Christian skal digitalisere til gavn for udsatte mennesker

Christian Hass er ny digitaliseringskonsulent i KFUM's Sociale Arbejde.
dato

Christian Hass er fra december ansat som digitaliseringskonsulent i KFUM’s Sociale Arbejdes hovedkontor i Middelfart. 

Han skal hjælpe med at bygge bro mellem mennesker og teknologi samt optimere arbejdsgangene for KFUM’s Sociale Arbejdes 230 institutioner og sociale indsatser landet over – og i sidste ende medvirke til at skabe bedre liv for mennesker i udsatte livssituationer.

Christian har ti års erfaring inden for økonomistyring, controlling og digitalisering. Han kommer fra en stilling som økonomi- og IT-konsulent i Softværket og har tidligere arbejde ved bl.a. Bring og Louis Lund Biler. 

Christian er uddannet finansøkonom og har desuden taget en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD) med speciale i regnskab og økonomistyring.

41-årige Christian bor i Kolding med kone og to børn.

KFUM's Sociale Arbejde er med 1.200 ansatte og 2.650 frivillige en af Danmarks største sociale diakonale organisationer. Landet over hjælper organisationen børn, unge og voksne i udsatte livssituationer, for eksempel mennesker i ensomhed og hjemløshed, psykisk sårbare, mennesker i misbrug og fattigdom, sårbare familier og andre, som står udsat. 

Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.