Dagplejen Middelfart søger kærlige dagplejere - bliv en del af vores team og gør en forskel!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Dagplejen Middelfart søger dagplejere til Middelfart og Strib - 1. december 2024
Vi har brug for dig som ny kollega i Dagplejen. Du får et selvstændigt og frit job, hvor du og børnene selv sætter tempoet. Hvis du kan se dig selv i nedenstående – ja, så høre vi meget gerne fra dig.

Du arbejder i eget hjem
Du er så heldig at arbejde hjemme, hvilket giver en rigtig god balance mellem arbejde og familieliv.
Du spare tid og udgifter på transport til og fra arbejde.
Du kan passe dit eget barn under 3 år i egen dagpleje – hvis du ønsker det.
Du starter med et enkelt barn – og du er først oppe på 4 børn, når du er klar til det.
Du er aldrig alene
Du tilknyttes et kollegialt fællesskab i Legestuegruppen, som både har et fagligt og socialt formål.
Du mødes og samarbejder med legestuen efter en fastlagt plan.
Du mødes med kolleger på legepladsen, i haven eller på en fælles gåtur.
Du bliver en del af fælles udflugter med børnene til skov og strand.

Du får faglig udvikling
Du får en uges intro-forløb når du starter i Dagplejen
Du tilknyttes en fast pædagogisk konsulent, som også er din nærmeste kontaktperson/leder.
Du understøttes af din pædagogiske konsulent omkring det pædagogiske arbejde med børnene.
Du deltager på 4 årlige aftenmøder, hvor der er fokus på dagplejens kerneopgaver.
Du får Dagplejernes Grunduddannelse efter ca. 6 – 12 måneders ansættelse.
Du for mulighed for at uddanne dig til en profil som ex. natur-, mindfulness-, motorik- eller yogadagplejer.

Løn og ansættelsesvilkår
Du får løn i henhold til gældende overenskomsten mellem FOA og KL.
Du får et årligt skattefradrag på 60 % - du kan orientere dig på dette link: Dagplejefradrag
Du optjener årligt 6 – 9 afspadseringsdage.
Du får arbejdstelefon til rådighed.
Informationsmøde
Du har sikkert mange spørgsmål til jobbet som dagplejer. Derfor afholder vi et informationsmøde, hvor du får mulighed for at stille store og små spørgsmål om dagplejejobbet. Det sker tirsdag den 24. september kl. 16.00 på Rådhuset i Middelfart. Der vil være en kop kaffe på kanden, så tag gerne en god veninde/ven med.

Yderligere oplysninger
Før du kan starte som dagplejer skal vi godkende din bolig. På linket her kan du læse om kravene til din bolig – og meget andet: Mere om Dagplejejobbet
Send ansøgning og relevante papirer senest fredag den 27. september 2024. Herefter vil vi kontakte dig med henblik på godkendelse af din bolig. Hvis din bolig kan godkendes, skal du til ansættelsessamtale tirsdag den 8. oktober 2024.
Du kan også få mere at vide ved at ringe til pædagogisk leder Helle Gram på telefon 30 53 55 60.
Vil du høre gode historier fra den virkelige verden kan du kontakte dagplejer Vibeke Glud på telefon 61 42 45 68 – helst mellem kl. 12.30 og 14.30 hvor der er størst sandsynlighed for at børnene sover.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker om timetal mm, så du opnår balance mellem arbejde og fritid. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Dagplejen, Nytorv, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6108205

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet