CLAY Keramikmuseum Danmark S/I: Weekendvagt med fokus på den gode gæsteoplevelse søges til CLAY Keramikmuseum

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

I de senere år har CLAY Keramikmuseum udviklet sig markant og tiltrækker på årsbasis over 40.000 gæster.

I øjeblikket søger vi en medarbejder til pasning af museets butik og billetsalg cirka hver 3. weekend både lørdag og søndag.

Du vil blive lært op i stillingen og dens funktioner og vil altid arbejde sammen med minimum 2 af museets frivillige.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Åbning og lukning af museet
  • Salg af billetter og betjening af kasseapparat
  • Information til gæster om museets aktiviteter
  • Ekspedition af butikkens kunder med henblik på salg af keramik mv.
  • Ansvarlig for koordinering af besøgsgrupper og andre aktiviteter, der skal afvikles den gældende dag.
  • Daglige rutiner, så som kasseopgørelse, afstemning, varemodtagelse og prismærkning
  • Oprydning og opfyldning af varer

 

Vi lægger vægt på at du:  

  • Kan arbejde selvstændigt og indgå i et positivt team-arbejde med museets frivillige
  • Sætter en ære i en god og imødekommende kundeservice
  • Møder alle i øjenhøjde og kan lide at formidle
  • Er systematisk, engageret og udadvendt og samtidig kan bevare overblikket i travle perioder
  • Har lyst til at sætte dig ind i museets løbende fortællinger og i butikkens varesortiment.

 

Butiksarbejde kan til tider være fysisk krævende, da du står og går meget i løbet af en dag.

Dagene kan også være travle, og i de situationer er det vigtigt, at du kan holde hovedet koldt og prioritere opgaverne.

Som weekendvagt på CLAY Keramikmuseum bliver du til gengæld del af en spændende arbejdsplads med en tværfaglig organisation af kreative, hjælpsomme og engagerede medarbejdere og frivillige. 

Så sætter du pris på en afvekslende arbejdsdag i en spændende organisation med en tæt kontakt til kollegaer og museets gæster, så er det dig, vi leder efter …

Jobbet:
Arbejdstid ca. hver 3. weekend fra kl. 9.00 – 17.30 både lørdag og søndag.
Løn og pension aftales individuelt. Der kan efter aftale forekomme møder i dagligdagen med henblik på løbende information og oplæring. Ansættelse på baggrund af en samtale med opstart hurtigst muligt. Stillingen er tidsbegrænset 1 år med mulighed for forlængelse.

Er du interesseret så fremsend gerne dit CV til museets butiksansvarlig Kate Sørensen, kate@claymuseum.dk. Yderligere oplysninger om stillingen kan desuden indhentes hos
Kate Sørensen på 30 30 10 34 (tirsdag-fredag).

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

CLAY Keramikmuseum Danmark S/I, Kongebrovej, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: kate@claymuseum.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895414

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet