Middelfart Musikskole søger cellolærer til en 22 % stilling (8,1/37)
Middelfart Musikskole søger en cellolærer med relevant uddannelse og erfaring til en 22 % stilling med tiltrædelse 1. august 2026.
Vi oplever, at vores elevgruppe bliver stadig yngre, og stillingen forudsætter derfor kompetencer og interesse for undervisning af børn helt ned til ca. 6-års-alderen.
Stillingen indeholder:
- Soloundervisning i cello
- Fast ugentligt stryger-sammenspilshold
- Skolehold i Brenderup
- Timer til ad hoc-projekter
Undervisningen er primært skemalagt torsdage, da både skolehold og stryger-sammenspil er placeret denne dag. Den resterende undervisning er planlagt i Middelfart by, men kan – afhængig af elevtilmelding – også foregå andre steder i kommunen. Det er derfor en fordel, at ansøger har bil.
Om dig
Vi forventer, at du:
- har relevant uddannelse, fx konservatorie- eller tilsvarende baggrund
- har gode pædagogiske kompetencer og lyst til at undervise børn og unge
- kan undervise elever fra ca. 6 år og opefter
- har interesse for sammenspil og projektarbejde
- trives med samarbejde og faglig sparring i en mindre faggruppe
Om Middelfart Musikskole
Middelfart Musikskole er beliggende i den gamle bydel i Middelfart. Skolen er derudover decentral med undervisning på 14 af kommunens folkeskoler.
Vi har ca. 400 elever og 22 engagerede undervisere, som arbejder tæt sammen om skolens udvikling, fælles elever og mange tværgående projekter. Du bliver en del af strygerfaggruppen, som aktuelt består af to lærere.
Skolen er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau med årligt tilbagevendende projekter, talentlinje, et tæt samarbejde med folkeskolerne og en fasttømret sammenspilstradition.
Vi har fokus på at tilbyde vores elever en rød tråd i deres musikalske udvikling med sammenspil, projektforløb og deltagelse i skolens mange aktiviteter, herunder projekter, musical og koncerter. Samtidig arbejder vi løbende med undervisningsformer, hvor fællesskab og samarbejde har en fremtrædende plads.
Vi tilbyder en arbejdsplads med god sammenhængskraft og høj medarbejdertrivsel, hvor det kollegiale fællesskab prioriteres højt, og hvor der er mulighed for – i dialog med ledelsen – at være med til at forme egen stilling over tid.
Ansættelsesvilkår
- Tiltrædelse: 1. august 2026
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
- Straffe- og børneattest indhentes ved ansættelse
- Aften- og weekendarbejde må påregnes (koncerter, projekter m.m.)
- To årlige pædagogiske dage og syv lærerrådsmøder (fredage)
- Pålagte opgaver skemalægges inden normperioden
Ansøgning
Ansøgningsfrist: torsdag d. 4. juni 2026
Ansættelsessamtaler forventes gennemført tirsdag d. 16. juni 2026
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via link på denne side.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til musikskoleleder Morten Andersen, tlf. 29 40 17 83.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Middelfart Musikskole, Søndergade, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/70aaf51b-0a51-45fd-9e70-3a979e5fb5a0