Bliv chef for kvalitet og sammenhæng i Middelfart Kommunes social-, senior- og sundhedsforvaltning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Middelfart Kommune søger chef til den tværgående enhed ”Kvalitet & Sammenhæng” i Social-, Senior- og Sundhedsforvaltningen.

Vil du være chef i en kommune og i en forvaltning, hvor ambitionerne er høje, hvor man kommer hinanden ved, og hvor borgeren kommer først? Har du overblik og erfaring? Er du handlingsorienteret? Kan du arbejde tæt sammen med ledere og medarbejdere på kryds og på tværs i en politisk styret organisation? Så er du måske vores kommende chef for Kvalitet & Sammenhæng.

I Middelfart Kommune søger vi lige nu en kompetent chef til at stå i spidsen for Kvalitet & Sammenhæng, en afdeling der går på tværs i den samlede Social-, Senior- og Sundhedsforvaltning. Fokus i afdelingen er i høj grad den tværgående understøttelse af opgaveløsningen i Social- og Psykiatri og Senior og Sundhed. Kvalitet & Sammenhæng varetager blandt andet opgaver under følgende overskrifter:

  • Telemedicin & Velfærdsteknologi
  • Ledelses- og medarbejderudvikling
  • Organisationsudvikling
  • Kvalitet & forbedring – herunder internt tilsyn med forvaltningens decentrale enheder
  • Frivillighed & Fællesskaber
  • Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor en god opstart for det nye nærhospital i Middelfart Kommune bliver en markant opgave de kommende år
  • Tværsektorielt samarbejde

Samtidig er Middelfart Kommune fast hjemsted for det fælleskommunale Sundheds- og Socialsekretariat, som chefen for Kvalitet og Sammenhæng også har som en del af afdelingen.
Det fælleskommunale Socialsekretariats primære opgave er Rammeaftalen og understøttelse af Socialdirektørforum. Det fælleskommunale Sundhedssekretariats primære opgave er Sundhedsaftalen og understøttelse af Sundhedsdirektørkredsen.

Vi forventer, at du har erfaring med ledelse af ledere og ikke mindst med ledelsen af de komplekse processer, som du vil møde i en organisation som vores. Forvaltningens organisationsdiagram kan du se her.

Du kommer til at være chef for en gruppe af dygtige og dedikerede medarbejdere, der i hverdagen fungerer som den lim, der sikrer sammenhæng i ydelser og i løsninger - en sammenhæng karakteriseret ved høj kvalitet og et kontinuerligt fokus på, at vi er her for borgernes skyld. Du kommer også til at indgå i forvaltningens chefgruppe, hvor du skal bidrage til det kontinuerlige arbejde med at skabe vedkommende og relevante tilbud til borgerne.

Da du som chef for Kvalitet & Sammenhæng kommer til at spille en central rolle i forhold til understøttelsen af de to store driftsområder, Senior & Sundhed og Social & Psykiatri, kræver stillingen også et meget klart blik for dynamikkerne i en organisation, der er afhængig af brede samarbejdsflader.

Vi leder efter en profil, der …
  • Med mod, ordentlighed og vilje træder ind i samarbejdet i chefgruppen, med ledere, medarbejdere og det politiske niveau
  • Er resultatorienteret og har en åben og involverende ledelsesstil
  • Har bred erfaring med og forståelse for visioner og mål i en politisk ledet organisation
  • Har stærke organisatoriske og strategiske koordineringsevner og kompetencer
  • Har kapacitet til at holde overblikket i en afdeling med mange forskellige opgavetyper
  • Har stærke analytiske kompetencer som en naturlig del af den personlige og faglige bagage

Som chef for kvalitet og sammenhæng forventes du …
  • At være en aktiv og synlig medspiller for ledere på de øvrige forvaltningsområder
  • At have fokus på involvering, opfølgning og sparring med ledere og medarbejdere
  • At sikre at forvaltningens strategi bliver efterlevet centralt som decentralt
  • At indgå og medvirke til at sikre en konstruktiv og løbende dialog på tværs af områderne
  • At være en stærk personaleleder der kan navigere i ledelse blandt medarbejdere, der løser opgaver fra a til z
Som chef for kvalitet og sammenhæng er du en del af forvaltningens chefgruppe, og er således også en del af Middelfart Kommunes samlede direktions- og chefgruppe, hvor vi sparer på tværs og sammen sætter retning på de fælles dagsordner. Middelfart Kommune er kendetegnet ved at være en organisation med højt til loftet, tillid og stort handlerum, ligesom vi har et fantastisk samarbejde med vores fagudvalg og det samlede Byråd.

Om forvaltningen og vores fokus
Forvaltningens strategi ”Vi bygger broerne – med glæde, kvalitet og fællesskab” er udspringet for vores indsatser. Strategien rummer et stort fokus på vores medarbejdere og deres vilkår og muligheder. I forvaltningen arbejder vi målrettet med at skabe en god arbejdsplads som fundamentet for, at vi også i fremtiden leverer kvalitet i velfærden. Således arbejder vi i en række konkrete spor omkring nærvær og forebyggelse, trivsel og rummelighed, uddannelse og kompetenceudvikling samt rekruttering og onboarding. Alt sammen for at styrke faglighed og kvalitet – og for at lykkes med at sætte borgeren først.

Herudover har vi i Middelfart Kommune opbygget værdifuld viden i vores arbejde med Velfærdsaftalen på ældreområdet, hvor Middelfart i 2021 blev én af de tre oprindeligt frisatte kommuner. Vi har således opbygget gode erfaringer med at arbejde med prøvehandlinger og gribe de indsigter, vi får i hverdagen – det skal vi fortsætte med og gribe mulighederne og den faglige udvikling, der ligger heri.

Udover forvaltningens strategi baserer vi vores arbejde i Middelfart Kommune på strategien "Sammen om kvalitet i velfærd", som du kan læse mere om her. Du kan også læse mere om Middelfart Kommune på vores hjemmeside.

Praktisk vedr. stillingen
Du er velkommen til at kontakte Social- og Sundhedsdirektør Irene Ravn Rossavik på 2774 1157 for yderligere oplysninger om stillingen. For praktiske spørgsmål vedr. ansættelsesprocessen kontakt strategisk konsulent Ole Qvortrup på tlf. 4010 4677.

Ansøgningsfrist er fredag d. 20. september. Første samtale vil finde sted tirsdag d. 1. oktober, anden samtale onsdag d. 9. oktober. Mellem de to samtaler vil kandidater til stillingen blive testet af Genitor.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker om timetal mm, så du opnår balance mellem arbejde og fritid. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Socialforvaltningen sekretariat, Nytorv, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6109505

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet