Bliv leder for det nye fællesregionale kørselskontor i Region Syddanmark

dato

Region Syddanmark samler nu kræfterne i én fælles enhed for kørselsområdet. Derfor søger vi en funktionsleder, der kan stå i spidsen for etableringen og den daglige ledelse af det nye Fællesregionale Kørselskontor. Stillingen er nyoprettet og får en central rolle i at sikre sammenhæng, kvalitet og udvikling i en funktion med stor betydning for både patienter og sygehuse.

Om Fællesregionalt Kørselskontor:

Fællesregionalt Kørselskontor er en ny organisatorisk enhed i Region Syddanmark, bestående af 4 kørselskontorer. Her samles opgaven med patienttransport og befordringsgodtgørelse på tværs af de fire sygehusenheder – med ét fælles mål: at skabe en mere smidig, effektiv og ensartet service for både patienter og samarbejdspartnere.

De 4 kørselskontorer består i dag af 28 dedikerede medarbejdere, som vil have deres base på hver af de fire sygehusenheder – men som fremover bliver en del af ét fællesskab. Vi står midt i en spændende forandringsproces, hvor nye samarbejdsformer og fælles arbejdsgange skal udvikles. Det kræver mod, nærvær og ledelse med menneskelig indsigt – og det er her, du kommer ind i billedet.

Om dig:

Ønsker du at sætte dit præg på noget nyt, hvor din ledelseserfaring kan gøre en reel forskel – og hvor relationer, faglighed og fællesskab er i centrum – så håber vi, at du vil søge stillingen.

Vi forventer at du:

  • Har erfaring med forandringsledelse – og kan skabe følgeskab i en forandringspræget kontekst
  • Har stærke kompetencer inden for fjernledelse – du mestrer kunsten at være nærværende og synlig, når det ikke er muligt at være fysisk til stede
  • Evner at tænke og agere i en strategisk lederrolle, hvor både drift og udvikling balanceres
  • Arbejder for, at alle i afdelingen yder høj kvalitet og er samtidig bevidst om, at det kræver et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og arbejdsglæde.
Du skal kunne:

  • Skabe indsigt, tryghed og forståelse i en forandring med mange aktører
  • Inddrage medarbejdere og skabe engagement på tværs af matrikler
  • Skabe og vedligeholde et fælles fagligt fundament i samarbejde med koordinatorer og medarbejdere
  • Gennemskue og optimere arbejdsprocesser og sikre en ensartet opgaveløsning
  • Sætte dig ind i og anvende gældende regler og befordringsretningslinjer og opbygge egne kompetencer til faglig ledelse – og har du tidligere arbejdet med lovgivning eller forvaltning, er det et plus
  • Være en relations skabende leder, som bygger bro og fremmer fællesskab
  • Kommunikere klart, konsekvent og tillidsfuldt
  • Skabe og vedligeholde det gode samarbejde med de kliniske afdelinger på alle Regionens Sygehuse
  • Være en leder med bløde værdier, som balancerer struktur med menneskelighed.
Du står ikke alene – du får hjælp af dygtige faglige/- og teamkoordinatorer i de lokale kørselskontorer og en medarbejder fra Sundhedsplanlægning, der understøtter dig med overblik over gældende regler og retningslinjer.

Fællesregionalt Kørselskontor bliver forankret på Sygehus Lillebælt, hvor det ene kørselskontor er at finde på Middelfart Nærhospital. Du får derfor en alsidig og mobil hverdag, hvor du vil have base på tværs af de fire kørselskontorer i regionen, på hhv. Odense Sygehus, Middelfart Nærhospital, Aabenraa Sygehus og Esbjerg Sygehus. Det forventes, at du skiftevis er fysisk til stede på matriklerne, så du kan være nærværende i ledelsen og tæt på både medarbejdere og driften.

På Sygehus Lillebælt arbejder vi efter ledestjernen at sætte patienten først, og vi tager altid udgangspunkt i, hvad der er det bedste for patienten. Hertil er også fem patientløfter, som understøtter, hvad det er, vi mener, når vi siger ”Patienten først”: Vi ser dig som et helt menneske, Vi har respekt for din tid, Vi giver dig tryghed og omsorg, Vi tilbyder dig præcis og god behandling og det sidste løfte: Vi sørger for sammenhæng i det behandlingsforløb.

Vi tilbyder:

  • Et rigtig spændende job, fyldt med mening og variation, super gode kolleger, dygtige og ambitiøse medarbejdere.
  • Veltilrettelagt onboardingforløb, som strækker sig over 2 år.
  • Højt til loftet, med mulighed for selv at sætte sit præg på udviklingen.
  • God ledelses-sparring og ledelsesmæssig opbakning.
Du får her muligheden for at få et bredt samarbejde – både med kørselskontorerne på de fire sygehusenheder i Region Syddanmark, med Regionens centrale enheder såsom Sundhedsplanlægning, og med afdelingsledelserne på sygehusene. Derudover vil du indgå i et konstruktivt samarbejde med Sydtrafik og øvrige relevante aktører.

Stillingen refererer til Servicechefen og placeres organisatorisk under Serviceafdelingen. Du får det overordnede personale- og driftsansvar for Fællesregionalt Kørselskontor.

Krav

  • Kørekort B – der må påregnes kørsel mellem matrikler i egen bil


Tiltrædelse: 1. oktober 2025



Ansøgning

Vi skal have din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation senest den 14. august 2025 og vi forventer at afholde samtaler i uge 35.

Du skal forvente at skulle fremlægge en case ved 1. samtale.

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst. Vi indhenter referencer efter forudgående aftale inden endelig ansættelse.

Såfremt du ikke er kaldt til samtale inden da, er du ikke kommet i betragtning til stillingen, men vil under alle omstændigheder få en tilbagemelding fra os.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Servicechef Bente Trier Kaarup på telefon: 4016 8314

Du kan læse mere om

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.




Om Serviceafdelingen: Serviceafdelingen omfatter syv centrale enheder, som er fordelt på Sygehus Lillebælts tre matrikler i Vejle, Middelfart og Kolding: Køkkenet, Portørerne, Patientservice, Rengøringsenheden, Sterilcentralen, Tolkecenteret og Hoveddepoterne. Vi er omkring 460 dedikerede medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe den bedst mulige service – med mening.
Vores vision er: “Service med mening – sammen skaber vi værdifuld service for patienten med et smil.”
Vi ser os selv som de små tandhjul, der får de store til at dreje rundt. Gennem vores arbejde bidrager vi til, at patienter og pårørende får en tryg og positiv oplevelse på sygehuset – allerede fra det første møde. Vi prioriterer samarbejde højt og hjælper hinanden med at lykkes.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Middelfart sygehus, Østre Hougvej, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1b7381cf-7b45-4976-83fa-11747a7fddb3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet