamængder og er du dygtig til at formidle essensen af dem? Så er du måske vores nye dataspecialist i Center for Data, Analyse og Modeller i Gældsstyrelsen.
Gældsstyrelsen har hovedsæde i Middelfart, og har ansvar for at inddrive gæld til det offentlige. Det er en opgave, der har stor betydning for samfundet og finansieringen af vores fælles velfærd. Lige nu søger vi en dataspecialist, som har lysten og evnerne til at skabe transparens i de data, som Gældsstyrelsen er så afhængig af.
Dialog- og samarbejdsorienteret dataspecialist
Som dataspecialist vil dine primære arbejdsopgaver være at udføre opgaver, hvor du gennem din viden inden for data formår at gøre rå og komplekse datamængder forståelige, for såvel interne som eksterne interessenter.
Et af Centerets opgaver er at styrke den datadrevne inddrivelse. Det er en opgave, vi alle brænder for at løse. Vi arbejder derfor konstant med at analysere på de data, vi har til rådighed, så vi får oversat og formidlet den viden, der ligger i vores inddrivelsessystemer, til gavn for borgere og virksomheder.
Konkret får du bl.a. mulighed for at arbejde med:
- Dataudtræk via SQL
- Behandling af data i Excel og diverse rapporteringsløsninger
- Analyser og segmenteringer af datamateriale
- Klargøring og formidling af data til et bredt publikum
- Gode arbejdsvilkår med fleksibel arbejdstilrettelæggelse
- Opgaver med stort ansvar
- Et godt fagligt og socialt miljø
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det forventes at du er proaktiv, arbejder selvstændigt, og at du har lyst til at bidrage til den store arbejdsglæde og videndeling, der kendetegner kulturen i vores center.
For at lykkes i rollen er det vigtigt, at du arbejder struktureret og metodisk med store datamængder. Det falder dig naturligt at arbejde med forskellige IT-løsninger, ligesom du er specialist i brugen af SQL og Excel, herunder PowerQuery. Desuden er du fortrolig med diverse præsentationsværktøjer såsom fx PowerPoint.
Det er væsentligt, at du er en god sparringspartner og har lysten til at arbejde i et miljø, hvor vi hjælper hinanden og videndeler – både i centeret og på tværs af organisationen. En åben, ærlig og ordentlig kommunikation er således afgørende for, at både du og vi lykkes og trives i dagligdagen.
Center for Data, Analyse og Modeller – din nye arbejdsplads
Centeret etableres 1. september ved en sammenlægning af to kontorer: Data & Analyse samt Modeller & Dataløsninger og vil bestå af ca. 35 medarbejdere og to kontorchefer, der leverer data til bl.a. driften, direktion, departement og minister. Vi arbejder til tider med korte deadlines, hvor det er nødvendigt at yde en ekstra indsats for at komme i mål med opgaver. Til gengæld har vi en stor fleksibilitet og et godt sammenhold samt høj trivsel.
Din kommende kollega Jonas anbefaler jobbet på baggrund af følgende: ”hvis du som person motiveres af at have indflydelse på dit arbejde, arbejde med en bred vifte af opgaver i et datamiljø under udvikling, indgå i en løbende kompetenceudvikling og af at bidrage til en væsentlig samfundsopgave så send en ansøgning. I Centret har vi et virkelig stærkt sammenhold mellem fantastiske kolleger med vidensdeling som en af vores primære fokusområder.
Som nyansat vil du indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, der sikrer udviklingen af dine kompetencer i forhold til arbejdsopgaverne. Ligesom du vil få en kontaktperson i kontoret, der vil kunne hjælpe dig og besvare spørgsmål i opstartsfasen.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg jobbet” senest mandag den 3. juli 2023 kl.12.00. Spørgsmål besvares gerne af Kontorchef Brian Berg på telefon 41 62 37 40 eller specialkonsulent Jonas Stoffregen på telefon 72373061.
Vi forventer at afholde 1. samtaler den 5. og 6. juli 2023. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Forventet tiltrædelsesdato er den 1. september 2023 eller efter aftale.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Forud for ansættelse foretager vi restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Teglgårdsparken 103, 5500 Middelfart.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Middelfart, Teglgårdsparken 103, Teglgårdsparken 103, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170087&DepartmentId=9412&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855970