BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Løn og Økonomi i Middelfart Kommune søger en dynamisk og engageret kollega til vores Kreditorteam. Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer ugentligt med start den 1. september 2024.
Om jobbet
Som en central del af Kreditorteamet vil du få en alsidig rolle med både rådgivende og kontrollerende opgaver. Du vil hjælpe med at sikre korrekt brug af kommunens økonomisystemer og overholdelse af retningslinjer.
Vi søger en medarbejder, der har mod på opgaver omkring Ejendomsskat og den borgerkontakt, der følger med.
Samtidig arbejder vi konstant på at automatisere og digitalisere vores processer for at sikre optimal opgaveløsning.
Herudover består arbejdsopgaverne i Kreditorteamet bl.a. af:
- Hotline vedr. bl.a. betaling af regninger og brugen af økonomisystemet (KMD OPUS)
- Betaling af regninger
- Bankafstemninger
- Systemafstemninger
- Systemkontroller
- Intern revision
- Bogføring
- Indberetning til SKAT
Vi lægger vægt på at du:
- Trives med nye udfordringer og en foranderlig hverdag, men har også glæde ved rutineopgaver
- Er systematisk og elsker at holde orden
- Har gode ideer til at forbedre og optimere på arbejdsprocesser
- Er holdspiller og har lyst til at være en del af et team, som hjælper hinanden
- Er engageret og har en positiv indstilling samt trives i et humoristisk og effektivt miljø
- Ikke er bange for, at dagen bliver anderledes end forventet
- Tager ansvar og byder ind og dermed udvikler dig
- Er uddannet inden for økonomi og administration
Om os
Du vil blive en del af et team, der vægter sparring, samarbejde og fagligt fællesskab højt. Vores afdeling har en uformel tone, god trivsel og en stærk kultur for medarbejderinvolvering. Vi prioriterer godt samarbejde, teamudvikling og faglig vækst.
Kreditorteamet er en del af Løn & Økonomiafdelingen, som består af; Økonomi, digitalisering, indkøb, debitor, kreditor, løn og personalejura.
Du vil referere til teamleder Kristine Bilde Hansen.
Om Middelfart Kommune
Middelfart Kommune er en værdibaseret organisation, hvor du som medarbejder arbejder ud fra vores medarbejder- og ledelsesgrundlag. Læs mere om vores værdier og grundlag på Vores arbejdsplads (middelfart.dk).
Tiltrædelse og ansættelsesvilkår
Vil du vide mere? Kontakt Teamleder Kristine Bilde Hansen på telefon 30345080 eller økonomimedarbejder Annette Petersen på telefon 8888 4717. Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 19. juni 2024.
Samtaler afholdes tirsdag den 25. juni 2024, og du vil få besked om samtale fredag den 21. juni 2024.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og aftaler om lokal løndannelse. Arbejdsstedet er Middelfart Rådhus, Nytorv 9, 5500 Middelfart – Danmarks mest bæredygtige, offentlige arbejdsplads med gode parkeringsmuligheder og forbindelser til motorvejen og offentlig transport.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Økonomiafdelingen, Nytorv, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058416