Afdelingsleder til botilbud i Center for Socialpsykiatri, Rehabilitering og Rusmiddelbehandling i Middelfart Kommune

dato

Brænder du for personaleledelse, udvikling af den enkelte medarbejder og af organisationen som en helhed? Har du gode relationelle kompetencer, og kan du opnå følgeskab? Har du erfaring fra døgntilbud – og forstår vilkårene, når vores arbejdsplads først og fremmest er borgernes hjem?

Så er det måske dig, der skal træde ind og være en del af vores lederteam i Center for Socialpsykiatri, Rehabilitering og Rusmiddelbehandling (CSRR) i Middelfart Kommune.

CSRR er en organisation med klart formulerede mål og en tydelig retning. Organisationen består af Café Multihuset, Bostøtten, Opsøgende SKP-Team, Søndergade 51, Banelunden, botilbuddene Guldregnen og Teglgårdshuset samt Rusmiddelcenter Middelfart.

Vi søger pr. 1. maj en afdelingsleder til lederteamet omkring vores botilbud, Guldregnen og Teglgårdshuset.

Målgruppen i vores botilbud er mennesker med psykiatriske problematikker og misbrug visiteret Lov om Social Service §85, §107 og §108. I Teglgårdshuset bor pt. 16 borgere og 31 på Guldregnen. 50 medarbejdere med mange fagligheder (pædagoger, SSA, sygeplejersker, ergoterapeuter og socialrådgivere) har deres daglige gang på bostederne.

Vi sørger en afdelingsleder, der…
Som afdelingsleder for botilbuddene Teglgårdshuset og Guldregnen bliver du den ene af to ledere i afdelingslederteamet. Herudover er der to faglige koordinatorer – en på hvert bosted. Samtidig bliver du en del af det samlede ledelsesfællesskab i CSRR.
Hos os tror vi ikke, at der findes nogen, der kan alt alene. Men at sammen kan vi supplere hinanden. Vi søger derfor en afdelingsleder, der brænder for personaleledelse, for at udvikle medarbejdere og teams, og som har et naturligt fokus på det gode arbejdsmiljø og trivslen hos den enkelte og i grupperne - så vi sammen præsterer bedst muligt i forhold til vores kerneopgave.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Men du har en dyb forståelse for de særlige dynamikker, der gør sig gældende på døgntilbud, hvor vores arbejdsplads først og fremmest er borgernes hjem. Du har i dine tidligere ansættelser opnået følgeskab via en ydmyg, tydelig og ambitiøs ledelsestilgang, hvor relationer, målsætninger og resultater går hånd i hånd.
Dit fokus i afdelingslederteamet for Guldregnen og Teglgårdshuset vil være på rammerne for medarbejdernes trivsel og udviklingsmuligheder:

  • Rekruttering og tilknytning
  • Kompetenceudviklingsstrategier på baggrund af medarbejdernes ønsker og den samlede organisations behov
  • Forebyggelse af sygefravær ud fra systematiske og evidensbaserede metoder
  • Skabe gode og trygge tilbagevendelsesplaner efter fravær

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor…
Vi har i CSRR en klar målsætning om at gå forrest i at skabe et sundt arbejdsmiljø - ved at træffe rigtige og modige beslutninger til gavn for borgere og medarbejdere. Således har vi også et stort fokus på at skabe gode rammer for nærværende, faglig ledelse. Det betyder bl.a. at:
  • Vi arbejder med støjfri ledelse – og har særligt fokus på en hjernevenlig tilgang, hvor pause-power er en del af vores hverdag med henblik på at skabe kvalitet for borgerne og forebygge forråelse blandt medarbejderne.
  • I vores opgaveløsning arbejder vi aktivt med profiler og præferencer
  • Vi har et forpligtende ledelsesfællesskab, hvor vi hjælper hinanden på tværs af CSRR
  • Vi har klare rammer om samarbejde og kommunikation
  • I den samlede Social- og Sundhedsforvaltning arbejder vi i det store ledelsesfællesskab med de tværgående dagsordner – og vi ser god ledelse som afgørende for, at vi lykkes
  • Vi arbejder med supervision til både ledere og medarbejdere
  • Vi er ambitiøse – og derfor er der plads til både at lære og fejle.
I CSRR har vi gennem det seneste år arbejdet med at skabe en fælles vision. Den har vi samlet i en ”Her Hos Os…”, hvor du kan læse meget mere om vores fælles afsæt. I Middelfart Kommune er vi optaget af at gøre det, som virker bedst. Det betyder, at vi møder borgeren med udgangspunkt i borgernes ansvar for et godt og meningsfuldt liv, og at vi i hele forvaltningen arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang til borgerne.

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, så kan du sende en mail til centerleder Gert Østerlund Nielsen på gert.osterlundnielsen@middelfart.dk eller en SMS til 20 27 09 88 med dit navn, hvad din henvendelse drejer sig om samt kontaktoplysninger. Så vil du blive kontaktet hurtigst muligt. Du kan gøre det samme til din afdelingslederkollega Majken Eleonora Schweitz på Majken.Eleonoraschweitz@middelfart.dk eller en sms på 30 57 11 51

Løn efter overenskomst.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at få lavet en profil før 2. jobsamtale, efterfølgende gives personlig feedback.

Kandidater skal være indstillet på at stille med en eller flere referencer.

Ansøgningsfrist 20. marts 2025

Samtaler afholdes den 24. marts og anden samtale den 27. marts 2025

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Guldregnen, Teglgårdsparken, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7ba308d5-5307-493d-abf0-20738eb2ef59

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet