Middelfart Kommune søger to medarbejdere til udvidet bostøtte – med fokus på aften- og weekendarbejde.
Er du optaget af at støtte mennesker med psykiske og fysiske udfordringer og funktionsnedsættelser i at leve et meningsfuldt og selvstændigt liv? Har du faglig erfaring og lyst til at arbejde rehabiliterende – og samtidig bidrage til at udvikle en helt ny indsats, hvor vi tilbyder bostøtte i aften – og weekendtimerne? Så er det måske dig, vi søger til vores nye stillinger i den udvidede bostøtte i Middelfart Kommune.
To stillinger på 37 timer i gennemsnit om ugen – i første omgang tidsbegrænset i ét år, men med mulighed for forlængelse eller fastansættelse.
Bostøtte – en individuel og meningsfuld indsats
Bostøtte handler om at støtte borgere til at mestre hverdagen, styrke deres funktionsevne og skabe et meningsfuldt liv på egne præmisser. Det kan inkludere støtte til struktur, praktiske opgaver, kontakt til myndigheder, opretholde og udvikle sociale relationer og meget mere. Vi arbejder altid individuelt og rehabiliterende med udgangspunkt i borgerens egne behov, ønsker, mål og ressourcer.
I Middelfart Kommune er bostøtten organiseret i to faglige teams:
- Et psykiatriteam, som arbejder med borgere med psykiatriske lidelser og ofte komplekse sociale og mentale problemstillinger.
- Et handicapteam, som arbejder med borgere med ofte en varig nedsat funktionsevne, herunder borgere, der er udviklingshæmmede, har en senhjerneskade, en autismediagnose, en ADHD-diagnose samt andre funktionsnedsættelser.
Selvom hvert team har sit specialiserede fokusområde, samarbejder vi tæt og hjælper hinanden, når opgaven eller borgernes behov kalder på det.
Udvidet bostøtte – en ny indsats
Vi udvider nu vores bostøtte med et helt nyt tilbud om støtte i aften- og weekendtimerne, og det er her du kommer ind i billedet. Det er et vigtigt og spændende skridt, som skal være med til at sikre, at borgerne får den støtte, de har brug for – når de har brug for den.
Arbejdstid og opstart
Hverdage: Kl. 13.00 – 21.00
Weekender: KL. 10.00 – 18.00
Du skal kunne arbejde hver anden weekend fra fredag til søndag.
Opstart 1. oktober 2025 – eller gerne allerede fra 1. september hvis muligt.
Hvad vi tilbyder som arbejdsplads:
Som bostøttemedarbejder hos os, vil du blive en del af et inspirerende og støttende arbejdsmiljø, der værdsætter faglig udvikling og personlig trivsel. Her er, hvad du kan forvente:
- En vigtig rolle i en ny indsats med stor betydning for borgerne
- Et engageret og fagligt stærkt team med gode kolleger og tæt sparring
- Grundig introduktion og løbende faglig opbakning
- En arbejdsplads hvor alle involverer sig og bidrager til udvikling og kvalificering af vores indsatser
- Stor fleksibilitet hvor du har stor indflydelse på eget arbejde
- En arbejdsplads hvor trivsel og fokus på psykologisk tryghed vægtes højt
- Ekstern supervision
- En arbejdsplads hvor vi løfter i flok, har en uformel omgangstone, og hvor humor er en vigtig del
- Mulighed for forlængelse eller fastansættelse efter det 1 år
Vi søger dig, der:
- Har en relevant social eller sundhedsfaglig uddannelse og erfaring, f.eks. pædagog, ergoterapeut, social – og sundhedsassistent, socialrådgiver eller lignende.
- Har solid erfaring med borgere med psykiatriske lidelser og borgere med en autismediagnose
- Gerne viden og kendskab til handicapområdet
- Arbejder rehabiliterende og gerne med kendskab til mentalisering
- Trives med selvstændigt arbejde, men også bidrager aktivt til teamets fælles faglige udvikling
- Har evne til at skabe tillidsfulde relationer og arbejde respektfuldt med borgere med forskellige udfordringer
- Er fagligt velfunderet, reflekterende og har en anerkendende tilgang
- Har gode kommunikations og samarbejdsevner
- Er systematisk og kan se nødvendigheden af dokumentation
- Er fortrolig med journaliseringssystemer
- Er fleksibel i en hverdag med mange forskellige opgaver
- Har kørekort – og mulighed for at stille egen bil til rådighed
Vil du være med?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Løn og ansættelsesvilkår
Løn – og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Grib muligheden for at gøre en reel forskel i vores borgeres liv og blive en del af vores dedikerede arbejdsplads!
Send os din ansøgning og CV senest onsdag den 6. august 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 13. august 2025.
Ferie er ingen hindring for at deltage i ansættelsessamtalen, da vi kan tilbyde mulighed for at gennemfører samtaler via Teams.
Tiltrædelse 1. oktober 2025 men gerne fra den 1. september hvis muligt.
Vil du vide mere?
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at henvende dig til afdelingsleder Charmaine Kallestrup på tlf.: 20 42 73 03 på hverdage mellem kl. 9-10.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og vi vil glæde os til at byde dig velkommen i Middelfart Kommune!
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
4Kløveren, Teglgårdsparken, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/be0d225b-b6a2-4815-a1aa-4d4d24ea6506