ReQT Consulting rekrutterer til denne stilling på vegne af T. Hansen Gruppen A/S (thansen) i Middelfart
Hos thansen er der kraftig vækst og fokus på digital marketing. Afdelingen er i udvikling, og derfor søger de endnu en kollega til styrkelse af teamet på hovedkontoret i Middelfart.
Har du lyst til at blive en del af en digital afdeling i rivende udvikling og bidrage til den rejse, virksomheden er i gang med? Er du passioneret omkring søgemaskiner, og brænder du for SEO og PPC, data og digital performance? Så er du måske deres nye Search Specialist, der kan være med til at løfte den organiske og betalte synlighed til nye højder.
Om jobbet
Som Search Specialist får du en central rolle i virksomhedens fremtidige vækst, og sammen med den digitale marketingchef bliver du den drivende kraft bag optimeringen af thansens tilstedeværelse i søgemaskiner – både organisk og gennem betalt annoncering.
Stillingen giver mulighed for at arbejde både strategisk og operationelt med trafikskabende aktiviteter i søgemaskiner, hvor Google selvfølgelig er den mest væsentlige. Der vil desuden være et tæt samarbejde med det interne e-commerceteam og den resterende marketingafdeling samt eksterne partnere for at sikre, at thansen når deres mål.
Du vil opleve en spændende og nyoprettet stilling, som du selv kan være med til at forme. Du bliver en del af et velfungerende team med en afslappet omgangstone i et positivt og passioneret arbejdsmiljø, hvor man støtter hinanden. Du vil blive en del af en afdeling, hvor der forventes en markant vækst samt videre udvidelse og tilførsel af ressourcer over de kommende år.
Dine primære arbejdsopgaver er:
- Deltagelse i udviklingen og implementeringen af både SEO- og PPC-strategier med fokus på at drive kvalificeret trafik og skabe vækst i både online- og offlinesalg.
- Ansvarlig og eksekverende i det daglige optimeringsarbejde. Teknisk, on-page- og off-page-optimeringsarbejde for SEO samt planlægning, opsætning og løbende optimering af PPC-kampagner i Google Ads og Bing Ads.
- Løbende overvågning, analysering og rapportering af performance på SEO og PPC – med blik for forbedringsmuligheder.
- Samarbejde med udviklere og contentspecialister for at sikre optimal implementering af SEO-tiltag.
- Ansvarlig for Google Merchant Center.
- Local SEO. Administration og optimering af Businessprofiler for deres fysiske butikker.
- Bureausamarbejde. Ansvarlig for samarbejdet med vores eksterne samarbejdspartnere.
Om dig
Du er passioneret omkring Search – og det mærkes. Du har en stor faglig indsigt, og du kan kombinere en teknisk forståelse med forretningsmæssigt fokus. Du har et kommercielt mindset, en datadrevet tilgang til beslutningstagning samt en stærk forståelse for hele kunderejsen. Du trives med ansvar og er vant til at drive egne opgaver fra start til slut.
Du motiveres af udvikling, og når konkrete tiltag giver positive resultater. Du arbejder struktureret, dykker gerne ned i data og finder energi i at justere, teste og optimere. Samtidig er du god til at kommunikere dine indsigter videre til både kolleger og ledelse – også når tingene bliver tekniske. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, bare du har erfaring med både SEO og PPC, og du ved, hvordan søgninger og annoncer spiller sammen i den samlede kunderejse. Meget gerne erfaring fra e-commerce.
Som person er du engageret og social, du værdsætter en stor kontaktflade, og du kan se dig selv i en større virksomhedskontekst. Du er omgængelig og nysgerrig, og du forstår at skabe fremdrift på dine fokusområder. Du har en åben tilgang til mennesker og fællesskaber, og du forstår at kommunikere bredt på alle niveauer. Du tager ansvar, er grundig, har sans for detaljen, og du er ikke bleg for at kaste dig ud i nye områder, fordi du motiveres af udfordringer og ukendt terræn.
thansen lægger desuden vægt på følgende:
- Du er eksperten inden for dit felt! Erfaring er et krav. Hvor meget erfaring er ikke afgørende! Men du ved, hvad du snakker om, har udført dine tanker og anbefalinger før og kan fremvise gode resultater herfra.
- Du har stærke koordineringsevner og arbejder struktureret, hvilket gør dig i stand til at prioritere opgaver og håndtere flere projekter på én gang.
- Du er selvkørende, detaljeorienteret og god til at skabe overblik – også når tempoet er højt.
- Du ser AI som din ven, ikke fjende, og du har allerede gjort dig erfaringer med brugen i dagligdagen.
- Du har erfaring med relevante værktøjer, som f.eks.: GA4, Google Search Console, Looker Studio, SEMrush, Ahrefs, Screaming Frog m.m.
- Du holder dig i øvrigt opdateret med udviklingen og de nyeste trends og værktøjer inden for Search.
Om T. Hansen Gruppen A/S
T. Hansen Gruppen A/S blev grundlagt i 1991 af Bent Jensen og udgør i dag én af Danmarks største detailkæder med 85 thansen-butikker. I 2017 åbnede kæden sin første butik uden for landegrænsen og består i dag af mere end 150 butikker og over 1.900 medarbejdere i Danmark, Norge og Sverige – og væksten fortsætter med nye butiksåbninger hver eneste måned, og yderligere lande er på tegnebrættet.
Ud over thansen-kæden tæller koncernen også AD Danmark (B2B-salg af autoreservedele), Carspot (værkstedskæde) og AFAC (salg af fyrværkeri).
thansen tilbyder
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed i vækst og med ambitioner langt ud over landets grænser. Du vil opleve gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et levende og samarbejdende miljø med godt humør og fællesskab. En spændende stilling i en marketingafdeling med 12 dedikerede kollegaer, der varetager alle marketingaktiviteter for T. Hansen Gruppen A/S. Der er et stort fokus på digital udvikling, hvor du bliver involveret bredt, din mening tæller – og med masser af mulighed for at sætte dit eget præg på fremtiden med både indflydelse og ansvar.
Løn forhandles personligt ud fra kompetencer og erfaringer. Ud over dette tilbydes du en kontrakt med fritvalgskonto, fast pensionsordning, sundhedsforsikring etc.
Ansøgningsfrist
D. 10.08.2025.
Samtaleproces
Vi indkalder umiddelbart efter ansøgningsfristen og afholder samtaler i ugerne 33-35.
Tiltrædelse
Senest 01.10.2025.
Søg jobbet
Du kan søge jobbet ved at uploade cv, ansøgning og andre relevante papirer via knappen ”Søg stillingen".
Ønsker du yderligere informationer om jobbet som Search Specialist – SEO & PPC, er du velkommen til at kontakte Hans Hermann på tlf. 2618 4844 eller på mail hah@reqt.dk.
Rekrutteringsprocessen varetages af konsulent Hans Hermann fra ReQT Consulting, hvorfor al henvendelse om jobbet skal ske hertil.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
ReQT Consulting A/S, Stengårdsvej, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7111e1db-4a1c-4e92-b87c-748cc2cc595c