Analytisk stærke sagsbehandlere til Dataforbedring og kvalitet

Profilbillede
dato

Har du en detektiv gemt i maven med blik for selv de mindste detaljer? Går du struktureret og analytisk til værks og kan du finde løsninger i det komplekse? Så er det måske dig vi søger i Gældsstyrelsen i Middelfart.

Du bliver en del af fagområdet Dataforbedring og kvalitet i Gældsstyrelsen, der er ansvarlig for at eksekvere en strategisk plan for at forbedre kvaliteten af fejlramte gældsposter. Det er en vigtig samfundsopgave, som kræver høj faglighed og stor forståelse for menneskers omstændigheder

Vi søger flere kollegaer, der kan sikre effektiv sagsbehandling i en enhed, hvor vi arbejder med komplekse sager. Du vil opleve, at opgaverne sjældent er ens i opbygning eller sammensætning, og derfor kræver tålmodighed og en analytisk tilgang. Du får blandt andet mulighed for at arbejde med komplicerede forældelsesregler og processer, hvor korrekthed og omhyggelig i opgaveløsningen er helt central.

Herudover vil en del af dit arbejde være at bidrage til vores interne sparringsmiljø. Vi kommer med forskellig viden og kompetencer, og det er derfor væsentligt, at vi alle bidrager til den faglige dialog, så vi kan gøre hinanden klogere til gavn for opgaven.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Dybdegående og kompleks sagsbehandling, som kan indebære kontakt til eksterne samarbejdspartnere
  • Saglig og korrekt vurdering af konkrete sager vedrørende borgeres gæld
Der er mange veje ind i jobbet
Du kan f.eks. være uddannet inden for offentlig administration, finans, internt uddannet i skatteforvaltningen eller du kan være uddannet kontorassistent. Du kan også igennem din hidtidige erhvervserfaring have oparbejdet gode forudsætninger for at arbejde med de beskrevne arbejdsopgaver.

Som du kan læse, er der mange veje ind i jobbet. Det vigtigste er dog, at:

  • Du har både lysten og evnerne til at lære, og kan omsætte ny og kompleks viden til praksis
  • Du er nysgerrig og grundig helt ned i detaljen
  • Du kan overskue indviklede regelsæt, og har tålmodighed til at håndtere komplekse sager
  • Du har stor talforståelse og motiveres af analysearbejde og kvalitetssikring
  • Du kan hurtigt sætte dig ind i forskellige IT-systemer
Det er en fordel, hvis:

  • Du har viden om processuelle regler, forvaltningsloven og offentlighedsloven samt kan læse og forstå juridiske vejledninger
  • Du kan kommunikere klart og tydeligt
  • Du trives med samarbejde og vidensdeling
Vi klæder dig på til opgaven
Som nyansat vil du opleve, at læringskurven er stejl. Men vi sørger for at klæde dig godt på til at løse dine opgaver. Du vil således gennemgå et onboarding-forløb, hvor du bl.a. vil blive introduceret til Gældsstyrelsen, og få en grundig undervisning i den gældende lovgivning. Derudover vil du få tildelt en buddy som vil sørge for, at du kommer godt ind i sagsbehandlingen såvel som enheden.

Gældsstyrelsen tilbyder derudover:

  • Gode arbejdsvilkår og fleksibel arbejdstilrettelæggelse med respekt for opgaveløsningen
  • Opgaver med stort ansvar
  • Et godt fagligt og socialt miljø, hvor vi rummer hinandens forskelligheder
  • Gode udviklingsmuligheder
Din nye enhed: Dataforbedring og kvalitet
I Dataforbedring og kvalitet (DOK 11) er vi på nuværende tidspunkt 31engagerede medarbejdere, der arbejder ud fra gensidig ansvarlighed og respekt. Vi er præget af en stærk teamkultur og et godt kollegaskab, hvor du får gode muligheder for at udvikle dine kvalifikationer.

Du passer godt ind på holdet, hvis du matcher DNA’et i Gældsstyrelsen. Det betyder, at du skal være foregangsperson for en kultur, der er båret af ordentlighed og ansvarlighed. Vi arbejder i teams, og du skal have lyst til at arbejde i et miljø, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden – både i egne teams og på tværs af organisationen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 5. juni 2024.

Spørgsmål besvares gerne af funktionsleder Birgitte Lund Niekrenz på nummeret 72 37 63 57 eller fagkonsulent Selver Kabiljagic på nummeret 72 37 03 55.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 24 og uge 25 2024. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer, straffeattest samt restancetjek.

Tiltrædelse er 1. september 2024 eller efter nærmere aftale.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Teglgårdsparken 19 5500 Middelfart.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Middelfart, Teglgårdsparken 19, Teglgårdsparken, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6043497

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet