Lykkelige omstændigheder betyder, at vi på Middelfart Gymnasium & HF har et barselsvikariat i musik ledigt fra 1. marts 2026. Vikariatet indbefatter undervisning på tre hold; et 1.g C-niveau, et 1.g A-niveau samt et 3.g A-niveau. For de to hold, der afslutter i år, er der selvfølgelig mulighed for, at de udtrækkes til eksamen. Vikariatet har en ansættelsesgrad på 45%.
Middelfart Gymnasium og HF er et gymnasium med 6 STX-klasser og 1-2 HF-klasser på hver årgang. Vi har en veludviklet samarbejdskultur, der systematisk involverer alle personalegrupper og elever i skolens beslutningsprocesser og vi prioriterer i vores dagligdag det fælles engagement og ansvarlighed mellem kollegerne. Som ny kollega vil du blive modtaget med imødekommenhed, hjælpsomhed og interesse.
På Middelfart Gymnasium og HF arbejder vi med en strategisk målsætning, som vi har formuleret i to ambitioner:
- Vi vil være en åben og relevant skole, der danner eleverne til aktiv og kritisk deltagelse i samfundet med særligt fokus på internationalt udsyn, klima, miljø og bæredygtighed
- Vi vil udfordre og bidrage til udviklingen af lokalområdet i tæt samspil med kommune, skoler, kulturinstitutioner, foreninger og erhvervsliv
Et kort besøg på skolens Facebook-side vil give dig et indtryk af, at disse ambitioner sætter sine tydelige præg på dagligdagen på skolen.
Vi ønsker, at du har lyst til at bidrage til skolens kultur og naturligt vil indgå i samarbejder, der er relevante for undervisningen af eleverne.
Ansøgere, der har erfaring med at føre elever til eksamen, vil blive foretrukket.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte rektor Betina Axelsen på mail ba@maiddelfart-gym.dk eller telefon 40 20 22 72 (inden for normal arbejdstid).
Alle interesserede uanset alder, køn eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomster.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Middelfart Gymnasium og HF, Østre Hougvej, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/96be699f-2d1f-4f64-8511-8acff3d1c91b