Bliv konsulent i ledelsessekretariatet og støt kommunale beslutningsprocesser i Middelfart Kommune

dato

Konsulent til ledelsessekretariatet i Middelfart Kommune

Har du en skarp hjerne og et varmt hjerte?

En skarp hjerne, som du gerne vil bruge på at få ting til at ske. Det kan du få mulighed for ved at understøtte og analysere interne, lokale og regionale dagsordener i det kommunale landskab over daglige opgaver med dagsordensproduktioner til at gribe de opgaver, ingen vidste vi havde?

Et varmt hjerte, som du kan bringe i spil i de mange relationer du vil blive en del af. Det vil du få mulighed for i et tæt samarbejde med kommunaldirektøren, direktøren for klima, teknik og miljø, kollegaerne i Ledelsessekretariatet og vores forskellige samarbejdspartnere både i og udenfor kommunens matrikel?

For at lykkedes i stillingen er det noget med at kunne holde mange bolde og relationer i luften - og have lyst til sammen med os at kaste dig ud i det. Det er noget med at kunne lytte i dybden - og omsætte din og andres viden til handling samt kommunikation, notater, oplæg etc. Det er noget med at holde sig orienteret om lokale og regionale samfundsmæssige begivenheder og tendenser og kunne bringe det i spil for Middelfart Kommune.

Din primære opgave bliver at understøtte kommunaldirektøren i arbejdet med større interne, lokale og regionale dagsordner fx inden for fx infrastruktur, erhvervsudvikling og attraktivitet samt i hverdagens mangeartede opgaver, store som små.

En anden større opgave bliver at understøtte vores direktør for Klima, Teknik og Miljø i forhold til hverdagens mange opgaver. Du får fingrene i en bred palette fra dagsordner for de politiske udvalg og forvaltningens ledelse og du er ikke for fin til at give en hånd med når kaffen skal stilles frem.

Og så er du en del af Ledelsessekretariatet, hvor vi sammen forpligter os på at se sammenhænge, synergier og helheder - og vi skal få tingene til at ske sammen. Det rummer opgaver med analyser, bosætning, valg etc. Du bliver en del af et erfarent opgavefællesskab med meget alsidige opgaver.

Det kræver, at du trives med naturligt at afprøve muligheder gennem handling såvel som strategisk sparring - og værdsætter relationer til dine kollegaer og samarbejdspartnere. Du er derfor en dygtig og relationelt stærk holdspiller og formidler. Vi tør godt love, at du kommer tæt på maskinrummet.

Med andre ord, vi leder efter dig, der gerne vil have mulighed for at

  • fungere som en kompetent sparringspartner tæt på den kommunale topledelse – og som har evnen til at udfordre vores tænkning respektfuldt fordi du vil noget på opgavernes vegne.
  • få ting til at ske, bringe forslag på banen og følge dem til dørs
  • lære nyt, være systematisk og bruge dine evner til at håndtere kompleks viden og opgavefelter
  • komme med dig selv og dit gode humør. Du har lyst og evne til at samarbejde med mange forskellige mennesker både internt og eksternt. Du evner kort sagt at snakke med og lytte til alle mennesker.
  • bidrage med kommunikationsevner og kan skrive notater, talepapir og oplæg. Du er dygtig til at tilpasse din kommunikation til forskellige målgrupper og situationer og formår at omsætte svært stof til et forståeligt hverdagssprog.
  • er mere generalist end specialist. Du tænker helhedsorienteret, og du evner at trække essensen ud af helheden.
  • har en akademisk baggrund og erfaring fra lignende stillinger og fra en politisk ledet organisation.

Der er stor grad af frihed i tilrettelæggelse af arbejdet og vores overbevisning er, at fleksibilitet går begge veje. Det er i sidste ende opgaven, der bestemmer. Du vil være organisatorisk tilknyttet ledelsessekretariatet og din chef er vores HR- og Sekretariatschef. Du vil få en personaleleder, der går op i at se på tværs, understøtte handling, tror på fællesskaber og holder af et godt grin og fart på.

Vi ser frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål og vil høre om stillingen, så send en mail til Dorte-Pia.Ravnsbaek@Middelfart.dk eller sms på 27821399, så vender vi tilbage.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansøgningsfristen er onsdag den 19. marts 2025 - kl. 16.00

Vi forventer at afholde 1. samtale fredag den 21. marts 2025 og 2. samtale 26. marts 2025.

Du vil blive ansat i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af Ny Løn. Stillingen er fuldtid.
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via link på denne side.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ledelsessekretariatet, Nytorv, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/fd627055-f5a7-462e-ba51-8c8cc2dce536

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet