Bliv fundraiser i Middelfart Kommune og støt Danmarks grønne udviklingsprojekter

dato

Vil du være med til at sikre finansiering til fremtidens grønne og lokale udviklingsprojekter?
Brænder du for at skrive ansøgninger, der gør en forskel?
Har du sans for detaljer, deadlines og sprog – og vil du være med til at sikre finansiering til nogle af Danmarks mest spændende klima- og udviklingsprojekter?
Så er du måske vores nye fundraiser i Middelfart Kommune.

Om stillingen
Du bliver en del af et lille, dedikeret team, der arbejder med projektudvikling og funding på tværs af fagområder. Vi har fokus på grøn omstilling, borgerinddragelse og udvikling af nye løsninger og vi har brug for dig til at sikre, at de gode idéer også får økonomisk rygstøtte.

Dine opgaver

  • Udarbejde fonds- og puljeansøgninger (nationale og EU).
  • Research af relevante fonde, programmer og finansieringsmuligheder.
  • Samle input fra faglige kolleger og omsætte dem til velskrevne og overbevisende ansøgninger.
  • Bidrage til budgetarbejde og sikre, at bilag og dokumentation lever op til kravene.
  • Udarbejde mindre rapporter til fonde og partnere.
Din profil
  • Har erfaring med fondsansøgninger, både nationale og EU, eller har lyst og evner til at lære det
  • Har stærke skrivekompetencer på både dansk og engelsk, og formulerer dig præcist og professionelt
  • Kender fondslandskabet, fx Interreg, LIFE, Horizon og nationale puljer, eller er nysgerrig på at lære det
  • Arbejder struktureret, er detaljeorienteret og god til at overholde deadlines
  • Trives med både selvstændigt arbejde og tæt samarbejde med projektudviklere – herunder løbende opfølgning og koordinering, som falder naturligt for dig og bidrager til fremdrift i projekterne.
  • Har erfaring med EU-projekter, enten som ansøger eller projektleder, eller er motiveret for at opbygge den erfaring

Vi tilbyder
  • En central rolle i et team, hvor du får stor indflydelse og ansvar
  • Et arbejdsmiljø med høj faglighed, samarbejde og mulighed for udvikling
  • En arbejdsplads i en kommune, der er kendt som frontløber inden for klimaomstilling, borgerinddragelse og innovation
  • Mulighed for at arbejde med projekter, der gør en reel forskel – både lokalt og nationalt

Ansættelsesforhold
37 timer - Ansættelse ønskes den 2. februar 2026.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Louise Bjerre 2027 3628

Det praktiske
Ansøgningsfrist den 17. november 2025. Mellem samtalerne vil du skulle igennem en personlighedsprofil, som du får feedback på inden 2. samtale. Der afholdes 1. samtale den 25 og 26 november og 2. samtale den 9. december.
Samtalerne afholdes på Middelfart Rådhus, Nytorv 9, 5500 Middelfart.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at flytte til Middelfart

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Teknik og miljøforvaltningen, Nytorv, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9c77fd4b-8d61-4f36-9865-f432e29d1d34

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet