BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at arbejde med den virksomhedsrettede indsats for Jobparate borgere i Middelfart kommune?
Vi skruer nu op for indsatsen og søger derfor en dygtig udadvendt kollega.
Middelfart job og vækstcenter ønsker, at vores virksomheder og Jobparate borgere får en endnu bedre service, og vi skal have flere ledige i arbejde.
Vi søger derfor en ny kollega, der vil indgå i tiltag og indsatser for at løfte denne ambition.
Du skal evne at møde både borgere og virksomheder lyttende og nysgerrigt og med gode kreative løsninger, der kan imødekomme borgerens jobrettede behov. Du skal også evne at have en ligefrem og insisterende dialog med de lokale virksomheder om at bidrage til at løse deres rekrutteringsbehov.
I hverdagen bliver du en del af vores Virksomhedsservice, som består af en række indsatser for virksomheder og ledige. Din arbejdsdag vil således både være i arbejdsfællesskabet på rådhuset i Middelfart og i opsøgende arbejde i nærområdet. I opgaven skal du både bidrage til udplaceringer af borgere, samt deltage i rekrutteringsarbejdet med at indhente jobordre og formidle Virksomhedsservice.
Du skal have kørekort og stille egen bil til rådighed for jobbet.
Vi søger en kollega, der ideelt er:
- erfaren i at matche borgere til virksomheder helst til job, men også til løntilskudsansættelser eller virksomhedspraktikker.
- trænet i en motiverende og positiv tilgang til borgere, som kan skabe det gode samarbejde og resultater med og for borgerne.
- klar over at registreringer og administrativt arbejde er en del af at være ansat i en politisk ledet organisation.
- en opmærksom teamplayer, der bidrager til teamet, så vi sammen opnår de gode resultater.
- en person med hang til at tilgå arbejdsdagen, borgere, kolleger og samarbejdspartnere med et positivt sind, godt humør, fleksibilitet i forhold til opgaver og viljen til at lykkes sammen med andre.
Vi tilstræber et højt fagligt niveau, og der er gode muligheder for sparring på opgaverne fra kolleger og faglige koordinatorer. Job- og Vækstcentret er en dynamisk arbejdsplads med humor, arbejdsglæde og en høj arbejdsmoral.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge med gode muligheder for fleksibilitet i mødetidspunkter og arbejdsvilkår.
Vi forventer, at du kan starte d. 1. november 2024 men gerne før.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte faglig koordinator Anita Rasmussen på telefon 2494 9843 eller Teamleder Holger Jensen på telefon 4049 9726.
Ansøgningsfrist d. 23. september 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 26. september 2024.
Stillingen skal søges digitalt via linket. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en bekræftelsesmail. Vær opmærksom på, at den kan være endt i spam/uønsket post.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker om timetal mm, så du opnår balance mellem arbejde og fritid. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Job og Vækstcenter, Nytorv, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6112345