Middelfart Kommunes Familieafdeling søger en børne- og ungerådgiver til Børneteamet.
I Børneteamet har en af vores dygtige børne- og ungerådgivere gennem 10 år søgt og fået en ny stilling i andet regi, og derfor har vi brug for en ny engageret kollega til teamet.
Vi er en afdeling der har ry for at have et højt fagligt niveau. Vi bliver ofte brugt til undervisning på UCL, som praktikplads for diverse observationer, forskning og undersøgelser. Vi er ikke bange for at bliver kigget i kortene af andre – vi er inviterende og søger gerne ny viden og sparring udefra. Hvis det lyder som en arbejdsplads for dig, håber vi at du vil læse med videre.
Hvem er vi?
Som arbejdsplads er Familieafdelingen kendetegnet ved en varm, uformel og anerkendende atmosfære.
Vi har i 2025 fået udarbejdet trivselsundersøgelse med et flot resultat. De steder hvor vi har opmærksomhedspunker arbejder vi aktivt med at gøre det bedre – bl.a. gennem udarbejdelse af trivselshandleplan som udvikles med udgangspunkt i medarbejdernes ønsker, og i et samarbejde mellem arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant og ledelsen. I denne periode har vi en særlig opmærksomhed på fleksibel arbejdstid. Arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen - dette er vi meget opmærksomme på, og ønsker også her at gå forrest, så den enkelte har mulighed for at skabe sig et bæredygtigt arbejdsliv.
Vi vil også gerne have at vores afdeling kendetegnes af diversitet, og vi er bevidste om, at det kræver noget af os som arbejdsplads.
Familieafdelingen består foruden Børneteamet af Ungeteamet, Modtagelsen, Familieplejekonsulenterne og Handicapteamet.
Afdelingen understøttes på socialområdet af to faglige koordinatorer og en teamleder, Handicapteamet har egen teamleder. Familieafdelingen har til huse på vores rådhus i Middelfart, hvor vi sidder i et åbent kontorlandskab.
Familieafdelingen har udarbejdet et arbejdsgrundlag, så vi hele tiden er sikre på at vores visioner svarer til den virkelighed vi arbejder i. I arbejdsgrundlaget står blandt andet at: ”Vi skaber bevægelse i børnenes, de unges og familiernes liv. Vi skal være modige og turde udfordre os selv og hinanden. Derfor er vi nødt til også selv at være i bevægelse både fagligt og personligt. Vi udvikler nye kompetencer, og udnytter det høje faglige kompetenceniveau som er til stede i afdelingen. Det er et fælles ansvar at løfte og løse komplekse opgaver.”
Det betyder, at der skal være plads til socialfaglig sparring og refleksion mellem kollegaer og mellem medarbejdere og ledere.
I arbejdsgrundlaget står der også, at vi udover det opgaveorienterede myndighedsarbejde forventer at vores børne- og ungerådgivere arbejder tværfagligt og inddragende: ”Vi vægter at være positive kulturbærere i det tværfaglige samarbejde, så vi sikrer at alle om bordet forpligter sig til at medtage barnets perspektiv som det centrale.(…)
Vi er bevidste om os selv som aktører i barnets livshistorie, og vi har derfor et stort ansvar for at være konkrete og virkelighedsnære i vores beskrivelser af barnet og familien.”
Vi kan tilbyde:
- God introduktion og mentor de første 3 måneder.
- Udviklingsmakker.
- Et team med høj faglighed, og hvor vi arbejder med at udnytte den enkeltes kompetencer bedst muligt i forhold til vores kerneopgave.
- En tilgængelig ledelse, som er nysgerrig og vedholdende i din faglige og personlige udvikling, til gavn for de familier vi arbejder med.
- Vi er i dialog med University College Lillebælt om uddannelsesforløb med fokus på inddragelse i 2026 til hele afdelingen.
- Udviklingsdage med teamet 1 gang årligt.
- Fast gruppesupervision ved ekstern psykolog.
- MUS-samtale 1 gang årligt.
- Vi arbejder ud fra den socialfaglige metode ICS, som sætter barnet/den unge i centrum og som afdækker barnets/den unges og familiens ressourcer og behov.
- Vi benytter journal- og registreringssystemet DUBU.
- Bærbar computer og mobiltelefon.
- Løn ifølge overenskomst og aftale om ny løn.
Stillingernes indhold og din profil:
I Børneteamet vil du få egen sagsstamme hvor du primært arbejder efter kapitel 3-5 i Barnets Lov. Det betyder at du f.eks. vil arbejde med screening, afdækning, børnefaglige undersøgelser, undersøgelser af kommende forældre og iværksættelse af støttende indsatser efter Barnets Lov. Derudover består opgaverne i opfølgning på indsatser, deltagelse i tværfaglige møder, revidering af barnets plan og ungeplan, og naturligvis inddragelse af børn, samtaler/møder, tilsynsbesøg hos anbragte børn samt løbende kontakt med børn og deres forældre. Der vil også kunne være opgaver omkring sagsbehandling og det forudgående forløb, når sager skal behandles i Børn- og Ungeudvalget i forhold til afgørelser uden samtykke efter Barnets Lov § 142.
For at kunne varetage ovenstående opgaver, forventer vi af dig at:
- Du har grunduddannelse som socialrådgiver eller socialformidler.
- Du arbejder inddragende, motiverende og anerkendende med børn, unge og deres familier – også i forhold til familiens netværk.
- Du kan skabe forandring i praksis og har blik for processen. Du har modet til at tænke kreativt og har lyst til at arbejde med udvikling i familierne.
- Du lægger vægt på samarbejde både internt og eksternt.
- Du har kørekort til bil (kommunebiler er til rådighed).
Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte Teamleder Karen Gerdes (88885326/20180127) eller faglig koordinator Christina Glitrup (61140616).
Du er også velkommen til at kontakte tillidsrepræsentant Anja Jürs (30331749) eller børne- og ungerådgiver fra Børneteamet Line Lautrup (88885303) hvis du har spørgsmål til hverdagen i teamet, jobfunktionen eller arbejdsmiljø.
Ansøgningsfrist: Ansøgningen skal være Familieafdelingen i hænde senest mandag d. 26. januar 2026 kl. 8.
Ansættelsessamtalerne vil finde sted torsdag d. 29. januar 2026.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Familie og forebyggelse, Nytorv, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/11433cf5-cb08-4921-b7ca-dde7554adb48