Dataanalytikere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du bidrage til at præge udviklingen af den offentlige gældsinddrivelse?

Har du stærke metodiske og dataanalytiske evner, og har du lyst til at afprøve dem på store datamængder?

Vi søger skarpe dataanalytikere, da vi er i gang med at optimere vores datadrevne tilgang til oprydningen i den fejlramte gæld i inddrivelsen.

Sammen om en vigtig opgave
I Gældsstyrelsen har vi ansvaret for at inddrive gæld til det offentlige. Det er en opgave, der har stor samfundsmæssig betydning, og hvor du sammen med kompetente medarbejdere og ledere kan bidrage til at opretholde retssikkerheden og den danske velfærdsmodel. Vi bestræber os altid på at kombinere den højeste faglighed med den største forståelse for menneskers omstændigheder.

Struktureret og dedikeret
Du bliver en del af fagområdet Dataforbedring og kvalitet i Gældsstyrelsen, som er ansvarlig for at eksekvere den langsigtede plan for oprydning af fejlramte gældsposter.

Fagområdets ansvarsområder spænder bredt over bl.a. strategisk og taktisk styring af forskellige inddrivelsesindsatser, prioritering af IT udviklingsbehov, kvalitetssikring, ministerbetjening, revisionsansvar samt proces- og produktionsstyringsansvar.

Vi anvender flere forskellige inddrivelsesindsatser, der alle er i tråd med den langsigtede plan for oprydningen af de fejlramte gældsposter, herunder bl.a. en fokuseret og effektiv manuel oprydningsindsats samt en effektivisering af den løbende gældspleje.

Med udgangspunkt i rådata udfører vi dataanalyser på de fejlramte gældsposter.

Hos os kommer du blandt andet til at beskæftige dig med at:

  • Belyse problemstillinger på fagområdet og præge faglige drøftelser.
  • Deltage i større oprydningsinitiativer med henblik på at øge effektiviteten i den offentlige gældsinddrivelse.
  • Samarbejde tæt med interessenter, herunder de øvrige styringskontorer, fagområdet samt de øvrige fagområder.
  • Udarbejde beslutningsoplæg, som understøtter ledelsen i prioritering og tilpasninger af oprydningsopgaven.
  • Udarbejde besvarelser til fx departementet, Rigsrevisionen samt lignende samarbejdspartnere.
Du vil også få mulighed for at udføre databaserede forretningsanalyseopgaver, skabe forståelse for den viden, der ligger i dataene samt præsentere resultaterne til organisationen. Vi bruger vores fagsystem (SAP baseret), Datawarehouse, Business Object samt rå talmængder, som basis for vores analyser.

Faglig stærk og ansvarlig analytiker med gode formidlingsevner
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse som fx cand.scient.pol., cand.polit., cand.oecon. eller cand.scient.adm. Du kan også komme med en baggrund, hvor du har oparbejdet tilsvarende kvalifikationer og solid erfaring med ovenstående arbejdsopgaver.

For at trives og få succes i stillingen er det vigtigt at du:

  • Er løsningsorienteret, går engageret og energisk til værks samt påtager dig ansvaret for dine arbejdsopgaver.
  • Har en grundlæggende interesse i store datamængder, og kan danne mening heri, så du kan gøre rå og komplekse datamængder forståelige og formidlingsvenlige.
  • Kan arbejde med forskellige IT-løsninger og anvende værktøjer som; Excel, SQL, PowerPoint og Power BI.
  • Har et godt overblik, og en god strategisk-og forretningsmæssig forståelse.
  • Formår at formidle komplekse analyser i et let og forståeligt sprog - vi anvender principperne i Slotsholmmetoden.
  • Kan prioritere og planlægge din tid og dine arbejdsopgaver også i travle perioder.
I kraft af din funktion får du en bred kontakt- og samarbejdsflade med Gældsstyrelsens ledelse, sagsbehandlere og faglige eksperter. Det er derfor afgørende, at du kan skabe gode relationer. Ligesom du forstår og trives med de vilkår og beslutningsprocesser, der er i en politisk styret organisation.

Derudover er det en fordel, men ikke et krav, hvis du tidligere har beskæftiget dig med gældsinddrivelse.

Bliv en del af et stærkt fællesskab
I Gældsstyrelsen arbejder vi tæt sammen, så du vil blive en del af et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden. Atmosfæren er uformel og uhøjtidelig, og vi sætter stor pris på daglig sparring, da vi mener, at det er nøglen til at lykkes.

Vi tilbyder en velstruktureret onboarding, hvor du i starten vil arbejde tæt sammen med en erfaren kollega. Du får herefter gode muligheder for at udvikle dine kvalifikationer, da to dage sjældent er ens.

Vi har fleksible arbejdstider og en stilling i en organisation med høj trivsel og et godt arbejdsmiljø.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter via linket ”Søg stillingen” senest den 25. juli 2023.

Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Ole Nørgaard Olesen på telefon 72 38 87 07.

1. samtaler afholdes i uge 31.

Der kan indgå en 2. samtale samt en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet, som er planlagt i uge 33.

Forventet tiltrædelse er 1. oktober 2023 eller efter nærmere aftale.

Forud for ansættelse foretager vi restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige, og der vil blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. ​Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Din arbejdsplads bliver Teglgårdsparken 103, 5500 Middelfart.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Middelfart, Teglgårdsparken 103, Teglgårdsparken 103, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170421&DepartmentId=9412&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864473

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet