Bliv paid media specialist hos thansen i Middelfart og styrk det digitale marketingteam

dato

ReQT Consulting rekrutterer til denne stilling på vegne af T. Hansen Gruppen A/S (thansen) i Middelfart

Hos thansen er der kraftig vækst og fokus på digital marketing. Afdelingen er i udvikling, og derfor søger de endnu en kollega til styrkelse af teamet på hovedkontoret i Middelfart.

Har du lyst til at blive en del af en digital afdeling i rivende udvikling og bidrage til den rejse, virksomheden er i gang med? Er du skarp til digital annoncering og drevet af data og resultater? Og vil du være med til at løfte deres annoncering til næste niveau? Så er du måske thansens nye Paid Media Specialist.



Om jobbet

Som Paid Media Specialist bliver du en vigtig del af det digitale marketingteam, og du får en central rolle i virksomhedens fremtidige vækst. Sammen med den digitale marketingchef har du ansvaret for strategi og planlægning af betalt annoncering på tværs af relevante digitale platforme.

Du eksekverer og optimerer og er med til at sikre, at thansen får maksimal effekt ud af deres annoncekroner og sikrer, at virksomhedens budskaber når ud til de rette personer – på det rette tidspunkt og med det rette afkast. Du vil arbejde både med indsatser af kontinuerlig/always-on karakter og med indsatser på burst-/kampagneniveau.

Du vil opleve en spændende og nyoprettet stilling, som du selv kan være med til at forme. Du bliver en del af et velfungerende team med en afslappet omgangstone i et positivt og passioneret arbejdsmiljø, hvor man støtter hinanden. Du vil blive en del af en afdeling, hvor der forventes en markant vækst samt videre udvidelse og tilførsel af ressourcer over de kommende år.

Dine primære opgaver:

  • I samarbejde med en kollega og et eksternt bureau skal du stå for opsætning, optimering og skalering af kampagner i Google Ads.
  • I samarbejde med et eksternt bureau skal du sørge for eksekvering og optimering af kampagner i Meta Ads og på andre sociale platforme.
  • Optimering af Programmatic-/Displayindsats i tæt samarbejde med bureau.
  • Ansvarlig for partnerskaber på platforme som f.eks. Pricerunner og DBA.
  • Budgetstyring og performanceoptimering på tværs af platforme.
  • Arbejde med anvendelse af målgrupper, remarketing og lookalike-strategier.
  • Løbende analyse og rapportering af kampagneresultater.
  • Arbejde med test af annoncer, formater, budskaber og landingssider.
  • Ansvarlig for samarbejder med eksterne bureauer.
Omdrejningspunktet er thansen-kæden i Danmark, Norge og Sverige, men du vil også blive involveret i andre dele af koncernen som AD Danmark (B2B-salg af autoreservedele), Carspot (værkstedskæde) og AFAC (salg af fyrværkeri). Der forventes en kraftig ekspansion i fremtiden, og derfor åbner stillingen op for masser af muligheder for den rette profil.



Om dig

Du er en resultatorienteret digital profil, der trives med både strategisk udvikling og praktisk kampagnestyring. Du arbejder datadrevet og har analytisk sans. Du går ikke på kompromis og søger hele tiden at optimere på tværs af kanaler. Du trives i maskinrummet og elsker at teste og finde nye muligheder.

Du har solid erfaring med Paid Media og ved, hvordan du får mest muligt ud af et annoncebudget. Du er nysgerrig på nye formater og teknologier, og du har en naturlig interesse for at analysere data og optimere på baggrund af disse.

Som person er du proaktiv og har et højt ambitionsniveau og et stort drive i dit arbejde. Du er omgængelig og relationel, og du forstår at skabe fremdrift på dine fokusområder. Du tager ansvar, er grundig med en stærk analytisk tilgang, og du er ikke bleg for at kaste dig ud i nye områder. Du har et kommercielt mindset, en datadrevet tilgang til beslutningstagning samt en stærk forståelse for hele kunderejsen. Du trives med ansvar og er vant til at drive egne opgaver fra start til slut.

thansen lægger desuden vægt på følgende:

  • Du er eksperten inden for dit felt! Erfaring er et krav. Hvor meget erfaring er ikke afgørende! Men du ved, hvad du snakker om, har udført dine tanker og anbefalinger før og kan fremvise gode resultater herfra.
  • Struktureret og detaljeorienteret i opsætning og rapportering, og du følger dine opgaver til dørs.
  • Du har stærke koordineringsevner og arbejder struktureret, hvilket gør dig i stand til at prioritere opgaver og håndtere flere projekter på én gang.
  • Du ser AI som din ven, ikke fjende, og du har allerede gjort dig erfaringer med brugen i dagligdagen.
  • Du holder dig opdateret med udviklingen og nye kanaler, formater og trends inden for Paid Media.


Om T. Hansen Gruppen A/S

T. Hansen Gruppen A/S blev grundlagt i 1991 af Bent Jensen og udgør i dag én af Danmarks største detailkæder med 85 thansen-butikker. I 2017 åbnede kæden sin første butik uden for landegrænsen og består i dag af mere end 150 butikker og over 1.900 medarbejdere i Danmark, Norge og Sverige – og væksten fortsætter med nye butiksåbninger hver eneste måned, og yderligere lande er på tegnebrættet.

Ud over thansen-kæden tæller koncernen også AD Danmark (B2B-salg af autoreservedele), Carspot (værkstedskæde) og AFAC (salg af fyrværkeri).



thansen tilbyder

Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed i vækst og med ambitioner langt ud over landets grænser. Du vil opleve gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et levende og samarbejdende miljø med godt humør og fællesskab. En spændende stilling i en marketingafdeling med 12 dedikerede kollegaer, der varetager alle marketingaktiviteter for T. Hansen Gruppen A/S. Der er et stort fokus på digital udvikling, hvor du bliver involveret bredt, din mening tæller – og du får masser af mulighed for at sætte dit eget præg på fremtiden med både indflydelse og ansvar.

Løn forhandles personligt ud fra kompetencer og erfaringer. Ud over dette tilbydes du en kontrakt med fritvalgskonto, fast pensionsordning, sundhedsforsikring etc.



Ansøgningsfrist

D. 10.08.2025.



Samtaleproces

Vi indkalder umiddelbart efter ansøgningsfristen og afholder samtaler i ugerne 33-35.



Tiltrædelse

Senest 01.10.2025.



Søg jobbet

Du kan søge jobbet ved at uploade cv, ansøgning og andre relevante papirer via knappen ”Søg stillingen".

Ønsker du yderligere informationer om jobbet som Paid Media Specialist, er du velkommen til at kontakte Hans Hermann på tlf. 2618 4844 eller på mail hah@reqt.dk.



Rekrutteringsprocessen varetages af konsulent Hans Hermann fra ReQT Consulting, hvorfor al henvendelse om jobbet skal ske hertil.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

ReQT Consulting A/S, Stengårdsvej, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/dfac11cb-428b-44e2-94f7-507be6e94fd4

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet