Bliv sikkerhedsassistent på psykiatrisk afdeling Middelfart: skab tryghed og ro i komplekse situationer

dato

Psykiatrisk Afdeling Middelfart søger nye sikkerhedsassistenter til vores døgnbemandede sikkerhedsfunktion. Vi søger nu flere sikkerhedsassistenter, der kan skabe ro i pressede situationer. Du skal kunne arbejde professionelt med relationer, tydelig kommunikation og sikkerhed — også når hverdagen bliver kompleks.
Hos os handler sikkerhed ikke om at fylde mest. Det handler om:

  • at bevare overblikket
  • skabe tryghed
  • arbejde ensartet
  • samarbejde tæt med personalet
  • og møde mennesker professionelt og respektfuldt
Sikkerhedsfunktionen er en fast del af hverdagen på afdelingen og arbejder tæt sammen med plejepersonalet omkring sikkerhed, konfliktnedtrapning og tryghed for både patienter og medarbejdere.

Dine opgaver
Som sikkerhedsassistent bliver du en del af afdelingens faste sikkerhedsfunktion. Du arbejder både forebyggende, relationsskabende og operativt i hverdagen.
Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Synlig og tryghedsskabende tilstedeværelse på afsnit og fællesarealer
  • Første sikkerhedsfaglige respons ved akutte alarmer og konfliktsituationer
  • Konfliktnedtrapning og professionel støtte i pressede situationer
  • Scanning og visitation af patienter, besøgende, post og pakker
  • Observation og risikovurdering
  • Overvågning af kamera- og PIR-systemer
  • Dokumentation og registrering i sikkerhedslog
  • Professionel dialog og kommunikation – også under pres
Derudover indgår du i opgaver omkring ankomstområdet, herunder modtagelse af patienter og besøgende, adgangskontrol og koordinering.
Du har ingen behandlingsopgaver, men arbejder tæt sammen med det kliniske personale omkring sikkerhed, struktur og tryghed i hverdagen.

Hvem er du?
Vi søger kollegaer, der kan kombinere tydelighed med ro og empati.

Du trives i et miljø med:

  • faste rammer
  • høj faglighed
  • fælles retningslinjer
  • tæt samarbejde
  • og situationer, der kræver overblik og professionel kommunikation
Du har gerne erfaring fra eksempelvis:

  • Psykiatri eller socialpsykiatri
  • Kriminalforsorgen
  • Politiet, beredskab eller forsvaret
  • Specialiserede socialområder
  • Sikkerhedsarbejde med tæt borgerkontakt
Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • Kan bevare ro og overblik i konfliktfyldte situationer
  • Kommunikerer tydeligt og respektfuldt
  • Arbejder professionelt og struktureret
  • Trives med fælles retningslinjer og ensartede arbejdsgange
  • Bidrager positivt til teamets kultur og samarbejde
Vi tilbyder blandt andet:

  • Grundig oplæring
  • Løbende træning og kompetenceudvikling
  • Et stærkt team med tæt samarbejde
  • En arbejdsdag med mening og ansvar
  • Klare roller og tydelige forventninger
Stillingerne indgår i et døgnbemandet vagtrul med primært 12-timers vagter. Som en del af den fortsatte udvikling af funktionen kan perioder med 8-timers vagter indgå.

Praktisk information
Samtaler afholdes i uge 27.
Tiltrædelse: Snarest muligt eller senest den 1. september 2026.
Løn og vilkår: Efter gældende FOA overenskomst og personlige kvalifikationer.
Region Syddanmark er en røgfri arbejdsplads.


Sådan søger du
Send din ansøgning og CV via Region Syddanmarks rekrutteringssystem senest den 22. juni 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder for sikkerhed og fysiske rammer, Kasper Hededam, på tlf. 2460 4821 eller mail: kasper.hededam@rsyd.dk
Du er også velkommen til at aftale et kort besøg på afdelingen.


Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattest efter gældende regler.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk afdeling Middelfart, Østre Hougvej, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f9c67941-1a7c-45ba-9ac7-3b671b582390

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet