Analytisk skarp specialist til Fordringshaverkontoret

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænkte dig at være en del af en kultur, der er båret af ansvarlighed, professionalisme og et stærkt kollegialt sammenhold? Er du helhedsorienteret, omhyggelig og motiveres du af at få ting til at ske – så er det måske dig, vi har brug for til at udvikle og løse forandringshaveopgaven i Gældsstyrelsen.

Gældsstyrelsen har ansvaret for at inddrive gæld til det offentlige. Det er en opgave, der har stor betydning for samfundet. Fordringshaverne er Gældsstyrelsens kunder, for hvem vi inddriver fordringer.

En bred rolle i tæt samarbejde med resten af kontoret
Som medarbejder i kontoret får du en afvekslende hverdag, hvor du i fællesskab med resten af teamet, vil være med til at skabe et solidt fundament for Gældsstyrelsen med hovedsæde i Middelfart.

Du vil få en vigtig funktion i forhold til at sikre kvaliteten af det datagrundlag, vi modtager fra fordringshaverne. Du får en bred kontakt- og samarbejdsflade i og uden for Gældsstyrelsen, og det er derfor afgørende, at du kan samarbejde og skabe gode relationer. Den gode dialog er omdrejningspunktet for opgaven.

Skal vi sætte lidt flere ord på opgaven, så er her de gennemgående opgaver, der vil fylde mest for dig:

  • Kvalitetssikring af, at de data der sendes til Gældsstyrelsen opfylder de specifikke krav loven opstiller
  • Dataudveksling med fordringshaver generelt
  • Dataudsøgning, analyse og genopretning
  • Dialog med fordringshaverne i forbindelse med afklaringsforløb mm.
Der er stort fokus på Gældsstyrelsen og inddrivelsesområdet er kendetegnet ved en høj grad af kompleksitet. Det er derfor vigtigt at du evner at gå struktureret og omhyggeligt til dine arbejdsopgaver.

Analytisk med god forretningsforståelse
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse såsom cand.merc., cand.scient. eller cand.polyt. Du kan også komme med en anden relevant baggrund – gerne kombineret med konkret erhvervserfaring.

Du er en talknuser, som kan agere i forvaltningsetiske dilemmaer samtidigt med, at du har lysten og evnerne til at dykke ned i juridiske problemstillinger og forstå data. Vi lægger vægt på at du har erfaring med SQL-sprog og databaser samt er superbruger i Excel.

Det er en klar fordel, hvis du har forståelse for styrings- og beslutningsprocesser i politiske offentlige organisationer.

For at få succes og trives i stillingen lægger vi vægt på, at du:

  • Har solide analytiske evner
  • Er proaktiv og løsningsorienteret
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Evner at have et kunde-mindset i opgaveløsningen
  • Tager ansvar og får noget fra hånden uden at gå på kompromis med kvaliteten i arbejdet
  • Trives i en organisation, hvor forandringer er konstante
Du passer godt ind på holdet, hvis du matcher DNA’et i Gældsstyrelsen. Det betyder, at du skal være foregangsperson for en kultur, der er båret af ordentlighed og ansvarlighed. Vi arbejder i teams, og du skal have lyst til at arbejde i et miljø, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden – både i egne teams og på tværs af organisationen.

Fordringshaverkontoret – din nye arbejdsplads
Du bliver del af Fordringshaverkontoret, der har fokus på gensidig ansvarlighed og respekt. Fordringshaverkontoret er præget af en stærk teamkultur og et godt kollegaskab, hvor du får gode muligheder for at udvikle dine kvalifikationer.
Fordringshaverkontoret er en del af fagområdet Dataforbedring og kvalitet i Gældsstyrelsen, som har ansvaret for at eksekvere den strategiske plan for oprydning af uafklarede gældsposter. Fagområdets ansvarsområder spænder bredt over bl.a. strategisk og taktisk styring af forskellige inddrivelsesindsatser, prioritering af behov for it-udvikling, kvalitetssikring, ministerbetjening, revisionsansvar samt proces- og driftsstyringsansvar. Vi arbejder med flere forskellige inddrivelsesindsatser, der alle er i tråd med den strategiske plan, herunder bl.a. en fokuseret og effektiv manuel og systemteknisk oprydningsindsats samt en effektivisering af den løbende gældspleje.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Finder du stillingen interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning sammen med CV, eksamenspapirer og evt. yderligere materiale senest 21. januar 2024.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller processen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Annemarie Holt på nummeret 41 62 38 96 eller chefkonsulent Lis Maibritt Lægsgaard Hede på nummeret 72 37 26 73.

Vi forventer at afholde første samtaler i uge 4 og uge 5 med henblik på ansættelse pr. 1. april 2024 eller efter aftale.

Der kan indgå en logik- og personanalyse i forbindelse med ansættelsesprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer samt foretaget restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Teglgårdsparken 103, 5500 Middelfart.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Middelfart, Teglgårdsparken 103, Teglgårdsparken, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963208

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet