Bliv ledelsessupporter i psykiatrisk afdeling og styrk kommunikation og HR-processer

dato

Brænder du for ledelsessupport, HR-administration, facilitering og kommunikation? Vil du være med til sikre klar og rettidig ledelseskommunikation og kan du drive udviklingsprocesser? Så er det måske dig, vi søger som vores nye ledelsessupporter i Psykiatrisk Afdeling Middelfart.

Om stillingen

Stillingen er på 37 timer pr. uge (andet kan aftales) og ønskes tiltrådt 1 februar 2026 eller efter aftale. Du bliver en central del af ledelsessekretariatets arbejde og refererer til stabsledelsen.

Som ledelsessupporter får du en drivende rolle i at udvikle vores ledelseskommunikation. Sammen med dine kollegaer sikrer du også smidig HR-administrativ understøttelse til lederne. Du hjælper efter behov med facilitering af møder og udviklingsprocesser og du bidrager til, at vi løbende udvikler vores digitale processer samt anvendelse af AI i administrationen. Du skal være proaktiv, handlekraftig og ikke bange for at stille spørgsmål og udfordre.

Dine primære opgaver bliver bl.a.:

  • HR-administration for en del af organisationens enheder
  • Kommunikationsansvarlig for intern og ekstern kommunikation på specifikke opgaver fra afdelingsledelsen
  • Administrativ understøttelse af stabsledelsen
  • Deltage i løsning af stabens fælles opgaver sammen med øvrige sekretariatsmedarbejdere, økonomimedarbejdere, arbejdsmiljøkoordinator og kvalitetskoordinator
  • I samarbejde med kollegaer i ledelsessekretariatet, sikre strategisk overblik, drive strategiske projekter og processer samt sikre overholdelse af deadlines og opgaveløsning på tværs af fagområder.
  • Afløserfunktion på udvalgte og afgrænsede opgaver ved ferie eller fravær i ledelsessekretariatet
Indholdet i stillingen kan udvides i takt med udviklingen af stillingen, behov og dine kompetencer og interesseområder.

Vi forventer, at du:

  • Har relevant uddannelse og erfaring
  • Er god til at skabe overblik og skabe sammenhæng i ledelseskommunikation
  • Har flair for sprog og kan lide at skrive nyheder
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret samt evner diskretion
  • Er serviceminded og omstillingsparat og trives med alsidige opgaver og tværfagligt samarbejde
  • Har erfaring med ledelsessupport og sekretariatsbetjening
  • Er udviklingsorienteret, målrettet, ansvarsbevidst og kan drive projekter og processer
Vi tilbyder:

  • Et spændende og afvekslende job
  • En stilling med stor selvstændighed og mulighed for at præge udviklingen i en ambitiøs afdeling
  • Et tæt samarbejde med afdelingsledelsen, øvrige ledere og engagerede kollegaer
  • En arbejdsplads med fokus på forbedringskultur, læring og udvikling
  • En arbejdsplads, der prioriterer balance mellem arbejde og fritid og hvor der er højt til loftet
Om afdelingen

Psykiatrisk Afdeling Middelfart er en del af Psykiatrien i Region Syddanmark med primært fokus på retspsykiatri. Afdelingen har stor fokus på kvalitet, patientsikkerhed og tværfaglig inddragelse.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med forhandlingsberettigede organisation. Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest (vi rekvirerer offentlig straffeattest 10 år tilbage efter samtykke fra den, der ansættes). Ligeledes indhentes der med samtykke referencer fra tidligere stillinger. Stillingen ønskes tiltrådt pr. 1. februar 2026.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og relevant dokumentation senest 7. december 2025 via Region Syddanmarks jobportal.

Der afholdes samtaler d. 12. december 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte stabsleder Jannie Rasmussen på 2371 0602, stabsleder Charlotte Vestergaard på 2115 3608, ledelsessupporter Christina Riis på 2446 7168 eller ledelsessupporter Didde Skødt Falk på 2382 0836

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk afdeling Middelfart, Østre Hougvej, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9ecafba4-f6f6-474a-92c5-c34b028d6f37

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet