Aflastning søges til pige på 6 år

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Aflastning søges til pige på 6 år.

Er du en person, der kan skabe forudsigelige rammer for en pige på 7 år i et omsorgsfuldt og udviklende miljø? Så kan det være dig, jeg søger! Pigen har en genfejl og heraf lider hun af en udviklingsforstyrrelse samt epilepsi. Hendes sprog er begrænset, men forståelsen er rigtigt fin. Sprogligt arbejdes der med en app, ”GoTalknow”, der giver ekstra mulighed for forståelse. Intet krav til at kende denne app eller hvordan epilepsianfald håndteres, da familien giver intro til dette.

Pigen har brug for nærhed og 1:1 kontakt og guidning. Hun elsker struktur og forudsigelighed, og bliver hun mødt i dette, er hun en smilende, energisk og glad pige, der elsker at lege udenfor, især hoppe i trampolin. Epilepsien gør at hun bliver træt, hvorved stillesiddende leg, der udvikler hendes finmotorik mv., er et nødvendigt moment i hverdagen. Det vil dreje sig om 36 timer pr. måned, som fordeles efter nærmere aftale med familien.

Som udgangspunkt ønskes der primært afløsning i hjemmet om eftermiddagene i hverdagene. Der er behov for at du kan hente fra skole. Arbejdsopgaverne består af at støtte pigen i hendes udvikling og aflaste familien, da pigen kræver 100 % opmærksomhed, hvorved lillebrors støtte og udvikling ligeledes kan prioriteres.

Der lægges vægt på, at du:
* Er fleksibel
* Kan skabe ro og forudsigelighed
* Kan arbejde struktureret, relationelt og med følelseshåndtering

Ansøgningsfristen er hurtigst muligt, senest d. 14.01.2024. Der vil derefter blive indkaldt til samtale, med opstart hurtigst muligt. Du kan forvente at høre fra os ultimo januar i 2024.

Vil du høre mere om ansættelsesforhold m.m. kan du kontakte teamleder, Jonna Christoffersen tlf.: 88885299. Vil du høre mere om selve opgaven, kan du kontakte socialrådgiver Michelle Levin på tlf.: 8888 5296.

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, med et sundt arbejdsmiljø og mulighed for faglig og personlig udvikling. Derfor har vi fokus på god ledelse, fleksible rammer og der er ikke langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på http://tilflytter.middelfart.dk/

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Familie og forebyggelse, Nytorv, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963319

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet