Danmarks største naturpark søger projektleder til 3-årig-stilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Naturpark Lillebælt søger en ny kollega, der skal være ansvarlig projektleder og styre og koordinere et nyt stort projekt, som naturparkens kommuner har igangsat med EU-støtte og decentrale erhvervsfremmemidler. Formålet med projektet er at forbedre infrastrukturen i Naturpark Lillebælt til glæde for borgere, gæster og erhvervsliv, herunder især det lokale turismeerhverv. Der skal bygges en række anlæg og faciliteter, som skal bringe naturparkens turismeinfrastruktur op på et niveau, der tiltrækker flere bæredygtige besøg og yderligere private investeringer til området. Projektet består af en række delprojekter, hvor der allerede på de fleste er delprojektledere, fx på Middelfart Marina, flydende formidlingspram og Skamlingsbanken. Dit job bliver at binde projektet sammen.

Se mere om projektet her
Nogle af de vigtigste opgaver bliver i tæt dialog med kommunerne og naturparksekretariatet:

  • At udføre projektledelse og projektadministration herunder økonomi for EU-projektet, som har et samlet budget på 95,5 mio. kr. heraf 29,3 mio. kr. i støtte fra EU. Der vil især være koordinering med en række delprojektledere i kommunerne, men der kan også være helt specifikke anlæg/opgaver, som du selv skal sætte i gang. Det er vigtigt, du har overblik over hele projektet og sikrer alle leverancer bliver leveret, og at alle krav til tilsagnet bliver overholdt.
  • At udføre en indledende kortlægning og analyse i 2024 baseret på kommunernes data og samtaler med aktører, som viser eksisterende muligheder i infrastrukturen for de besøgende og som afdækker ønsker/mangler.
  • At kunne hjælpe kommunerne og delprojektledere med detajlprojektering herunder udbud.
  • At deltage i og lede projektmøder og stå for halvårlige afrapportering til Erhvervsstyrelsen.
  • At hjælpe med at etablere wayfinding og information om infrastrukturen, så besøgende kan finde og bruge de nye og eksisterende anlæg.
  • At bidrage til at kommunikere og fortælle om projektet og naturparken via fx presse, hjemmeside og sociale medier.
  • At være med til løbende indsamling og rapportering af data og nøgletal indenfor projektet, fx antal overnatninger, antal events, antal besøg. Tallene skal bruges til at vise fremdrift til fx politikere og fonde.

Vi forventer, at du:
Har erfaring med projektledelse/projektdeltagelse, økonomisystemer og regnskab.
Har erfaring med EU-projekter eller afrapportering.
Er god til projektarbejde, kommunikation og samskabelse på tværs af netværk og mange aktører på mange niveauer
Har interesse for eller kendskab til Lillebælt og dets frilufts-, natur- og kulturværdier.
Har erfaring med GIS og formidling på kort, hvilket er et plus, men ikke et krav.

Vi kan tilbyde dig:
Et arbejde hvor du er med til at skabe og opbygge Danmarks største naturpark, som har fokus på en ny bæredygtig fremtid med en natur i balance fyldt med gode oplevelser.
En arbejdsplads, hvor du får mange kontakter og et stort netværk i tre kommuner, og hvor der er en høj grad af fleksibilitet i arbejdstiden fx med hjemmearbejde.
Udfordrende og spændende arbejdsopgaver og ny erfaring med at lede store EU-projekter.
Gode engagerede kollegaer i naturparksekretariatet.

Om kollegerne og arbejdspladsen:
Du bliver ansat i den 3-årige stilling på fuld tid i Naturpark Lillebælts sekretariat, som lige nu er på 8 personer. Du vil indgå i et team med en flad struktur, hvor sekretariatschefen er ansvarlig. Formelt bliver du ansat i Middelfart Kommunes Natur- og Miljøafdelingen, og du skal sammen med sekretariatschefen og udviklingskonsulent sidde på skift i hver kommune, afhængig af hvilken kommune der har formandskabet i naturparken. I 2024 skal du således sidde i Kolding Kommune, i 2025 Fredericia Kommune, i 2026 i Middelfart Kommune. Der vil være pladser og det nødvendige udstyr til os på hvert sted. Delprojektlederne vil være placeret forskellige steder i de tre kommuner, så der vil både være møder på web og rundt i de tre kommuner. Du vil få en projekt-styregruppe, som du skal indkalde til møder og samarbejde med.
Vi synes, det gerne må være sjovt at gå på arbejde. Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på gensidig respekt, engagement, humor og samarbejde.

Løn- og yderligere oplysninger:
Der er tale om en 3-årig ansættelse med ønsket start 1. april 2024 til 31. marts 2027.
Løn- og ansættelsesforhold efter overenskomst.

Ansøgningsfrist er d. 19. februar 2024. Ansættelsessamtaler forventer vi at afholde d. 26. februar.
Samtaler afholdes ved By- og udviklingsforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding
Har du spørgsmål vedrørende stillingen kan du kontakte ansættelsesudvalget.

Ansættelsesudvalget består af:
Niels Ole Præstbro, Sekretariatschef Naturpark Lillebælt, tlf. 29 74 37 66
Inger Birkebæk Madsen, Afdelingsleder Kolding Kommune, tlf. 20 18 41 72
Carsten Pedersen, Projektleder Fredericia Kommune, tlf. 41 16 25 20

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, med et sundt arbejdsmiljø og mulighed for faglig og personlig udvikling. Derfor har vi fokus på god ledelse, fleksible rammer og der er ikke langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på http://tilflytter.middelfart.dk/

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Natur og miljøafdelingen, Nytorv, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980505

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet