Til almenpsykiatrisk afsnit P1 søger vi en overlæge pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter.
Psykiatrisk Afdeling i Middelfart varetager den almenpsykiatriske opgave i Middelfart og Assens Kommune, med et befolkningsunderlag på ca. 80.000 indbyggere, samt den retspsykiatriske funktion, som dækker hele Region Syddanmark.
Afdelingen har 102 døgnpladser, heraf 18 pladser i dit kommende afsnit: Det integrerede almenpsykiatriske afsnit P1. Der er desuden lokalpsykiatri, 6 retspsykiatriske afsnit med plads til hver 14 patienter og retspsykiatrisk distriktsfunktion.
Der er et tæt dagligt samarbejde mellem P1 og Lokalpsykiatrien samt med tværfaglige samarbejdspartnere i og uden for Psykiatrisk Afdeling Middelfart.
Vi bor i flotte, moderne og velfungerende fysiske rammer.
Afdelingen er normeret med 23 speciallægestillinger, hvoraf 6 varetager almenpsykiatriske opgaver, 16 er tilknyttet retspsykiatrien og 1 cheflæge.
På P1 er der 1 overlæge, 1 afdelingslæge samt et varierende antal læger i hoveduddannelse i psykiatri og almen medicin.
Dine opgaver:
- Visitation, undersøgelser og behandling af almenpsykiatriske patienter
- Arbejdstilrettelæggelse og prioritering sammen med afdelingssygeplejersken i forbindelse med implementering af overordnede beslutninger og retningslinjer
- Vejledning og undervisning
- Medvirke til fortsat udvikling af almenpsykiatrien
- Medvirke i ledelsesprocessen af almenpsykiatrien og Psykiatrisk Afdeling generelt.
- Tværsektorielt samarbejde
- Varierede arbejdsopgaver
- Faglig rådgivning blandt fagfæller
- Godt tværfagligt samarbejde med blandt andet psykologer
- Deltagelse i afdelingens ledergruppe
- Gode kursusmuligheder samt interne temadage
Kvalifikationer
Du skal have:
- en bred almenpsykiatrisk uddannelse og speciallægeanerkendelse i psykiatri
- kendskab til tværsektorielle relationer og samarbejde
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Afdelingen ansætter kun medarbejdere med en tilfredsstillinde straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (10 år tilbage) med indhentelse af samtykke fra den, der tilbydes stillingen.
Yderligere oplysninger
Hvis du har brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte cheflæge Louise Ahrendt på tlf. 9944 8102 eller louise.ahrendt@rsyd.dk.
Ansøgningsfrist er 15. december 2024.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtale den 19. december 2024.
Ansættelsesudvalget består af:
Cheflæge Louise Ahrendt, oversygeplejerske på P1 Kimi Pedersen og TR for yngre læger Kristoffer Mølgaard.
Du søger stillingen via nedenstående link.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk afdeling Middelfart, Østre Hougvej, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6157972