Bliv strategisk konsulent på fritidsområdet i Middelfart Kommune og gør en forskel i kultur- og fritidsudviklingen

Profilbillede
dato

Bliv en central spiller på fritidsområdet i en af landets mest spændende kultur- og fritidsafdelinger. Afdelingen arbejder på at understøtte byrådets vision om, at Middelfart Kommune skal være et af Danmarks mest attraktive steder at leve, bo, arbejde og opleve.

Forudsætningerne er gode. Vi har blandt andet landets smukkest beliggende bibliotek på Kulturøen, Bridgewalking, som er det eneste sted på den nordlige halvkugle, hvor du kan få en guidet tur på toppen af en bro, mange spændende events, et godt samarbejde med nyskabende museer og mere end 150 foreninger, der skaber en stor mangfoldighed af fritidsoplevelser for både unge og ældre.

Som strategisk konsulent får du en bred berøring med hele Kultur- og Fritidsområdet i kommunen, men dit primære fokus vil være på fritidsområdet, hvor du får en koordinerende rolle i forhold til både drift og udvikling
Som koordinator har du det faglige ansvar for fritid, idræt og folkeoplysning. Vi søger derfor en profil, som har viden og indsigt i fritidsområdet og som bl.a. kan arbejde med en række større anlægsprojekter, bidrage til samarbejdet med de selvejende haller og betjene Fritidsrådet og foreningslivet.
Herudover skal du bistå ledergruppen med blandt andet dagsordener - og du får en stor rolle i at sikre afdelingens sager, analyser, notater m.m. til det politiske fagudvalg.

Som person skal du derfor kunne navigere i mange forskellige interne og eksterne sammenhænge, hvor du kan skabe sammenhæng og sætte hele kultur- og fritidsområdet i spil. Dine nærmeste kolleger er fritidskonsulenten, den administrative medarbejder på fritidsområdet og afdelingens projektleder – samt kolleger fra Biblioteket og Bridgewalking. Foruden opgaverne på fritidsområdet, skal du også bidrage til tværgående opgaver samt afdelingens retning og strategiske arbejde indenfor andre områder som eksempelvis frivilligindsatsen, sport events, unge-indsatser og EU-projekter.

Du skal derfor kunne lede og koordinere projekter og processer i en foranderlig hverdag, hvor alle bidrager til, at Kultur og Fritid realiserer de politiske mål og står så stærk som muligt i relationer og retning.

Rollen som strategisk konsulent vil blandt andet indeholde følgende opgaver:

  • Sammen med dine kolleger sikre drift og udvikling på fritids- og folkeoplysningsområdet
  • Projektledelse i forbindelse med større politiske satsninger og anlægsprojekter
  • Udarbejdelse af sagsfremstillinger, analyser, oplæg, præsentationer og projektbeskrivelser
  • Arbejde systematisk i forhold til dagsordener, deadlines og politiske mål
  • Initiere interne samarbejder mellem de forskellige dele af afdelingen og sikre strategisk retning og sammenhæng for hele Kultur og Fritid

Vi ønsker, at du kan genkende dine kompetencer i følgende:

Du har uddannelse og praktisk erfaring, der gør det naturligt for dig at påtage dig rollen som strategisk konsulent på fritidsområdet i en politisk styret organisation, indimellem i rollen som projekt- og procesleder. Du er naturligt involverende, tillidsfuldt delegerende og motiveres af at bringe fagligt stærke kollegers viden i spil og se dine samarbejdspartnere lykkes. Vi prioriterer, at du har erfaring indenfor fritidsområdet, gerne fra en kommune.

Du har et godt humør og har både let til smil og til at skabe, styrke og vedligeholde relationer, og du bidrager til koordinationen blandt dine kollegaer i Kultur og Fritid.

Du bruger dit strategiske blik til at lede opad som sparringspartner for ledergruppen.

Med vedholdenhed sikrer du prioritering af og fremdrift i projekter i en virkelighed med mange samtidige dagsordener. Du trækker på dine kollegers viden, formår at tydeliggøre sammenhænge til andre strategiske dagsordener og sikrer, at projekter giver mening og motivation. Du evner at balancere fremdrift med tålmodighed, når indsatser skal implementeres.

Du motiveres også af at løse opgaver på egen hånd, og omstille dig til de mange forskellige miljøer, som Kultur og Fritid består af i Middelfart Kommune.

Du har gode kommunikative kompetencer og kan formidle indsatser til den øvrige organisation på en engagerende, kompetent og forståelig måde.

Vi tilbyder et spændende job, med et stort udviklingspotentiale, som du får mulighed for at være med til at præge. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, en ambitiøs kommune og ikke mindst får du herlige kollegaer i både Kultur og Fritid og i kommunen som helhed.

Det praktiske:
Ansøgningsfristen er søndag den 10. november 2024. Kandidater, der udvælges til samtale, får besked onsdag den 13. november og bliver inviteret til 1. samtale tirsdag den 19. november. Ved behov forventes 2. samtalerunde afholdt mandag den 25. november.

Løn og ansættelsesvilkår:
Tiltrædelse forventes 1. januar 2025.
Stillingen er placeret i Kultur og Fritid i Middelfart Kommune, hvor du vil få reference til kultur og fritidschefen. Det er en fast stilling på fuld tid. Der må påregnes aften- og weekendarbejde. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte kultur og fritidschef Steen Møller på tlf. 51 48 19 20 (ikke i uge 42) eller steen.moller@middelfart.dk

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kultur & Fritid, Nytorv, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6129701

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet