Bliv specialpsykolog i en retspsykiatrisk afdeling med spændende udviklingsmuligheder i Middelfart

dato

Psykiatrisk Afdeling Middelfart søger to specialpsykologer til ansættelse pr 1. april 2025 eller snarest derefter i 2 af vores i alt 6 retspsykiatriske døgnafsnit. Stillingerne er omkonverterede lægestillinger og vi ønsker at benytte specialpsykologernes kompetence til at styrke både diagnostik/udredning og den daglige behandling, der tilbydes patienterne i afsnittene.

Er du specialpsykolog med erfaring og interesse for det retspsykiatriske område, får du her god mulighed for at arbejde med patienter, der typisk er indlagt i længere perioder og stor mulighed for at medvirke til at udvikle brugen af specialpsykologer i de stationære afsnit.

Specialpsykologerne tilknyttes hver sit afsnit og skal i tæt samarbejde med afsnittes overlæge sørge for det daglige behandlingsarbejde med patienterne, varetage løbende behov for udredning og understøtte udbredelsen af den psykopatologiske forståelse af patienterne og hvordan dette bedst omsættes til miljøterapien og de øvrige personalers tilgang til patienterne.

Patienterne er som hovedregel mentalundersøgt, men der er løbende behov for yderligere psykologisk udredning, risikovurderinger og omsættelse af dette til daglig behandling.

Er du specialpsykolog med bred psykopatologisk viden og gerne erfaring fra retspsykiatriske døgnafsnit eller lukkede almene døgnafsnit, er der her mulighed for at søge to spændende stillinger.

Arbejdsopgaver

  • Klinisk og diagnostisk psykopatologisk undersøgelse
  • Varetage behandlingsforløb som led i den daglige drift i afsnittet - både omkring patienten og internt og eksternt samarbejde omkring patienten
  • Samtaleforløb/terapi med indlagte patienter
  • Supervision af tværfagligt personale
  • Undervisningsopgaver
  • Tæt samarbejde med øvrige medarbejdere i teamet herunder udbrede konkrete behandlingsstrategier til øvrigt personale
Vi har følgende kompetence og ansættelseskrav

  • Erfaring med og interesse i at arbejde på retspsykiatriske døgnafsnit eller erfaring fra lukkede almene døgnafsnit
  • Bred psykopatologisk erfaring og viden
  • Erfaring med psykoterapi, supervision og undervisning
  • Erfaring eller interesse i udarbejdelse af risikovurderinger
  • Gode formidlingsevner både mundtlige og skriftligt, herunder kompetencer til at omsætte behandlingsstrategier til konkret miljøterapeutisk arbejde
  • Gode samarbejdsevner og evne til at kunne fungere både selvstændigt og i tæt tværfagligt samarbejde
Vi tilbyder et særdeles spændende arbejdsfelt med varierende opgaver og gode muligheder for sparring og supervision. Vi planlægger i psykologgruppen flere undervisnings- og supervisionsforløb i løbet af 2025 forhold til forskellige risikovurderinger.

Du vil indgå i tæt samarbejde med læger og tværfagligt personale på afsnittene og er tilknyttet psykologgruppen på i alt 16 psykologer. Der er prioriteret monofaglige møder og supervisionsfora løbende.

Specialpsykologen referer ledelsesmæssigt til ledelsen i den hybride stab. Afdelingen er aktuelt i gang med en omorganisering, hvor flere tværfaglige personalegrupper samles i en hybrid stab, der dækker psykologer, socialrådgivere, lægesekretærer og administrative medarbejdere.

Psykiatrisk Afdeling Middelfart er fordelt på to matrikler: Døgnpsykiatrien, der har 1 almenpsykiatrisk afsnit og 6 retspsykiatriske afsnit og Lokalpsykiatrien, der dækker Middelfart og Assens kommuner. Derudover varetages den ambulante retspsykiatriske funktion for hele Region Syddanmark og afdelingen har landsdelsfunktion vedrørende mentalobservationer. Af de 6 retspsykiatriske afsnit er 1 afsnit til varetægtssurrogerede, 1 afsnit har rehabiliterende funktion.

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du meget velkommen til at kontakte ledende psykolog Mette Braad på mail mette.outtrup.braad@rsyd.dk eller mobil nr. 21389871 eller cheflæge Louise Ahrendt på mail Louise.Ahrendt@rsyd.dk eller mobil nr. 30448463.

Løn og ansættelsesvilkår jfr gældende overenskomst.
Afdelingen ansætter kun medarbejder med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffe attest (10 år tilbage) med indhentet samtykke fra dig.

Ansøgningsfristen er den 17. februar og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 20. februar.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk afdeling Middelfart, Østre Hougvej, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9d8d4d42-a00d-4e06-9920-b782cf2e5d1d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet