Bliv teamleder for vejbelægningsprojekter hos Vejdirektoratet i et dynamisk team

dato

Vil du sætte præg på vejinfrastrukturen i Danmark? Og har du viden om asfalt, styring af entrepriser, og er du motiveret af lederrollen? Så er du måske vores nye teamleder af team i Belægninger.

Vi søger en dygtig teamleder med viden om vejbelægninger og som har erfaring med at lede entrepriser til vores team for belægninger i Vejdirektoratet. Du vil få en central rolle i et dynamisk team, hvor du både leder og udvikler vores faglige kompetencer indenfor belægninger, mens du sikrer, at vi gennemfører vores opgaver til tiden og med høj kvalitet.

Som teamleder får du ansvaret for 10 dygtige medarbejdere fordelt på Vejdirektoratets kontorer i Hedehusene, Næstved, Middelfart og Aalborg. Sammen skal vi sikre Vejdirektoratets gennemførelse af vedligeholdelsesopgaver for belægninger.
Du bliver en del af en attraktiv arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, og du kommer til at arbejde i en dynamisk matrixorganisation med mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af fagligheden.

Dine opgaver som teamleder

I takt med at vores projektportefølje vokser, har vi valgt at fokusere på at opbygge mere specialiserede teams. Dette betyder mulighed for større lederfokus på den enkelte faglighed – og det er her, vi har brug for en engageret leder som dig," fortæller afdelingsleder for Drift og Belægninger, Bent Nielsen.

Du vil bl.a. få ansvaret for at:

  • leve op til vores standarder for kvalitet og økonomi i belægningsprojekter
  • lede og udvikle et team af ingeniører og specialister
  • sikre at teamet arbejder sammen mod fælles mål og leverer inden for de fastsatte rammer
  • skabe et miljø af tillid, hvor medarbejderne har mulighed for at vokse og udvikle sig
  • arbejde tæt sammen med resten af ledergruppen i området for at udvikle og optimere vores arbejde med entrepriser
Du bliver en del af Vejdirektoratets ledergruppe, og du vil referere til Bent Nielsen, afdelingsleder i Drift og Belægninger. Ledelse i Vejdirektoratet kan karakteriseres ved en uhøjtidelig samarbejdsform, hvor åben dialog, tillid og engagement præger dagligdagen.

Din profil - du har lyst til ledelse

Der kan være flere indgange til jobbet. Men vi forventer, at du har en relevant teknisk/akademisk uddannelsesbaggrund.

Vi ser gerne, at du:

  • har kendskab til belægninger
  • har god erfaring med styring af entrepriser og kontrakter
  • har en procesforståelse
  • har erfaring med ledelse af teams
Velkommen til Drift og Belægninger

Hvis der er noget, som trækker tænder ud i en opgave, så kan du altid regne med hjælp og vejledning hos os andre. Vi lykkes sammen,” fortæller afdelingsleder Bent Nielsen.

Teamet er en del af afdelingen Drift og Belægninger, hvor vi har ansvaret for opgaver inden for trafikafvikling på statens veje vest for Storebælt.

Vi er ca. 30 engagerede medarbejdere i afdelingen med forskellige baggrunde, som bl.a. ingeniører, teknikere og kontorfunktionærer. Vi trives i en uformel atmosfære, hvor vi godt kan have det sjovt, mens vi udfører professionelt arbejde.

Vi er fordelt på forskellige arbejdspladser i hele landet og har et velfungerende distance- og ledelsessamarbejde med stor brug af virtuelle møder.

Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes med titel som teamleder og lønindplaceres som ”chefkonsulent med personaleansvar”.

Ansættelse sker på overenskomstvilkår med mulighed for forhandling af tillæg alt efter kvalifikationer. Du vil være omfattet af cheftidsaftalen.

Dette betyder blandt andet, at du modtager 9 ekstra fridage årligt, og at arbejdstiden gennemsnitligt er sat til 38,5 timer ugentlig.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Tjenestestedet afhænger af den rette kandidat, men vil være på en af Vejdirektoratet adresser i Aalborg, Middelfart, Hedehusene eller Næstved.

Hvis du vil vide mere om stillingen…

… er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Bent Nielsen på 23496577 eller på bnie@vd.dk.

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk under Job og karriere.

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest søndag d. 2. marts 2025. Vi forventer at afholde to samtalerunder, hvoraf anden runde er med case og en logik- og personlighedsanalyse. Samtalerne forventes afholdt den 7. og 10. marts samt den 18. og 19. marts 2025.

Opstartsdato er den 1. maj 2025 eller hurtigst muligt herefter.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, CV og andre relevante dokumenter. Der vil blive indhentet referencer i ansættelsesprocessen.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Vejdirektoratet - Middelfart, Teglgårdsparken, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/af25774a-072f-44b6-9347-7d7f6b04d09a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet