Bliv pædagogisk leder i nyt pædagogisk miljø i Børnehuset Naturbyen

dato

Pædagogisk leder søges til Børnehuset Naturbyen
Kom og være med på vores hold.

– Vi er klar til at tage næste skridt mod indflytningen til vores nye børnehus og søger derfor en pædagogisk leder der i samarbejde med dagtilbudslederen vil være med til at forme både fremtiden og nutiden, og varetag den daglige pædagogiske ledelse i hele børnehuset.

Har du lyst til at være med på en vild spændende rejse på et helt fantastisk hold? Ikke bare ind i et spritnyt børnehus med topmoderne rammer, men også ind i et arbejdsfællesskab, hvor høj faglighed, høj pædagogisk kvalitet, varme relationer, grin og psykologisk tryghed går hånd i hånd?

Hvem er vi:
Vi åbnede dørene til Børnehuset Naturbyen den 1. oktober 2023 i renoverede lokaler ved den gamle ø-fritter ved Lillebæltskolen. Her holder vi til, indtil vi i starten af 2026 flytter ind i vores nye, moderne børnehus.

Vores nye børnehus er i fuld gang med at blive bygget på en naturskøn placering i Skrillinge, hvor der også bliver opført en spændende, stor legeplads med masser af mulighed for leg og læring. Legepladsen bliver et sted, hvor børn og voksne kan gå på opdagelse, udfolde sig frit og få stimuleret deres nysgerrighed og fantasi i trygge rammer.

Lige nu har vi plads til 40 børnehavebørn – og fra 1. september også 8 vuggestuebørn. I vores nye Børnehus udvider vi til 110 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Jep, vi vokser – og vi glæder os!

Vores pædagogiske fundament:
Hos os er små børnefællesskaber i løbet af dagen kernen. Én voksen og 5-8 børn arbejder sammen med fokus på nærvær, trivsel, læring og dannelse – og vi følger børnenes spor med faglig nysgerrighed og pædagogisk retning. Pædagogerne har selvstændighed og ledelse i hverdagen, og vi arbejder på at udvikle og prioriterer refleksion, sparring og feedback som en naturlig del af vores praksis.

Vi tror på:

  • At fællesskaber og relationer er fundamentet.
  • At legen har en central plads i hverdag og er afgørende for børnenes trivsel, udvikling og læring.
  • At der skal være plads til alle børn, med hver deres unikke ressourcer.
  • At nærvær og omsorg ikke er buzzwords, men leveord.
  • At udeliv, bevægelse og bæredygtighed skal tænkes ind i pædagogikken – og i børnenes verden.
Hvad søger vi i dig:
Vi søger en pædagogisk leder, der:
  • Er uddannet pædagog – ledelseserfaring er at fortrække men ikke et krav.
  • Kan lede den pædagogiske faglighed ud fra Middelfart Kommunes dagtilbudsfortælling, og vision ”Fra Middelfartbarn til verdensborger”. Middelfart Kommunes dagtilbudsfortælling - Kort og godt om vision og pejlemærker på småbørnsområdet
  • Er anerkendende, nærværende og lyttende – både over for børn, forældre og kollegaer.
  • Er ydmyg i din position og samarbejder respektfuld med både medarbejdere, forældre og øvrige samarbejdspartnere.
  • Ser forældrene som en ressource og er tryg i forældresamarbejde og samtaler.
  • Arbejder pædagogisk målrettet med trivsel, læring, udvikling og dannelse af børn i alderen 0-6 år.
  • En pædagogisk teamplayer til vores hold, der både kan give og tage feedback og sparring.
  • Du er reflekterende og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Taler og skriver pædagogik med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang
  • Ser værdig i samarbejde med PPR.
  • Har mod på at gå forrest, være fagligt nysgerrig og bidrage til et stærkt lederfællesskab.
  • Har lyst til at forme stillingen i fællesskab – for den ligger ikke i en mappe endnu.
Hvad får du:
  • Et arbejdsfællesskab med høj faglighed og høj psykologisk tryghed – og hvor vi griner sammen, også når det regner.
  • En unik mulighed for at være med fra start i et nyt børnehus – og præge din stilling og vores rejse frem mod og i vores nye børnehus.
  • Et personale- og børnefællesskab, hvor der er højt til loftet – og plads til skøre idéer og vild faglighed.
  • En forældregruppe der er engageret, positiv og anerkendende over for deres børns dagtilbud.
  • Et netværk med andre pædagogiske ledere.
  • En hverdag med både ledelsestid og børnetid – hvor vi sammen finder vejen.
  • Og ikke mindst: Et helt nyt børnehus i 2026, fyldt med muligheder, fantastiske faciliteter spændende læringsmiljøer og masser af lys, luft og læring.
Praktisk info:
  • Stillingen er på 37 timer.
  • Løn efter gældende overenskomst og principper om Ny Løn.
  • Der vil være både børnetid og ledelsestid – og vi skaber sammen en klar retning for, hvordan den tid fordeles bedst.
  • Der indhentes børne- og straffeattest.
  • Tiltrædelse: vi venter gerne på den rigtige – men gerne fra den 1. oktober 2025
  • Ansøgningsfrist: 20. august
  • Samtaler afholdes: 1 samtalerunde afholdes 22. august og 2 samtalerunde 27.8 - 2025
  • Kandidater, der går videre til 2. samtalerunde, skal forvente at gennemføre en personprofil, som der vil blive givet feedback på samt at besvare en case.

Kom og besøg os
Vi opfordrer interesserede til at komme forbi til en rundvisning og/eller et uformelt besøg.

Lyder det som noget for dig
Du må gerne sende din ansøgning afsted med både faglighed, personlighed og et drys nysgerrighed – for det er det, vi selv kommer med hver dag.

Er du nysgerrig på at høre mere, skal du endelig ringe eller skrive til dagtilbudsleder Lonny Thomsen på tlf. 29134599 eller Lonny.thomsen@middelfart.dk. Du kan læser mere om Børnehuset Naturbyen på vores hjemmeside Børnehuset Naturbyen. Vi glæder os til at høre fra dig.

Sammen gør vi hverdagen til noget særligt – både nu og i vores nye børnehus.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Naturbyen, Skippervej, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/004e019e-6854-4451-8637-7256a9101a5b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet