BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du hænderne godt skruet på? Er du god til at prioritere dagens opgaver?
Har du erfaring med IT på brugerniveau? Og kan du forestille dig et arbejdsliv med masser af frisk luft, mens du gør en forskel for både beboere og kolleger? Så er du måske Civicas nye ejendomsmedarbejder i Driftscenter Middelfart.
Driftscenter Middelfart, som er ét af Civicas 11 driftscentre på Fyn, har til opgave at passe og pleje rammerne – inde og ude - for beboerne i Civicas 21 boligafdelinger i Middelfart. Vi vægter det gode arbejdsmiljø højt, har en uformel, men respektfuld omgangstone, sætter en ære i at yde en god beboerservice, og så har vi i stigende grad fokus på biodiversitet og cirkulær drift. Boligafdelingerne i Middelfart er en blanding af fritliggende familieboliger, lejligheder samt grønne arealer. Som ejendomsmedarbejder i denne helårsstilling vil du blandt andet få mulighed for at sætte dit præg på udendørsarealerne.
Dine arbejdsområderSammen med driftscentrets øvrige kolleger får du til opgave at:
- Føre tilsyn, drifte og vedligeholde boligafdelinger, herunder også renovation samt glatføre- og snebekæmpelse.
- Vedligeholde grønne områder, som blandt andet dækker græsslåning, indsatser for øget biodiversitet, hækkeklipning og sprøjtefri ukrudtsbekæmpelse.
- Vedligeholde Civicas maskinpark.
- Yde beboerservice i form af reparationer eller udskiftninger i boliger, fælleshuse og øvrige arealer.
- Du har en vis erfaring med drift af grønne områder og/eller bygninger.
- Du har hænderne skruet godt på. Håndværksmæssig erfaring er et stort plus.
- Du har mod på en alsidig hverdag, som også rummer brug af IT og lettere administrativt arbejde.
- Du har kørekort til personbil.
- Du er tillidsvækkende, serviceminded, rummelig og pålidelig – og ikke mindst en holdspiller.
- Du trives med at arbejde med mennesker fra alle samfundslag og møder alle med respekt.
- Du går struktureret til dine arbejdsopgaver
- Du har lyst til at blive et ”trygt og velkendt ansigt” for beboerne.
- Du kan godt lide arbejdsdage, hvor du skal bruge både kroppen og hovedet.
Civica er Fyns største almene boligorganisation, og vores formål er at tilbyde gode boliger til en rimelig husleje. Som almen boligorganisation er det ikke et mål at skabe profit, men derimod at passe godt på beboernes penge, så huslejen holdes nede.
Som ansat i Civica bliver du del af en boligorganisation i rivende udvikling. Vi har fokus på at bygge og drifte mere bæredygtigt, og ikke mindst at yde en god service for vores beboere. Det bidrager alle vores dygtige driftsmedarbejdere til - heriblandt vores team i Driftscenter Middelfart. Vi har:
- Ca. 11.500 boliger på Fyn fordelt på 130 boligafdelinger, som huser over 25.000 beboere.
- Knap 200 medarbejdere i alt, hvoraf størstedelen står for den daglige drift af boligafdelingerne, mens de øvrige medarbejdere står for administrative opgaver, såsom kundeservice og økonomi.
Civica har hovedkontor i Odense, men som ejendomsmedarbejder i Driftscenter Middelfart vil du være tilknyttet driftscentret og Civicas kontor, som ligger centralt i Middelfart. Driftscentrets 8 medarbejdere ledes i det daglige af driftslederen med assistance fra to driftslederassistenter. Herudover er der tilknyttet en ejendomsinspektør, som varetager den overordnede ledelse af driftscentret.
Løn og ansættelsesforhold følger den gældende overenskomst samt lokalaftale. Stillingen er en helårsstilling.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte inspektør Martin Jensen på telefon 63 13 31 41. Vi skal have din ansøgning senest d. 31.08.2024. Samtaler forventes afholdt d.12.09.2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Civica, Carl Nielsens Kvarter, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6095151