Heldagsklasserne søger en uddannet pædagog med erfaring inden for det specialpædagogiske felt enten fra almenområdet eller specialområdet.
Heldagsklasserne er Middelfart Kommunes tilbud til alment begavede børn, der har brug for et specialpædagogisk skoletilbud. Elevernes udfordringer er primært socio-emotionelle, som for nogen kan vise sig ved udadreagerende adfærd. Udgangspunktet for den pædagogiske tilgang til børnene i Heldagsklasserne er, at der målrettet arbejdes med at styrke børnenes hensigtsmæssige følelsesregulering frem mod trivsel og læring. Vores pædagogiske grundlag er Low Arousal og KRAP.
Skolen har desuden SFO, som du også bliver en del af.
I Heldagsklasserne er der 18 medarbejdere, der omfatter både lærere og pædagoger. Der er omkring 40 elever på skolen, som er inddelt i 6 hold. Der arbejdes i klasseteams bestående af 2-3 medarbejdere, som på tværs af professioner arbejder anerkendende og helhedsorienteret omkring eleverne og deres familier. Vi er aktuelt i gang med at skærpe den faglige og pædagogiske profil samt vision for Heldagsklasserne, hvilket du vil blive en betydningsfuld del ind i.
Heldagsklasserne er en afdeling af Østre Skole, og er beliggende på egen matrikel i Vejlby.
Hvem søger vi?
- Du er uddannet pædagog og fagligt velfunderet.
- Du må gerne have erfaring med elever, der har særlige behov.
- Du har lyst til at bidrage til udviklingen i Heldagsklasserne.
- Du er bevidst om dine egne styrker, og bringer dem gerne i spil - både i teamsammenhæng og i samværet med eleverne.
- Du er god til at skabe en struktureret og forudsigelig ramme for eleverne.
- Du er fortrolig med skriftlig dokumentation.
- Du har god sans for både helhed og detalje, og kan bringe det i spil i teamsamarbejdet.
- Du ser kvaliteter og muligheder i det tværfaglige samarbejde.
- Du bidrager og er reflekterende over praksis med henblik på, at udfolde den enkeltes fulde potentiale.
- Du bidrager aktivt og positivt til et godt arbejdsmiljø.
Hvad vi kan tilbyde dig?
- At blive en del af en arbejdsplads, hvor vi er midt i at udvikle hverdagens praksis og faglighed.
- Mulighed for personlig og faglig udvikling.
- Faglig sparring fra ledelse, læringskonsulenter og PPR-psykologer.
- Ledelse tæt på praksis i dagligdagen.
- Fantastiske fysiske rammer til hverdagens praksis.
- En personalegruppe med en blanding af nytilkomne og erfarne lærere og pædagoger.
Løn efter gældende overenskomst med BUPL. Der indhentes børne- og straffeattest.
Ansøgningsfrist søndag den 24. november 2024 kl. 23.59.
Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 27. november. 2024 i tidsrummet 15.00 – 18.00.
Tiltrædelse senest 1. januar 2025 - gerne før.
Ønsker du at høre mere om Heldagsklasserne og stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sune Gren, send en sms, hvis du ønskes at blive ringet op, 21291546.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Østre Skole, Viaduktvej, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6137285