BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
thansen udvider staben med to regionschefer til København og omegn. Der er fuld gang i udviklingen af kæden og butikkerne, og derfor opleves et større behov for ledelse og understøttelse af driften i det daglige.
Motiveres du af udvikling, og kan du skabe succes sammen med engagerede butikschefer og medarbejdere, som hver dag brænder for den gode kundeoplevelse, så er det dig, vi søger.
Om jobbet
Som regionschef spiller du en central rolle i at omsætte den nationale forretningsplan til handling i din region. Du bliver ansvarlig for at styre alle salgs- og forretningsaktiviteter i din region, herunder opfølgning på de KPI´er og mål, der udstikkes for butikkerne, så regionen lever op til kædeniveauet og med en sublim kundeservice. Du får ansvaret for ca. 15 butikker i din region, hvor dit hovedfokus er butikkernes daglige drift i samarbejde med de respektive butikschefer, hvor du agerer sparringspartner omkring nye tiltag og udfordringer.
Dine primære arbejdsopgaver er:
- At skabe en god og stabil drift af butikkerne i regionen, hvor fællesskab er en vigtig del af kulturen.
- At sikre et godt arbejdsmiljø og den rette bemanding i forhold til travlhed etc.
- At udvikle butikkerne i fællesskab med butikscheferne og være bindeled til kædeledelsen.
- At være backup for butikschefer ved problemstillinger og udfordringer.
- At være rollemodel og gå forrest, når det gælder ATK (Altid Tilfredse Kunder).
Du vil modtage grundig oplæring og indblik i kædens arbejdsgange og kultur, og du vil i opstartsfasen køre med en af kædens rutinerede regionschefer og/eller kædens Operation Manager.
Om dig
Du har en god forretningsforståelse og en velpolstret rygsæk, når det kommer til salg, kundeservice, ledelse og motivering af medarbejdere. Du trives i en energisk hverdag, hvor to dage sjældent er ens, og hvor der ofte skal træffes hurtige beslutninger. Du engagerer dig i forretningen og dine medarbejdere, og du har et tydeligt fokus mod jeres fælles succes i det daglige arbejde, hvor medarbejderne kan shine og føle sig værdsat. Du arbejder selvstændigt og pligtopfyldende, og du tager ansvar for dine opgaver.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- Har erfaring med kædedrift, gerne inden for detailbranchen
- Har et højt professionelt niveau og en god forretningsforståelse
- Har sans for ledelse af medarbejdere og kulturelle forskelle
- Er selvmotiverende og med stort gåpåmod til hele tiden at gøre tingene bedre
- Kan træffe beslutninger og ikke er bange for at kaste dig ud i nye udfordringer
- Kan holde fokus på både dagligdagsopgaver såvel som de langsigtede planer
Om virksomheden
T. Hansen Gruppen A/S blev grundlagt i 1991 af Bent Jensen og består i dag af et bredt produktsortiment til B2C via butikker og webshop samt AD Danmark som gruppens professionelle leverandør. I hele thansen-koncernen er der i dag mere end 1.800 medarbejdere, hvoraf cirka 1.400 arbejder ude i butikkerne. En tydelig fællesnævner i hele koncernen er, uanset om det er på det private eller professionelle marked, at der arbejdes efter kundeprogrammet ATK – Altid Tilfredse Kunder. Med programmet er den klare målsætning altid at have kunden i centrum.
thansen tilbyder
Som ny medarbejder på ”thansen-holdet” bliver du en del af en ambitiøs og fremstormende virksomhed, der har ambitioner langt ud over landets grænser. thansen er allerede nu lokaliseret i Norge og Sverige, og flere lande er på tegnebrættet. Der forventes en kraftig ekspansion i fremtiden, og derfor åbner stillingen op for masser af spændende udfordringer, stor selvstændighed og ansvar.
Du vil opleve gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et stærkt samarbejdende miljø med godt humør. En stilling på en arbejdsplads med højt til loftet og hurtige beslutningsprocesser, hvor du i høj grad vil få indflydelse i et levende og spændende arbejdsmiljø, hvor din mening og holdning tæller og bliver værdsat.
Løn forhandles personligt ud fra kompetencer og erfaringer. Ud over dette tilbydes du en kontrakt med fritvalgskonto, firmabil, fast pensionsordning, sundhedsforsikring etc.
Ansøgningsfrist
D. 23.02.2025.
Tiltrædelse
Hurtigst muligt – vi indkalder kandidater til samtale i løbet af processen.
Søg jobbet
Du kan søge jobbet ved at uploade cv, ansøgning og andre relevante papirer via knappen ”Send ansøgning".
Ønsker du yderligere informationer om jobbet som regionschef, er du velkommen til at kontakte Hans Hermann på tlf. 2618 4844 eller på mail hah@reqt.dk.
Rekrutteringsprocessen varetages af konsulent Hans Hermann fra ReQT Consulting, hvorfor al henvendelse om jobbet skal ske hertil.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
ReQT Consulting A/S, Stengårdsvej , 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-02-2025; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/11ef8efb-4b7f-4d59-b03a-e6e3112b8720