Er du elektriker og leder du efter nye udfordringer, hvor din erfaring og faglige kunnen vil blive efterspurgt og værdsat, er det lige dig vi mangler.
Vi tilbyder et selvstændigt job i en afdeling præget af et uhøjtideligt miljø med gode kollegaer inden for mange forskellige faggrupper, gode personaleforhold og mulighed for indflydelse, samt en afvekslende dagligdag med base på vores Nærhospital i Middelfart – dog kan arbejde på vores andre matrikler forekomme.
Du skal på sigt være villig til at indgå i vagtordning ca. hver 5-6 uge, hvorfor det er et krav, at du bor max. 30 minutters kørsel fra sygehuset.
Vi søger en positiv og engageret person med gode kompetencer inden for el-området. Du skal være omstillingsparat, og indstillet på altid at sætte patienten først i alle opgaver, der udføres.
Som elektriker hos os vil du kunne møde opgaver indenfor:
- Reparation, forebyggende vedligeholdelse og tilpasninger på sygehusets elektriske installationer (svagstrøm og stærkstrøm)
- Test og kontrol af RCD / tavler
- Opgaver ift. indkomne arbejdsrekvisitioner
- Er uddannet elektriker, gerne suppleret med relevant efteruddannelse
- Har kendskab til og mod på at arbejde med CTS installationer
- Har kendskab til netværk og PDS installationer
- Har en god IT forståelse, samt en erfaren bruger af en PC med teknisk programmer
- Er positiv, samarbejdsvillig, seriøs, mødestabil og fleksibel
- Kan bevare overblikket og roen i pressede situationer
- Er indstillet på at tage del i alle slags opgaver store som små
- Har kørekort til personbil
Afdelingen er ansvarlig for sygehusets forsyninger med energi, vand, luftarter, nød-elforsyning og andre tekniske fornødenheder til sygehusets drift.
Der lægges vægt på forebyggende vedligeholdelse for at opnå optimal teknisk og økonomisk vedligeholdelse. Der vil i stillingen indgå projektopgaver, hvorfor du skal kunne trives med dette.
Sygehus Lillebælt består af tre sygehuse i Kolding, Middelfart og Vejle. På Sygehus Lillebælt arbejdes ud fra værdien om, at patienten kommer først, og det er vigtigt at man som ansat kan leve op til dette.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med din faglige organisation og med en prøvetid på 3 måneder. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse og lønnen forhandles med den faglige organisation.
Sygehus Lillebælt er røgfrit, og man må som ansat ikke ryge i arbejdstiden.
Ansøgningsfrist den 30. november 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 49/50.
Henvendelse ved spørgsmål, kan ske via mail til daglig leder Gurli Evershed på mailadressen Gurli.Evershed@rsyd.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt, Middelfart sygehus, Østre Hougvej, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/846a2238-3167-45a5-a905-1f13ea991f80